Vores politik
Google sigter mod at give virksomheder adgang til at promovere en bred vifte af produkter, men visse Google-produkter og -platforme er ikke nødvendigvis optimeret til at understøtte alle indholdstyper på en passende måde. Derfor tillader Shopping-annoncer ikke promovering af de indholdstyper, hvor vi ikke kan tilbyde en optimal brugeroplevelse. Vær opmærksom på, at disse begrænsninger er specifikke for Shopping-annoncer og derfor ikke påvirker politikkerne for andre Google-produkter og -platforme, hvor funktionaliteten er anderledes, eller hvor yderligere understøttelsesmekanismer er taget i brug. |
Eksempler på, hvad der ikke er tilladt
Billetsalg
|
---|
Billetter til kommende begivenheder og transport
- Eksempler: Koncertbilletter, flybilletter, busbilletter
Motor- eller sejldrevne befordringsmidler, der er beregnet til persontransport på offentlig vej
- Eksempler: Biler (undtagen køretøjsannoncer som anført nedenfor), autocampere, lastbiler, både, katamaraner, fly, helikoptere, motorcykler, knallerter og jetski
- Undtagelse: Cykler med motor er tilladt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
- Cykler med motor skal være i overensstemmelse med gældende love og regler for maksimale motorassisterede hastigheder.
- I produktfortegnelser skal cykelhastigheden udtrykkeligt angives på landingssiden og i enten produktets titel eller beskrivelse. Eksempel: eBike, tophastighed 45 km/t., 150 km rækkevidde, 504 Wh, 21 kg, 28" – mørk farve. Hvis hastigheden ikke er angivet, overtræder de vores politik og afvises.
- Undtagelse: Køretøjsannoncer er tilladte (et annonceformat, som giver køretøjsannoncører mulighed for at promovere hele deres lager af nye og brugte køretøjer (lette personbiler og lastbiler) til interesserede kunder, der søger efter køretøjer). Få flere oplysninger om køretøjsannoncer.
Finansielle produkter
|
---|
Produkter, der relaterer sig til finansiel administration, finansielle aktiver, investeringer, sikkerhed eller forsikringer
- Eksempler: Aktier, obligationer, investeringsprodukter, forsikringspolicer, betalingskort, postanvisninger, checks
E-bøger og digitale bøger (eksklusive lydbøger)
- Eksempler: PDF'er, ePub-bøger, MOBI- og 電子書籍-formater
Betalingsmidler, hvis værdi afhænger af forskellige valutamarkeder, bl.a. devaluerede valutaer, valutahandler og valuta, der er baseret på ædelmetaller
- Eksempler: Guldbarrer, ædelmetaller, lokal valuta, virtuel valuta
Forudbetalte betalingskort
|
---|
Forudbetalte gavekort fra en kreditkortudsteder
- Eksempler: Gavekort fra Mastercard, Visa eller American Express
- Undtagelser fra politikken omfatter, men er ikke begrænset til: Gavekort med en udløbsdato er tilladt
Arbejde, tid, ekspertise, ydelser eller handlinger, der ikke resulterer i ejerskabet af et håndgribeligt produkt. Dette gælder også for serviceydelser, der sælges i pakker sammen med fysiske varer. I overensstemmelse med vores politik vedrørende medicinsk udstyr betragtes testsæt, hvor prøverne tages i hjemmet og indsendes til analyse på et laboratorium, ikke som serviceydelser, og derfor tillades de på Shopping.
- Eksempler: Vedligeholdelses- eller reparationsydelser; regnskabsydelser; finansiel planlægning; indholdsstreaming; valuta til onlinespil; mekanikerydelser, der sælges sammen med køb af dæk
Ejendomme, der ikke kan flyttes fysisk eller ikke kan flyttes uden at blive ændret eller ødelagt
- Eksempler: Parcelhuse, grunde og ikke-flytbare boliger
Betalingsmetode, der giver brugerne mulighed for at betale kontinuerligt for varer med jævne mellemrum fremover
- Eksempler: Alarmsystemer inden for medicin eller sikkerhed med fast abonnementsbetaling og digitalt indhold med fast abonnementsbetaling
- Undtagelser fra politikken: Se attributten pris
[price]
i feedspecifikationen for at få flere oplysninger om, hvordan du indsender priser på disse produkter.
- Magasin- og avisabonnementer med fast fakturering er tilladt.
- Mobilprodukter kan sælges med ratebetaling eller med en abonnementskontrakt, hvis de specifikt er anført her og er kategoriseret i henhold til Google-produktkategorikoderne (GPC), som er angivet nedenfor. Sørg for at gennemgå de optimale løsninger til visning af trådløse produkter og tjenester.
- Armbåndsure (id: 201)
- Mobiltelefoner (id: 267)
- Tabletcomputere (id: 4745)
- SIM-kort og forudbetalte kort til mobiltelefoner (id: 6030)
- GPS-sporingsenheder (id: 6544)
- Forudbetalte softwareabonnementer, der kun fornys en gang om året, er tilladt.
- I Brasilien er abonnementer på telekommunikation med fast fakturering tilladt. Betaling i rater, altså fakturering med en fast slutdato, er tilladt i forbindelse med alle andre produkter.
Onlinebetalingsmetoder for varer, der kræver yderligere softwareinstallation for at gennemføre købet
- Eksempler: Digitale fotoalbummer, der kun kan købes, hvis der installeres supplerende software
Hvad du kan gøre
Her kan du se, hvad du kan gøre, hvis dit produkt er blevet afvist, eller hvis hele din Merchant Center-konto er påvirket:
Produkter, der ikke overholder vores politikker, kan blive afvist. Når et produkt er blevet afvist, er det ikke kvalificeret til at blive vist.
