Om de forskellige muligheder mht. søgeordsmatchning

Søgeordsmatchtyper hjælper dig med at styre, hvilke søgninger på Google der kan udløse visning af din annonce. Du kan eksempelvis bruge bredt match for at få din annonce vist til en bred målgruppe, eller du kan bruge eksakt match for at fokusere på bestemte kundegrupper.

Hvad skal du starte med?

Du kan eventuelt starte med at bruge bredt match. Tilføj søgeord med negativt match for at ekskludere de søgninger på Google, der ikke er relaterede til din virksomhed (valgfrit).

  • Bredt match

    Bredt match er standardmatchtypen for alle dine søgeord. Dine annoncer kan blive vist ved søgninger med stavefejl, synonymer, relaterede søgninger og andre relevante varianter. Hvis du har valgt søgeordet "sort jakkesæt", kan din annonce altså blive vist for en person, der søger efter "køb mørkt jakkesæt". Få flere oplysninger om bredt match

  • Negative søgeord

    Negativt søgeord forhindrer, at dine annoncer bliver vist ved søgninger, der indeholder den pågældende term. Hvis du sælger jakkesæt, men ikke skræddersyede jakkesæt, kan du altså vælge at tilføje "skræddersyede" som et negativt søgeord. Det gør du ved hjælp af et minustegn (-skræddersyede). Få flere oplysninger om negative søgeord

Mere avancerede muligheder

Disse muligheder anbefales kun til avancerede annoncører, der vil forsøge at segmentere specifikke søgningssæt. 

Vi sørger for, at dine annoncer bliver vist ved relevante varianter af dine modifikatorer til bredt match, sætningsmatch og eksakt matchende søgeord, så du ikke går glip af potentielle kunder. Relevante varianter af disse matchtyper omfatter stavefejl, entals- og flertalsformer, akronymer, forkortelser, accenttegn og ordstammevarianter (f.eks. gulv og gulvbelægning). For eksakt matchende søgeord gælder dette forespørgsler med samme betydning.

  • Modifikator til bredt match

    Modifikator til bredt match svarer til bredt match, bortset fra at der med denne mulighed kun vises annoncer ved søgninger, som indeholder de ord, der er angivet med et plustegn (+sorte jakkesæt), eller relevante varianter af dem. Få flere oplysninger om modifikator til bredt match

  • Sætningsmatch

    Dine annoncer kan blive vist ved søgninger, der matcher et udtryk eller er relevante varianter af den pågældende sætning med ekstra ord før eller efter. Annoncerne bliver dog ikke vist, hvis der tilføjes et ord midt i udtrykket, eller hvis ordstillingen i udtrykket ændres. Sætningsmatch angives med anførselstegn ("sorte jakkesæt"). Få flere oplysninger om sætningsmatch

  • Eksakt match

    Annoncerne kan blive vist ved søgninger, der matcher den eksakte term eller er relevante varianter af den eksakte term. Relevante varianter omfatter søgninger efter søgeord med samme betydning som de nøjagtige søgeord, uanset stavning eller grammatiske forskelle mellem forespørgslen og søgeordet. Relevante varianter kan i denne forbindelse også omfatte ændret ordstilling, hvis dette ikke ændrer betydningen, og tilføjelse eller fjernelse af funktionsord (forholdsord, bindeord, artikler og andre ord, der ikke ændrer noget, hvad angår hensigten med en søgning), indirekte ord, synonymer og omskrivninger samt ord, der har samme søgehensigt. Eksakt match angives med kantede parenteser. Søgeordet [sorte jakkesæt] kan altså udløse visning af din annonce, når en person søger på Google efter "jakkesæt sorte". Få flere oplysninger om eksakt match

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?