Google Plays familiepolitikker

Brug af teknologi som redskab til at berige familielivet er i konstant vækst, og forældre leder efter sikkert indhold af høj kvalitet, som de kan dele med deres børn. Du udvikler måske dine apps specielt til børn, eller din app tiltrækker muligvis bare deres opmærksomhed. Google Play vil gerne være med til at sikre, at din app er sikker for alle brugere, også familier.

Ordet "børn" kan betyde forskellige ting i forskellige lande og i forskellige sammenhænge. Det er vigtigt, at du kontakter din advokat for at finde ud af, hvilke forpligtelser og/eller aldersbaserede begrænsninger der gælder for din app. Du ved bedst, hvordan din app fungerer, så vi er afhængige af, at du hjælper os med at sikre, at apps i Google Play er sikre for familier.

Alle apps, der overholder Google Plays familiepolitikker, kan anmode om at blive klassificeret til programmet Godkendt af lærere. Men vi kan ikke garantere, at appen også vil blive tilføjet i programmet Godkendt af lærere.

SKJUL ALLE UDVID ALLE

 

Krav til Play Console

Målgruppe og indhold

I sektionen Målgruppe og indhold i Google Play Console skal du angive målgruppen for din app inden udgivelsen ved at vælge fra listen over angivne aldersgrupper. Uanset hvad du angiver i Google Play Console, kan det have indflydelse på Google Plays vurdering af din erklærede målgruppe, hvis du vælger at medtage billeder og terminologi i din app, der kan betragtes som målrettet mod børn. Google Play forbeholder sig ret til at foretage sin egen gennemgang af de angivne oplysninger om appen for at afgøre, om den oplyste målgruppe er korrekt.

Du bør kun vælge mere end én aldersgruppe som målgruppe for din app, hvis du har udviklet appen til brugere inden for de valgte aldersgrupper og sørget for, at den er egnet til disse aldersgrupper. Aldersgruppen "For børn op til 5 år" bør f.eks. kun være valgt som aldersmålgruppe for apps, der er udviklet til babyer, småbørn og børn i førskolealderen. Hvis din app er udviklet til et bestemt klassetrin, skal du vælge den aldersgruppe, der bedst repræsenterer det pågældende klassetrin. Du bør kun vælge aldersgrupper, der omfatter både børn og voksne, hvis appen reelt er udviklet til brugere i alle aldre.

Opdateringer af sektionen Målgruppe og indhold

Du kan altid opdatere oplysningerne om din app i sektionen Målgruppe og indhold i Google Play Console. Der kræves en appopdatering, før disse oplysninger afspejles i Google Play Butik. Eventuelle ændringer, du foretager i denne sektion af Google Play Console, kan blive gennemgået med henblik på overholdelse af politikken, selv før en appopdatering indsendes.

Vi anbefaler kraftigt, at du giver dine eksisterende brugere besked, hvis du ændrer aldersmålgruppen for din app eller begynder at bruge annoncer eller køb i appen. Dette kan du gøre enten ved at bruge afsnittet "Hvad er nyt" på siden med din apps butiksfortegnelse eller via notifikationer i appen.

Urigtige oplysninger i Play Console

Urigtige oplysninger om din app i Play Console, herunder sektionen Målgruppe og indhold, kan medføre fjernelse eller suspendering af din app, så det er vigtigt at angive nøjagtige oplysninger.

 

Krav til familiepolitik

Hvis en af målgrupperne for din app er børn, skal du opfylde følgende krav. Manglende opfyldelse af disse krav kan resultere i fjernelse eller suspendering af appen.

