Hvis du vil bruge din managerkonto, kan du begynde med at knytte den til eksisterende individuelle konti eller managerkonti.
Du kan også oprette nye Google Ads-konti fra din managerkonto. Disse konti knyttes automatisk til din managerkonto.
Før du begynder
Denne artikel viser, hvordan du knytter eksisterende konti til din managerkonto. Det kan være en god idé først at læse Om tilknytning af konti til managerkonti.
Vejledning
Send en tilknytningsanmodning
- Log ind på din Google Ads-managerkonto.
- Klik på ikonet Konti og derefter på Indstillinger for underkonti.
- Klik på plusknappen .
- Klik på Tilknyt eksisterende konto.
- Angiv kunde-id-nummeret for Google Ads-kontoen. Hvis du vil tilknytte flere konti på én gang, skal du angive ét kunde-id pr. linje. Klik på Forhåndsvisning for at se en forhåndsvisning af detaljerne for anmodningen.
- Valgfrit: Du kan også vælge en anden managerkonto, som Google Ads-kontoen skal knyttes til.
- Klik på Send anmodning.
Brugere med adgang til den Google Ads-konto, du har sendt en tilknytningsanmodning til, modtager en mail med en invitation til at knytte kontoen til din konto. Når den inviterede konto accepterer din invitation, modtager du en bekræftelse via mail, og kontoen knyttes automatisk til din managerkonto.
Acceptér en afventende tilknytningsanmodning
Brugere med administratoradgang til den inviterede konto eller adgang til en tilknyttet managerkonto, der har administrativt ejerskab af den pågældende konto, kan acceptere din anmodning. Du kan finde, acceptere eller afvise tilknytningsanmodninger ved at følge denne vejledning:
På en individuel konto
- Klik på ikonet Administrator på din Google Ads-konto.
- Klik på Adgang og sikkerhed.
- Vælg fanen Administratorer. Under "Tilknytningsanmodning" finder du en liste over de managerkonti, som har anmodet om tilknytning til din konto.
- I kolonnen "Handlinger" kan du acceptere eller afvise en invitation ved at trykke på det pågældende ord. Følg vejledningen på siden for at gennemføre handlingen.
På en managerkonto
- Log ind på din Google Ads-managerkonto.
- Klik på ikonet Administrator .
- Klik på Adgang og sikkerhed.
- Vælg fanen Administratorer. Under "Tilknytningsanmodning" finder du en liste over de managerkonti, som har anmodet om tilknytning til din konto.
- I kolonnen "Handlinger" kan du acceptere eller afvise en invitation ved at trykke på det pågældende ord. Følg vejledningen på siden for at gennemføre handlingen.
Acceptér/Afvis flere afventende tilknytningsanmodninger på én gang
Vi giver nu brugerne mulighed for at acceptere eller afvise flere invitationer på én gang.
- Log ind på din Google Ads-managerkonto.
- Klik på ikonet Konti og derefter på Indstillinger for underkonti.
- Klik på Modtagne tilknytningsanmodninger øverst på siden.
- Her kan du se alle kontoinvitationer og den konto, der har anmodet om dem.
- Klik på feltet foran det kontonavn (i kontokolonnen), som du vil ændre på én gang. Der vises et blåt felt oven over listen med invitationer. Her kan du vælge Acceptér eller Afvis i forbindelse med en invitation ved at trykke på det pågældende ord.
Få flere oplysninger om administration af brugere og adgangsniveauer for din managerkonto
Træk tilknytningsanmodninger tilbage fra siden "Indstillinger for underkonti" på din managerkonto
- Log ind på din Google Ads-managerkonto.
- Klik på ikonet Konti og derefter på Indstillinger for underkonti.
- Klik på Sendte tilknytningsanmodninger øverst på siden.
- Her kan du se alle kontoinvitationer og den konto, der har anmodet om dem.
- Du kan vælge Træk tilbage i forbindelse med en invitation ved at trykke på det pågældende ord i kolonnen Handlinger. Følg vejledningen på siden for at gennemføre handlingen.