- Læs vores politikker for at få flere oplysninger om, hvad vi ikke tillader.
- Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
- Fjern alle de produkter fra dine produktdata, der overtræder politikkerne. Du modtager en mail med oplysninger om overtrædelsen.
- Hvis du har produkter i dine produktdata, der overtræder politikken (eller politikkerne), skal du fjerne tilbuddene fra dit feed.
- Opdater dine produktdata i Merchant Center. Hvis du har oprettet en tidsplan for automatiske uploads, skal du opdatere dine produktdata manuelt eller vente på, at dine produktdata opdateres automatisk, inden du anmoder om gennemgang.
- Anmod om en gennemgang af dine produkter, eller appellér afgørelsen om dette problem.
- Hvis de produkter, der overtræder politikkerne, bliver fjernet, behøver du ikke at anmode om en gennemgang eller foretage dig andet.
- Hvis du løser problemer på produktniveau ved at redigere dine produktdata via din valgte uploadmetode (f.eks. en fil) eller direkte i Merchant Center, bliver dine produkter gennemgået igen.
- I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
- Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.
- Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center.
Ved de fleste overtrædelser sender vi en mail til dig med en advarsel, der specificerer politikovertrædelsen, og vi giver dig 7 eller 28 kalenderdage til at løse problemet. Ved grove politikovertrædelser får du dog muligvis ikke en advarsel.
- Læs vores politikker for at få flere oplysninger om, hvad vi ikke tillader.
- Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
- Fjern alle de produkter fra dine produktdata, der overtræder politikkerne. Du modtager en mail med oplysninger om overtrædelsen. Hvis du har produkter i dine produktdata, der overtræder politikken (eller politikkerne), skal du fjerne tilbuddene fra dit feed.
- Opdater dine data i Merchant Center.
- Gennemgå din konto, og indsend eventuelle manglende oplysninger, eller fuldfør ikke-gennemførte trin.
- Hvis du har oprettet en tidsplan for automatiske uploads, skal du opdatere dine produktdata manuelt eller vente på, at dine produktdata opdateres automatisk, inden du anmoder om gennemgang.
- Sørg for, at der ikke er nogen problemer med din tilknyttede konto, før du anmoder om en gennemgang i Merchant Center. Få flere oplysninger om, hvordan du løser problemer med suspendering af tilknyttede konti.
- Anmod om en gennemgang af din konto, eller appellér afgørelsen om dette problem.
- Hvis din konto stadig er inden for advarselsperioden, gennemgås den automatisk igen i slutningen af advarselsperioden. Hvis de produkter, der overtræder politikkerne, bliver fjernet, behøver du ikke at anmode om en kontogennemgang eller foretage dig andet.
- Hvis din konto er blevet suspenderet, og du har løst problemet, skal du anmode om en kontogennemgang.
- I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
- Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.
Bemærk! En kontogennemgang tager typisk 7 hverdage, men den kan tage længere tid, hvis der er tale om mere komplicerede tilfælde. Hvis du fjerner de produkter, der overtræder politikkerne, fjernes advarslen. Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center. Hvis kontoen er suspenderet, godkender vi kontoen og tillader, at produkterne vises igen.
På grund af et problem er din kontos funktionalitet nedsat, og det betyder, at dine produkters synlighed er begrænset. Der er blevet sendt en mail til dig med besked om, hvad du skal gøre for at løse kontoproblemet.
- Læs vores politikker for at få flere oplysninger om vores krav.
- Opdater dit website. Hvis din annonce eller fortegnelse fører til indhold, der overtræder en politik, skal du opdatere dit website, så det opfylder kravene og overholder vores politikker.
- Løs eventuelle andre åbne politikovertrædelser på din konto. Gennemgå dine produkter og dine kontooplysninger.
- Hvis produkter ikke understøttes, skal du fjerne dem fra dit feed.
- Hvis der mangler kontooplysninger, skal du angive dem i Merchant Center.
- Anmod om en gennemgang af din konto, eller appellér afgørelsen om dette problem.
- Hvis din Merchant Center-konto stadig er inden for advarselsperioden i forbindelse med visse politikker, bliver den automatisk gennemgået igen i slutningen af advarselsperioden.
- Hvis din konto er blevet berørt, og du har løst problemet, skal du anmode om en Merchant Center-kontogennemgang.
- I forbindelse med visse problemer kan du være uenig i afgørelsen, men du skal muligvis udføre yderligere trin, f.eks. angive en årsag til appellen og/eller uploade den påkrævede dokumentation.
- Hvis du bruger en tredjepartsplatform til at vise dine produkter, kan du kontakte din tredjepart, hvis du vil anmode om en gennemgang. Du kan ikke gøre dette i Merchant Center.
Bemærk! En kontogennemgang tager typisk 7 hverdage, men den kan tage længere tid, hvis der er tale om mere komplicerede tilfælde. Hvis du fjerner de produkter, der overtræder politikkerne, fjernes advarslen. Hvis en gennemgang eller appel godkendes, forsvinder problemet fra Merchant Center. Hvis kontoen er suspenderet, godkender vi kontoen og tillader, at produkterne vises igen.
Foruden vores politikker kræver Google, at forhandlere overholder alle gældende love og bestemmelser, så kunderne får en sikker og positiv oplevelse. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i og løbende holder dig orienteret om disse krav for den lokation, hvor din virksomhed opererer, samt andre lokationer, hvor dine annoncer vises. Hvis vi opdager indhold, der ikke lever op til disse krav, kan vi blokere det, så det ikke bliver vist. I tilfælde af gentagne eller grove overtrædelser kan vi forbyde dig at annoncere indhold hos os.