  1. Appindhold: Det indhold i din app, der er tilgængeligt for børn, skal også være egnet til børn. Hvis der er indhold i din app, som ikke anses for at være passende på globalt plan, men som anses for at være passende for børn i en bestemt region, er appen muligvis tilgængelig i den pågældende region (begrænsede regioner), men den forbliver utilgængelig i andre regioner.
  2. Appfunktionalitet: Din app må ikke bare være en visning af et website eller have som primært formål at skabe mere trafik på et website uden tilladelse fra websiteejeren eller -administratoren.
  3. Svar i Play Console: Du skal svare korrekt på spørgsmålene i Play Console vedrørende din app og opdatere svarene, så de nøjagtigt afspejler eventuelle ændringer i din app. Dette omfatter, men er ikke begrænset til, nøjagtige svar om din app i sektionen Målgruppe og indhold, sektionen Datasikkerhed og spørgeskemaet til IARC-indholdsklassificering.
  4. Databehandling: Du skal oplyse, om du indsamler personlige og følsomme oplysninger fra børn i din app, herunder via API'er og SDK'er, der kaldes eller anvendes i din app. Følsomme oplysninger fra børn omfatter, men er ikke begrænset til, godkendelsesoplysninger, data fra mikrofon og kamerasensor, enhedsdata, Android-id og brugsdata om annoncer. Du skal også sørge for, at din app overholder retningslinjerne for databehandling nedenfor:
    • Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke overføre Androids annoncerings-id (AAID), SIM-serienummer, buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI.
      • Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke anmode om AD_ID-tilladelse, når der målrettes mod Android API 33 eller nyere.
    • Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke overføre AAID, SIM-serienummer, buildets serienummer, BSSID, MAC-adresse, SSID, IMEI-nummer og/eller IMSI fra børn eller brugere af ukendt alder.
    • Der må ikke anmodes om enhedens telefonnummer via TelephonyManager fra Android-API'en.
    • Apps, der udelukkende er målrettet mod børn, må ikke anmode om adgangstilladelse til lokation eller indsamle, bruge eller viderekommunikere den præcise lokation.
    • Apps skal anvende CDM (Companion Device Manager) ved anmodning om Bluetooth, medmindre appen kun er målrettet mod versioner af operativsystemer, der ikke er kompatible med CDM.
  5. API'er og SDK'er: Du skal sørge for, at din app implementerer API'er og SDK'er korrekt.
    • Apps, der udelukkende er rettet mod børn, må ikke indeholde API'er eller SDK'er, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der primært er rettet mod børn.
      • Det kan f.eks. være en API-tjeneste, der bruger OAuth-teknologi til godkendelse og tilladelse, og hvor det i servicevilkårene fremgår, at den ikke er godkendt til brug i tjenester, som er rettet mod børn.
    • Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke implementere API'er eller SDK'er, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der er rettet mod børn, medmindre de anvendes bag en neutral aldersskærm eller implementeres på en måde, som ikke resulterer i indsamling af data fra børn. Apps, der er målrettet mod både børn og ældre målgrupper, må ikke kræve, at brugere tilgår appindhold via en API eller SDK, som ikke er godkendt til brug i tjenester, der er rettet mod børn.
  6. Augmented reality (AR): Hvis din app anvender augmented reality, skal du vise en sikkerhedsadvarsel, så snart AR-sektionen åbnes. Advarslen skal indeholde følgende:
    • En passende meddelelse om vigtigheden af forældreopsyn.
    • En påmindelse om at være opmærksom på fysiske farer i den virkelige verden (f.eks. "Vær opmærksom på dine omgivelser").
    • Din app må ikke kræve brug af en enhed, som børn frarådes at bruge (f.eks. Daydream og Oculus).
  7. Sociale apps og sociale funktioner: Hvis dine apps tillader, at brugerne deler eller udveksler oplysninger, skal du nøjagtigt angive disse funktioner i spørgeskemaet til indholdsklassificering i Play Console.
    • Sociale apps: En social app er en app, hvis primære formål er at give brugerne mulighed for at dele indhold i frit format eller kommunikere med store grupper af mennesker. Alle sociale apps, hvis målgruppe omfatter børn, skal indeholde en påmindelse i appen vedrørende sikkerhed på nettet og risikoen i den virkelige verden ved interaktioner på nettet, før de lader børn udveksle medier eller oplysninger i frit format. Du skal også kræve, at en voksen træffer foranstaltninger, inden barnet gives tilladelse til at udveksle personlige oplysninger.
    • Sociale funktioner: En social funktion er enhver yderligere appfunktionalitet, der giver brugerne mulighed for at dele indhold i frit format eller kommunikere med store grupper af mennesker. Enhver app, hvis målgruppe omfatter børn, og som har sociale funktioner, skal indeholde en påmindelse i appen vedrørende sikkerhed på nettet og risikoen i den virkelige verden ved interaktioner på nettet, før den lader børn udveksle medier eller oplysninger i frit format. Du skal også angive en metode, der gør det muligt for voksne at administrere sociale funktioner på vegne af mindreårige brugere, herunder, men ikke begrænset til, aktivering/deaktivering af den sociale funktion eller valg af forskellige niveauer af funktionalitet. Endelig skal du kræve, at en voksen træffer foranstaltninger, før de funktioner, der giver børn tilladelse til at udveksle personlige oplysninger, aktiveres.
    • Handling af en voksen betyder, at du skal stille en mekanisme til rådighed, der verificerer, at brugeren ikke er et barn, og som ikke opfordrer børn til at lyve om deres alder for at opnå adgang til områder i din app, der er beregnet til voksne (f.eks. en voksen persons pinkode, adgangskode, fødselsdato, verificering via mail, billed-id, betalingskort eller SSN).
    • Sociale apps, hvis primære formål er chatsamtaler med fremmede mennesker, må ikke målrettes mod børn. Eksempler: Apps såsom Chatroulette, datingapps og åbne chatrum, der henvender sig til børn.
  8. Overholdelse af lovgivningen: Du skal sørge for, at din app samt eventuelle API'er og SDK'er, som din app kalder eller anvender, overholder den amerikanske Children's Online Privacy and Protection Act (COPPA), EU's persondataforordning (GDPR) samt alle andre gældende love og bestemmelser.
Eksempler på typiske overtrædelser
  • Apps, der promoverer spil til børn på profilsiden i Google Play Butik, men appens indhold er kun egnet til voksne.
  • Apps, der implementerer API'er med servicevilkår, som forbyder brug i apps, der er rettet mod børn.
  • Apps, der forherliger brug af alkohol, tobak eller regulerede stoffer.
  • Apps, der omfatter ægte eller simuleret hasardspil.
  • Apps, der indeholder vold, lemlæstelse eller chokerende indhold, som er uegnet for børn.
  • Apps, der leverer datingtjenester eller tilbyder rådgivning om sex eller ægteskab.
  • Apps, der indeholder links til websites, som omfatter indhold, der overtræder Google Plays programpolitikker for udviklere.
  • Apps, der viser annoncer med voksenindhold (f.eks. voldeligt indhold, seksuelt indhold eller indhold med hasardspil) til børn.

