I denne artikel kan du læse om følgende:
Årsager til problemet
De priser, der vises på betalingssiderne på dit website, er højere end de priser, der vises på dine produkters landingssider.
Du skulle gerne have modtaget en mail, hvor du bliver bedt om at opdatere dine priser inden en bestemt dato, så værdierne stemmer overens på hele dit website (på landingssiderne og under betalingsprocessen).
Almindelige årsager til prisuoverensstemmelser ved betaling
- Tilføjede gebyrer eller udgifter ved betaling: Ekstra gebyrer, der opkræves ved betaling, skal oplyses i Merchant Center ved at inkludere dem i de gældende forsendelsespriser. Servicegebyrer, ekspeditionsgebyrer, fragtrelaterede gebyrer og statsgebyrer skal f.eks. inkluderes i den samlede værdi, der indsendes i attributten forsendelse [shipping] eller via forsendelsesservicen i Merchant Center.
- En anden mulighed er at inkludere yderligere gebyrer i produktets basispris via attributten pris [price] i Merchant Center. Disse gebyrer skal være inkluderet både i prisen, der vises på landingssiden, og i prisen, der vises under betalingen, og ikke som en selvstændig post ved betalingen.
- Forskellige momssatser for forskellige destinationer: Hvis produktprisen øges betydeligt på grund af højere momssats i bestemte lande, skal du indsende en separat vare for hvert land, hvor den højere momssats er inkluderet i produktprisen. Få flere oplysninger om afgiftsindstillinger
Sådan løser du dette problem
Denne sektion indeholder de næste trin til løsning af problemer med prisuoverensstemmelser ved betaling.
Trin 1: Sørg for, at priserne på produkternes landingssider svarer til priserne på dine betalingssider
Tjek betalingsprocessen på dit website for at identificere eventuelle ekstra omkostninger, der øger produktprisen ved betaling.
- Tjek advarselsmailen for at se eksempler på påvirkede produkter. Se efter et gennemgående problem på dit website, der kan forårsage disse uoverensstemmelser i pris.
- Sammenlign de priser, du viser på produkternes landingssider, med priserne ved betaling.
Trin 2: Genindsend dine produktdata
Når du har løst problemet og opdateret dine produktdata, kan du indsende dem igen ved at benytte en af disse metoder:
- Upload et feed
- Indsend via Content API
- Hvis du ændrer priser flere gange om dagen eller har mange tilbud, kan du overveje at bruge Inventory API for at opdatere hurtigere.
- Importér indhold fra en e-handelsplatform
Hvis dine Merchant Center-produktdata er korrekte, behøver du ikke at indsende dem igen, før du anmoder om en gennemgang.
Trin 3: Anmod om en gennemgang
Hvis din konto eller dit produkt bliver afvist, kan du enten løse problemet og anmode om en gennemgang eller være uenig i problemet og anmode om en gennemgang. Afhængigt af problemet kan der være andre ting, du kan gøre, f.eks. verificering.
Hvis gennemgangen lykkes, forsvinder problemet. I nogle tilfælde er der en grænse for, hvor mange gennemgange du kan anmode om. Denne grænse angives.
Hvis afvisningen forbliver aktiv, og du ikke er sikker på, hvordan du skal fortsætte, kan du kontakte os for at få support.