Ændringer af Google Plays faktureringskrav til udviklere, der betjener brugere i Indien

Fra og med den 13. marts 2024 skal udviklere, der tilbyder alternativ fakturering til brugere i Indien, anvende API'er til alternativ fakturering. Se oplysningerne nedenfor, og gå til vores vejledning til integration af API'er til alternativ fakturering for at komme godt i gang.

Som følge af de seneste lovgivningsmæssige ændringer i Indien giver vi nu alle udviklere mulighed for at tilbyde et alternativt faktureringssystem sammen med Google Plays faktureringssystem til deres mobil- og tabletbrugere i Indien. Hvis en bruger betaler via et alternativt faktureringssystem, reduceres Google Plays servicegebyr med 4 %. Læs dette blogindlæg og den opdaterede betalingspolitik for at få flere oplysninger.

Hvis du ikke har planer om at tilbyde et alternativt faktureringssystem, og din app allerede bruger Google Plays faktureringssystem, behøver du ikke at foretage dig noget.

Integration af et alternativt faktureringssystem

For at bibeholde en sikker og ensartet brugeroplevelse skal udviklerne opfylde en række krav. Udviklere kan nu integrere API'er til alternativ fakturering, hvilket strømliner implementeringen af kravene til brugeroplevelser og rapportering. Du kan få flere oplysninger om de yderligere fordele ved API'erne her.

Udviklere, der endnu ikke er klar til at integrere API'erne til alternativ fakturering, har mulighed for manuelt at implementere skærmen med brugervalg og rapportere transaktioner indtil den 13. marts 2024.

Integration af API'er til alternativ fakturering.

Hvis du vil give brugere i Indien mulighed for at benytte et alternativt faktureringssystem i stedet for Google Plays faktureringssystem, og du vil bruge API'erne til alternativ fakturering fra den dato, hvor du tilbyder dette, skal du gøre følgende:

  1. Udfyld erklæringsformularen vedrørende fakturering, acceptér servicevilkårene, og gennemfør eventuelle onboardingtrin, der er påkrævet for at blive tilmeldt programmet via Googles supportteam (f.eks. kan det være nødvendigt at konfigurere en betalingsprofil).
  2. Du skal overholde tillids- og sikkerhedskravene i PCI DSS-certificeringen og give brugerne mulighed for at rapportere svigagtige transaktioner.
  3. Fuldfør integrationen af de API'er til alternativ fakturering, som er beskrevet i denne vejledning til integration af API'er.
  4. Administrer dine Play Console-indstillinger for alternativ fakturering for at tilvælge/fravælge hver af dine apps, uploade logoer for betalingsmetoder og angive webadresser til administration af abonnementer.
  5. Rapportér alle godkendte transaktioner fra brugere i Indien til Google Play inden for 24 timer via API'er til alternativ fakturering.
  6. Hvad angår aktive abonnementer, der blev oprettet, mens du tilbød alternativ fakturering uden automatisering, skal du migrere disse abonnementer via ExternalTransactions API, inden du rapporterer de faste transaktioner via API'en. Denne migrering er en engangsforeteelse, som skal udføres inden den 13. marts 2024, hvor fristen for migrering af API'en til alternativ fakturering udløber. Du kan få flere oplysninger i vores ofte stillede spørgsmål.
  7. Betal et reguleret servicegebyr til Google Play for fakturerede transaktioner, der anvender et alternativt faktureringssystem, som ikke hører under Google Plays faktureringssystem.

Hvis du allerede deltager i programmet og migrerer til API'erne til alternativ fakturering, kan du springe trin 1 ovenfor over. Når du har udført ovenstående trin og begynder at rapportere transaktioner via API'en, behøver du ikke længere at sende transaktioner manuelt.