 

Annoncer og indtægtsgenerering

Hvis du aktiverer indtægtsgenerering for en app, der er målrettet mod børn i Play, er det vigtigt, at din app opfylder nedenstående krav i politikken om familieannoncer og indtægtsgenerering.

Politikkerne nedenfor gælder for enhver form for indtægtsgenerering og annoncering i din app, herunder annoncer, krydspromovering (for dine apps og tredjepartsapps), tilbud om køb i apps eller andet kommercielt indhold (f.eks. betalt produktplacering). Al indtægtsgenerering og annoncering i disse apps skal overholde alle gældende love og bestemmelser (herunder relevante retningslinjer for selvregulering eller for branchen).

Google Play forbeholder sig retten til at afvise, fjerne eller suspendere apps, der anvender alt for aggressive forretningsmetoder.

Krav mht. annoncer

 Hvis din app viser annoncer til børn eller til brugere af ukendt alder, skal du gøre følgende:

  • Brug kun selvklassificerede annonce-SDK'er, der overholder Google Plays familiepolitikker, til at vise annoncer til de pågældende brugere.
  • Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, ikke anvender interessebaseret annoncering (annoncering, der er målrettet mod individuelle brugere med bestemte karakteristika baseret på deres onlinebrowsingadfærd) eller remarketing (annoncering, der er målrettet mod individuelle brugere baseret på tidligere interaktion med en app eller et website). 
  • Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, omfatter indhold, der er passende for børn.
  • Sørg for, at annoncer, der vises til disse brugere, opfylder kravene til annonceformat for familier.
  • Sørg for, at din app overholder alle gældende lovbestemmelser og branchestandarder vedrørende annoncering til børn.

Krav til annonceformat

Indtægtsgenerering og annoncering i din app må ikke have vildledende indhold eller være udformet på en måde, som kan medføre utilsigtede klik fra mindreårige brugere.

