Konfiguration af en pauseskærm

Pauseskærmen på din Android-telefon eller -tablet kan vise billeder, farverige baggrunde, et ur og meget mere, mens enheden oplades eller er sat i en dockingstation.

Bemærk! Nogle af disse trin fungerer kun i Android 8.0 og nyere. Se, hvordan du tjekker, hvilken Android-version du har.

Deaktiver pauseskærmen

  1. Åbn appen Indstillinger Appen Indstillinger på din enhed.
  2. Tryk på Skærm Og så Avanceret Og så Pauseskærm.
  3. Tryk på Starttidspunkt Og så Aldrig. Deaktiver Pauseskærm, hvis du ikke kan se Starttidspunkt.

Konfigurer pauseskærmen

Trin 1: Vælg, hvad pauseskærmen skal vise

  1. Åbn appen Indstillinger Appen Indstillinger på din enhed.
  2. Tryk på Skærm Og så Avanceret Og så Aktuel pauseskærm.
  3. Tryk på en valgmulighed:
    • Ur: Vis et digitalt eller analogt ur. Tryk på Indstillinger Indstillinger ud for Ur for at vælge ur eller skrue ned for skærmens lysstyrke.
    • Farver: Vis skiftende farver på skærmen.
    • Fotos: Vis fotos fra appen Fotos. Tryk på Indstillinger Indstillinger ud for Fotos for at vælge kilden eller skifte indstillinger.
    • Andre apps: Hvis du har downloadet en app, der fungerer med din pauseskærm, kan du se den på listen.

Trin 2: Vælg, hvornår pauseskærmen vises

Din telefon eller tablet kan bruge en pauseskærm, når enheden oplades, er sat i dockingstation eller begge dele. "Sat i dockingstation" betyder, at enheden er tilsluttet en dockingstation, der er en form for telefontilbehør.

  1. Tryk på Starttidspunkt under indstillingerne for pauseskærmen. Hvis du ikke kan se Starttidspunkt, kan du trykke på Mere Mere Og så Starttidspunkt.
  2. Tryk på Når enheden er tilsluttet en dockingstation, Under opladning eller Under opladning, eller når enheden er sluttet til en dockingstation.

Trin 3: Afprøv pauseskærmen

Tryk på Start nu for at se, hvordan pauseskærmen ser ud. Tryk på Mere Mere Og så Start nu, hvis du ikke kan se Start nu.

Gå i dvaletilstand for at starte pauseskærmen

Når du har konfigureret pauseskærmen, vises den, når enheden går i dvaletilstand. Sådan vælger du, hvor lang tid det skal tage, før din enhed går i dvaletilstand:

  1. Åbn appen Indstillinger Appen Indstillinger på din enhed.
  2. Tryk på Skærm Og så Avanceret Og så Dvale.
  3. Vælg en mulighed.

Vigtigt! Hvis du slukker enheden via afbryderknappen, starter pauseskærmen ikke. Du skal i stedet lade skærmen være tændt, så enheden går i dvaletilstand af sig selv.

Relaterede artikler