Integration uden automatisering

Hvis du vil give brugerne i Indien mulighed for at benytte et alternativt faktureringssystem i stedet for Google Plays faktureringssystem, men endnu ikke er klar til at integrere API'erne til alternativ fakturering, skal du følge denne vejledning for at tilmelde dig manuelt:

  1. Udfyld erklæringsformularen vedrørende fakturering, acceptér servicevilkårene, og gennemfør eventuelle onboardingtrin, der er påkrævet for at blive tilmeldt programmet via Googles supportteam (f.eks. kan det være nødvendigt at konfigurere en betalingsprofil).
  2. Find de apps, hvor du vil tilbyde brugervalgt fakturering, ved hjælp af tilmeldingsformularen, som du får tilsendt via mail, når du har udfyldt erklæringsformularen.
  3. Du skal overholde tillids- og sikkerhedskravene i PCI DSS-certificeringen og give brugerne mulighed for at rapportere svigagtige transaktioner.
  4. Følg vores midlertidige krav til brugeroplevelsen for at sikre, at valget af faktureringssystemer præsenteres på en ensartet måde og sikrer, at brugerne forstår det valg, de foretager.
  5. Dokumentér og rapportér beløbet for alle de transaktioner, der er betalt via det alternative faktureringssystem, til Google Play. Vejledningen til månedlig rapportering stilles til rådighed for udviklere, der udfylder erklæringsformularen og gennemgår onboardingen til programmet.
  6. Betal et reguleret servicegebyr til Google Play for transaktioner, der anvender et alternativt faktureringssystem, som ikke hører under Google Plays faktureringssystem.
  7. Inden migreringsfristen skal du integrere API'er til alternativ fakturering, migrere eventuelle aktive abonnementer, der blev oprettet, mens du tilbød alternativ fakturering uden automatisering og opdatere dine indstillinger for alternativ fakturering i Play Console. Når du har migreret aktive abonnementer og begynder at rapportere transaktioner via API'erne, behøver du ikke længere at sende transaktioner manuelt. Denne migrering er en engangsforeteelse, som skal udføres inden den 13. marts 2024, hvor fristen for migrering af API'en til alternativ fakturering udløber. Du kan få flere oplysninger i vores ofte stillede spørgsmål.

Hvad sker der herefter?

Når du har udfyldt erklæringsformularen til det alternative faktureringssystem, skal du følge den vejledning, du får tilsendt via mail. Denne vejledning beskriver, hvilke oplysninger du skal rapportere til Google, samt hvilke transaktioner du skal overføre servicegebyrer og afgifter for.

Hvis du har spørgsmål til dette, kan du kontakte vores supportteam her.

Åbn erklæringsformularen

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor kræver I stadig, at både Google Plays og udviklernes faktureringssystem anvendes?

Google Play mener, at brugerne bør have mulighed for at vælge Plays faktureringssystem, når de foretager køb af digitale varer i apps, som er installeret via Google Play. Vi har udviklet Google Plays faktureringssystem i overensstemmelse med de højeste standarder for privatliv og sikkerhed, så brugerne kan føle sig trygge, når de foretager køb i apps. Alternative faktureringssystemer giver muligvis ikke samme beskyttelse eller samme betalingsmuligheder og funktioner som Google Plays faktureringssystem, f.eks. indstillinger for børnesikring, familiens betalingsmetode, administration af abonnementer, gavekort til Google Play og Play Points.

Hvorfor opkræver I stadig et servicegebyr?

Google Plays servicegebyr er ikke bare et gebyr for betalingsbehandling. Servicegebyret afspejler den værdi, som Android og Google Play tilfører brugeroplevelsen, og alle de udviklertjenester, vi tilbyder, herunder distribution og visning af apps, handelsplatformen, udviklerværktøjer, analysedata, kurser og meget mere. Gå til denne artikel for at få flere oplysninger om servicegebyret.

I forbindelse med hvilke typer produkter kan jeg tilbyde brugere i Indien at bruge et alternativt faktureringssystem?

Et alternativt faktureringssystem kan bruges til køb i appen og til abonnementer, der sælges til mobil- og tabletbrugere. Se betalingspolitikken for at få flere oplysninger.

Hvad er servicegebyret for digitale transaktioner, der anvender et alternativt faktureringssystem?

Udviklerne skal betale de gældende servicegebyrer til Google. Når en forbruger vælger et alternativt faktureringssystem, reduceres det standardservicegebyr, som udvikleren skal betale, med 4 %. Brugere, der vælger Google Plays faktureringssystem, er underlagt det samme servicegebyr som i øjeblikket. Servicegebyret for udviklere, der fortsætter udelukkende med Google Plays faktureringssystemer, forbliver det samme, hvoraf 99 % af udviklerne kvalificerer sig til et servicegebyr på 15 % eller derunder.

Hvordan indsender jeg transaktioner, der er foretaget via et alternativt faktureringssystem?

