Telefonnummeret kan ikke bekræftes

Hvis du har problemer med at sende eller modtage sms-bekræftelseskoden, kan du prøve følgende vejledning til at gennemføre bekræftelsen af dit telefonnummer, så det kan bruges i Google Meet-appen.

Trin 1: Tjek dit telefonnummer

Sørg for, at dit telefonnummer blev indtastet korrekt med den rigtige landekode. 

Trin 2: Tjek, om der er en god Wi-Fi- eller mobildataforbindelse

  • Tjek dine indstillinger: 
    • Enten Wi-Fi eller mobildata skal være slået til. 
    • Flytilstand skal være slået fra. 
  • Gå hen til et sted med bedre forbindelse. Dit ikon for Wi-Fi- eller mobildata bør have mindst 1 bjælke. 
  • Test din forbindelse ved at åbne en browser, f.eks. Chrome eller Safari. Gå til et website, og se, om det kan indlæses.  

Trin 3: Tjek, om du kan modtage sms-beskeder 

  • Tjek dine indstillinger: 
    • Mobilsignalet skal være slået til. 
    • Flytilstand skal være slået fra. 
  • Bed en ven om at sende en sms til dig for at finde ud af, om din telefon virker.

Trin 4: Anmod om en ny bekræftelseskode

På skærmen med bekræftelseskoden kan du anmode om koden igen.

  • Hvis du ikke modtager en sms, skal du trykke på Gensend sms.
  • Hvis du har mobilsignal, men ikke modtager sms-beskeden, kan du anmode om at blive ringet op ved at trykke på Ring til mig.

Trin 5: Prøv at løse problemet med appen

Afslut, og genstart på din enhed

  1. Tryk to gange på knappen Hjem på din iPhone eller iPad. 
  2. Stryg opad på Meet. 
  3. Åbn Meet-appen.

Afinstaller og geninstaller appen. 

  1. Afinstaller Meet .
  2. Download Meet igen.
  3. Åbn Meet-appen .

Genstart din enhed

  1. Sluk din enhed. 
  2. Tænd den igen. 
  3. Åbn Meet-appen .

Har du brug for mere hjælp?

Hvis ingen af de ovenstående forslag løser problemet, kan du trykke på Spring registrering af telefonnummer over og logge ind med din personlige mailkonto for at kommunikere via møder i stedet. Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Meet-funktionerne.
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9430319057533341034
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
713370
false
false