Hvis hovedmålgruppen for din app er børn, er følgende ikke tilladt. Hvis målgruppen for din app er børn og ældre målgrupper, er følgende ikke tilladt, når der vises annoncer til børn eller til brugere af ukendt alder:

  • Forstyrrende indtægtsgenerering og annoncering, herunder indtægtsgenerering og annoncering, der fylder hele skærmen eller forstyrrer den normale brug og ikke tydeligt angiver, hvordan annoncen lukkes (f.eks. annoncevægge).
  • Indtægtsgenerering og annoncering, som forstyrrer normal brug af appen eller spillet, herunder bonusannoncer eller annoncer om tilmelding, der ikke kan lukkes efter 5 sekunder.
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke forstyrrer normal brug af appen eller spillet, må vises i mere end 5 sekunder (f.eks. videoindhold med integrerede annoncer).
  • Indtægtsgenerering ved mellemliggende annoncer, der vises umiddelbart efter åbning af appen.
  • Flere annonceplaceringer på en side (f.eks. er det hverken tilladt at vise bannerannoncer med flere tilbud på én placering eller at vise mere end én banner- eller videoannonce).
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke klart kan skelnes fra dit appindhold, f.eks. offerwalls og andre helskærmsannonceoplevelser.
  • Brug af chokerende eller følelsesmæssigt manipulerende taktik for at opfordre brugere til at se annoncer eller foretage køb i appen.
  • Vildledende annoncer, der tvinger brugeren til at klikke videre fra annoncen ved hjælp af en knap til lukning for at vise en anden annonce eller ved at få annoncer til pludselig at dukke op i områder af appen, hvor brugeren normalt trykker for at benytte en anden funktion.
  • Manglende angivelse af, hvornår der er tale om brug af virtuelle spilmønter og virkelige penge til at foretage køb i appen.
Eksempler på typiske overtrædelser
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der bevæger sig væk fra en brugers finger, når brugeren forsøger at lukke disse elementer
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der ikke giver brugeren mulighed for at lukke tilbuddet efter fem (5) sekunder, som vist i eksemplet nedenfor:

     
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der fylder det meste af enhedens skærm uden at give brugeren en åbenlys måde at fjerne dem på, som vist i eksemplet nedenfor:

  • Bannerannoncer, der viser flere tilbud, som vist i eksemplet nedenfor:
  • Indtægtsgenerering og annoncering, der kan forveksles med appindhold, som vist i eksemplet nedenfor:
  • Knapper, annoncer eller andre former for indtægtsgenerering, der promoverer dine andre profilsider i Google Play Butik, men som ikke kan skelnes fra appindhold, som vist i eksemplet nedenfor:

Her er nogle eksempler på upassende annonceindhold, der ikke bør vises til børn.

  • Upassende medieindhold: Annoncer for tv-serier, film, musikalbum eller enhver anden medieform, som er uegnet for børn.
  • Upassende videospil og software, der kan downloades: Annoncer for software, der kan downloades, og elektroniske videospil, der ikke er passende for børn.
  • Receptpligtig medicin eller skadelige stoffer: Annoncer for alkohol, tobak, regulerede stoffer eller andre skadelige stoffer.
  • Hasardspil: Annoncer for simuleret hasardspil, konkurrencer eller lotterier, også selv om det er gratis at deltage.
  • Voksenindhold og seksuelt orienteret indhold: Annoncer med seksuelt eller seksuelt orienteret indhold og indhold, der er uegnet for børn.
  • Dating eller forhold: Annoncer for datingwebsites eller websites til voksenforhold.
  • Voldeligt indhold: Annoncer med voldeligt og udpenslet indhold, som er uegnet for børn.

Annonce-SDK'er

Hvis du viser annoncer i din app, og din målgruppe kun omfatter børn, skal du kun bruge versioner med selvklassificerede annonce-SKD'er for familier. Hvis målgruppen for din app omfatter både børn og ældre brugere, skal du implementere metoder til aldersbekræftelse, f.eks. en neutral aldersskærm, og sørge for, at de annoncer, der vises til børn, udelukkende stammer fra versioner af selvklassificerede annonce-SKD'er for Google Play. 

Gå til siden med programpolitikken for selvklassificerede annonce-SDK'er til familier for at få flere oplysninger om disse krav, eller gå til denne side for at se den aktuelle liste over versioner af selvklassificerede annonce-SDK'er til familier.

Hvis du bruger AdMob, kan du gå til Hjælp til AdMob for at få flere oplysninger om deres produkter.

Det er dit ansvar at sikre, at din app opfylder alle krav vedrørende annoncer, køb i appen og kommercielt indhold. Kontakt udbyderne af dine annonce-SDK'er for at få flere oplysninger om deres indholdspolitikker og annoncepraksis.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18046726997862010417
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false