Fra og med den 14. november 2023 kan transaktioner, der er foretaget via det alternative faktureringssystem, rapporteres via API'erne til alternativ fakturering, og de skal rapporteres, inden for 24 timer efter betalingen godkendes. Disse API'er strømliner rapporteringsprocessen for udviklere og sørger også for, at transaktioner, der foretages via et alternativt faktureringssystem, fremgår af Google Plays hitlister.

Indtil den 13. marts 2024 kan du fortsætte med selv at rapportere transaktionerne manuelt, hvis du ikke har integreret API'erne til alternativ fakturering endnu. Hvis du rapporterer manuelt, skal du selv rapportere beløbet for betalte transaktioner én gang om måneden senest den 5. hverdag i måneden. Det betyder f.eks., at de transaktioner, der blev foretaget i oktober 2023, skal være rapporteret senest den 7. november 2023. Når du har udfyldt erklæringsformularen, gennemgår vi dine oplysninger. Vi sender dig også en vejledning i, hvordan du rapporterer dine betalte transaktioner, og hvilke betalinger du skal overføre servicegebyrer og eventuelle afgifter for.

Hvordan beregnes og faktureres servicegebyret for transaktioner, der foretages via et alternativt faktureringssystem?

Servicegebyret beregnes ud fra de betalte transaktioner, der er foretaget af mobil- og tabletbrugere i Indien. Du modtager en faktura med en forfaldsdato og en betalingsvejledning.

Skal jeg vise de samme priser i et alternativt faktureringssystem som i Google Plays faktureringssystem?

Nej. Udviklere kan vælge at have forskellige priser i hvert faktureringssystem.

Hvis jeg planlægger at tilbyde brugervalgt fakturering, eller jeg allerede har gjort det, hvornår skal jeg så opfylde de krav til brugeroplevelsen, der er beskrevet på denne side?

Hvis du tilbyder brugervalgt fakturering med integration af API'er til alternativ fakturering, opfyldes kravene til brugeroplevelsen ved at integrere og anvende API'erne på klientsiden. Fra og med den 14. marts 2023 skal alle deltagende udviklere integrere API'er til alternativ fakturering for at vise skærmen med brugervalg og rapportere transaktioner.

Må udviklere promovere et alternativt faktureringssystem i deres apps?

Ja. Udviklere, som anvender et alternativt faktureringssystem, må gerne promovere faktureringssystemet i deres app. Dette er dog under forudsætning af, at de følger vores retningslinjer for brugeroplevelsen eller tilbyder alternativ fakturering via API'er til alternativ fakturering for at sikre, at brugerne forstår deres valgmuligheder, og at de får en ensartet brugeroplevelse.

Tillader dette program links til køb af digitalt indhold for brugere?

Ja. Dette program giver udviklere mulighed for at bruge webbaserede betalinger som en alternativ betalingsmetode i en indlejret webvisning i deres app. Ligesom andre alternative betalingsmetoder er disse underlagt de krav til programmet, der er angivet på denne side, herunder alle krav til brugertillid og -sikkerhed, samt servicegebyret.

Min app er tilmeldt pilotprogrammet for brugervalgt fakturering for brugere i Indien. Skal jeg tilmelde mig igen for at deltage i det indiske program for alternativ fakturering?

Hvis din app blev tilmeldt pilotprogrammet for brugervalgt fakturering for brugere i Indien inden den 22. februar 2023, behøver du ikke at tilmelde dig igen via det indiske program for alternativ fakturering. Du skal dog indsende en opdateret tilmeldingsformular for app-pakken, hvis du ændrer tilbuddet om alternativ fakturering i et land for en given app-pakke.

Jeg har indsendt tilmeldingsformularen for min app-pakke for at angive, hvilke lande jeg vil anvende brugervalgt fakturering i for min app. Hvordan kan jeg give Google besked om eventuelle ændringer af mine tilmeldingsvalg for app-pakken?

Hvis du tilbyder alternativ fakturering uden automatisering, skal du indsende en opdateret tilmeldingsformular for app-pakken, hvis du ændrer tilbuddet om alternativ fakturering på et marked for en given app-pakke. Vær opmærksom på, at eventuelle opdateringer først træder i kraft den første dag i den efterfølgende måned i UTC (Universal Coordinated Time). Dette gælder også for ændringer af gældende servicegebyrer.

