Føj negative søgeord til kampagner

Når du føjer negative søgeord til dine kampagner på Displaynetværket, kan du undgå at målrette mod websites, der indeholder disse termer.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du føjer negative søgeord til dine søge- og displaykampagner. Du kan også få flere oplysninger om, hvordan du redigerer, fjerner eller downloader negative søgeord.

Før du begynder

Hvis negative søgeord er helt nyt for dig, kan du finde flere oplysninger i artiklen Om negative søgeord.

Husk!

Negative søgeord er ikke så præcise på Displaynetværket, som de er på Søgenetværket. Din annonce vises muligvis stadig en gang imellem på sider, der indeholder disse termer. For displayannoncer tages maksimalt 5.000 negative søgeord i betragtning. Indstillinger for websitekategorier og ekskludering af indhold er de bedste måder at undgå at målrette mod irrelevante websites eller videoer på. 

For display- og videokampagner betragtes alle negative søgeord altid som brede match.

De fleste brugere administrerer nu deres konti via den nye Google Ads-oplevelse. Hvis du stadig bruger den forrige AdWords-oplevelse, skal du vælge Forrige nedenfor. Få flere oplysninger

 

Føj negative søgeord til en søgekampagne

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Gå til fanen Søgeord.
  3. Klik på fanen Negative søgeord.
  4. Klik på Søgeord.
  5. "Vælg en annoncegruppe" vises. Vælg en kampagne og en annoncegruppe, som du vil føje negative søgeord til.
  6. Tilføj dine søgeord (ét pr. linje), og brug de relevante symboler til at styre matchtypen. Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine almindelige søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.
  7. Klik på Gem.

Føj negative søgeord til en displaykampagne

  1. Log ind på din AdWords-konto.
  2. Gå til fanen Displaynetværk.
  3. Klik på + Målretning.
  4. Der vises "Annoncegruppemålretning og ekskluderinger" og "Kampagneekskluderinger". Vælg den annoncegruppe eller kampagne, du vil føje negative søgeord til.
  5. Klik enten på rullemenuen "Tilføj annoncegruppeekskluderinger" eller "Tilføj kampagneekskluderinger", og vælg "Displaysøgeord".
  6. Tilføj dine søgeord, ét pr. linje. Sørg for, at dine negative søgeord ikke overlapper dine almindelige søgeord, da dette vil medføre, at din annonce ikke vises.
  7. Klik på Gem.

 

 

Tip!

Prøv at ekskludere websites eller kategorier for at begrænse dine Displayannoncers synlighed.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
Gamle Nye