Hvis du tilbyder alternativ fakturering via API'er til alternativ fakturering, kan du ændre tilbuddet om alternativ fakturering på et marked for en given app-pakke i indstillingerne for alternativ fakturering i Play Console. Opdateringerne træder i kraft med det samme, herunder ændringer af gældende servicegebyrer.

Hvilke fordele giver API'erne til alternativ fakturering? Kan jeg integrere med API'erne til alternativ fakturering med henblik på gengivelse af skærmen med brugervalg, før jeg bruger API'erne til rapportering af transaktioner?

For at strømline brugeroplevelsen for udviklere er API'erne til alternativ fakturering designet til at blive integreret og brugt sammen. API'erne til alternativ fakturering giver følgende fordele:

  • Skærme med alternativ fakturering vises i Google Play, hvilket betyder, at du ikke selv behøver at oprette og opdatere oplysningsskærmen.
  • Forenklet rapportering af transaktioner, hvilket fjerner behovet for manuelle handlinger og mindsker antallet af fejl i forbindelse med datasamling og afstemning.
  • API-rapporterede transaktioner foretaget via et alternativt faktureringssystem vil fremgå af Google Plays hitlister.

Desuden har vi foretaget følgende forbedringer for at gøre det nemmere for dig at indføre alternativ fakturering:

  • Selvbetjent administration af indstillinger for alternativ fakturering via Play Console, f.eks. aktivering eller deaktivering af brugervalgt fakturering for hver kvalificeret app for hvert kvalificeret marked, administration af logoer for betalingsmetoder og webadresser til administration af abonnementer.
  • Eksporterbare rapporteringer om transaktioner via et alternativt faktureringssystem, der rapporteres via API, og som indeholder yderligere oplysninger, f.eks. anvendt vekselkurs, tilknyttet app-pakke-id og servicegebyr.
Hvor kan jeg få flere oplysninger om, hvordan jeg integrerer API'er til alternativ fakturering?

Det er nemt at udvide din eksisterende integration af Google Plays faktureringssystem, så du kan anvende API'er til alternativ fakturering. API'erne til alternativ fakturering er baseret på de samme designmønstre og principper som vores Play Billing Library API og Play Developer API. Det betyder, at de er kompatible med dine eksisterende kreationer, og at dine teams er fortrolige med dem.

I vores vejledning til integration giver vi detaljerede retningslinjer og ressourcer om, hvordan du kommer godt i gang, og beskriver forskellige eksempler på brug med alternativ fakturering, bl.a. engangskøb og faste køb. Du kan også se eksempelkodestykker, som gør implementeringen let som en leg. Vi sætter pris på feedback fra udviklere om disse API'er og eventuelle yderligere ressourcer, der kan være nyttige. Hvis du har spørgsmål eller feedback om API'erne til alternativ fakturering, kan du kontakte os her.

Jeg deltager allerede i brugervalgt fakturering. Hvad skal jeg gøre for at komme i gang med at bruge API'erne til alternativ fakturering?

Inden migreringsfristen den 13. marts 2024 skal du gennemgå de trin, der er beskrevet under Integration med API'er til alternativ fakturering. Når du har migreret eventuelle aktive abonnementer fra den manuelle periode og begynder at rapportere transaktioner via API'erne, behøver du ikke længere at sende transaktioner manuelt.

Hvordan rapporterer jeg faste transaktioner via API'er til alternativ fakturering for aktive abonnementer, der blev oprettet, da jeg tilbød alternativ fakturering uden automatisering?

Hvad angår aktive abonnementer, der blev oprettet, mens du tilbød alternativ fakturering uden automatiseret rapportering, skal du migrere disse abonnementer via ExternalTransactions API, inden du rapporterer de faste transaktioner via API'en. Denne migrering er en engangsforeteelse, som skal udføres inden den 13. marts 2024, hvor fristen for migrering af API'en til alternativ fakturering udløber. Når migreringen er fuldført, skal du kun rapportere de faste transaktioner via API'erne, og du behøver ikke længere at anvende manuel rapportering.

Hvis du endnu ikke har migreret det aktive abonnement, skal du stadig rapportere den faste transaktion ved at følge den eksisterende vejledning til manuel rapportering.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

true
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3572403021480654856
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
92637
false
false