En faktureringskonfiguration indeholder oplysninger om dokumentleveringsadresser og om, hvordan man betaler, og disse oplysninger bruges til generering og levering af månedlige fakturaer. I denne artikel kan du læse om, hvordan du opretter og administrerer faktureringskonfigurationer for dine Ads-kundekonti.
Bemærk, at du kan bruge samme faktureringskonfiguration til flere Google Ads-kundekonti og få tilsendt én samlet faktura for hver måned. Få flere oplysninger om samlet fakturering.
Før du begynder
- Hvis du vil oprette eller administrere en faktureringskonfiguration, skal du logge ind på den betalende managerkonto med adgangstilladelsen administratoradgang, standardadgang eller kun faktureringsadgang og gå til kundekontoen.
- Den betalende managerkonto skal være knyttet til betalingsprofilen. Få flere oplysninger om tilknytningstyper for og tilladelser til betalingsprofiler.
Opret en ny faktureringskonfiguration fra din managerkonto
- Klik på ikonet Fakturering på din Google Ads-managerkonto, og vælg derefter Faktureringskonfigurationer.
- Klik på plusknappen for at tilføje en ny faktureringskonfiguration.
- Vælg faktureringsland og -valuta på næste side.
- Angiv betalingsprofilens id, eller søg efter det betalingsprofil-id, du vil bruge til den nye faktureringskonfiguration. Betalingsprofilen angiver, hvem der er økonomisk ansvarlig for din Google Ads-konto.
- Angiv de relevante faktureringskonfigurationsoplysninger under "Sådan betaler du":
- Fakturanavn
- Mailadresse til fakturalevering
- Postadresse til fakturalevering (valgfrit)
- Faktureringsadresse
- Serviceaftale
- Klik på Opret faktureringskonfiguration.
Den nyoprettede faktureringskonfiguration kan ses på siden "Faktureringskonfigurationer" på din managerkonto og kan bruges, når du har opdateret siden.
Føj en allerede oprettet faktureringskonfiguration til en ny kundekonto
Hvis du føjer en Google Ads-konto til en faktureringskonfiguration, som allerede bruges af en anden Google Ads-konto, vises begge på én samlet faktura.
- Klik på Konti på din Google Ads-managerkonto og derefter på Effektivitet.
- Klik på den kundekonto, som faktureringskonfigurationen skal føjes til.
- Klik på ikonet Fakturering og derefter på Faktureringskonfigurationer.
- Vælg den ønskede faktureringskonfiguration, og klik på Gem og fortsæt.
- Angiv dine budgetoplysninger på siden "Budgetkonfiguration", og klik på Gem og afslut.
Føj en ny faktureringsopsætning til en ny kundekonto
Når du konfigurerer fakturering for en kunde- eller managerkonto, kan du også vælge at oprette en ny faktureringskonfiguration, som skal linkes til kunde- eller managerkontoen.
- Klik på Konti på din Google Ads-managerkonto og derefter på Effektivitet.
- Vælg den kundekonto, som faktureringskonfigurationen skal føjes til.
- Klik på ikonet Fakturering og derefter på Faktureringskonfigurationer.
- Klik på Opret en ny faktureringskonfiguration på siden "Faktureringskonfiguration".
- Vælg den managerkonto, konfigurationen skal oprettes under, i det nye vindue.
- Vælg faktureringsland. Bemærk! Kontoens valuta blev angivet, da kontoen blev oprettet, og kan derfor ikke ændres.
- Angiv betalingsprofilens id, eller søg efter det betalingsprofil-id, du vil bruge til den nye faktureringskonfiguration. Betalingsprofilen angiver, hvem der er økonomisk ansvarlig for din Google Ads-konto.
- Angiv de relevante fakturakonfigurationsoplysninger:
- Fakturanavn
- Mailadresse til fakturalevering
- Postadresse til fakturalevering (valgfrit)
- Faktureringsadresse
- Serviceaftale
- Klik på Opret og vælg konfiguration.
- Angiv dine budgetoplysninger på siden "Budgetkonfiguration", og klik på Gem og afslut.
Skift faktureringskonfiguration for en kundekonto
- Klik på Konti på din Google Ads-managerkonto, og klik derefter på Budgetter.
- Vælg den faktureringskonfiguration, der skal ændres, i kolonnen "Betalingskonto".
- Klik på Faktureringsoverførsler i sidemenuen til venstre, og vælg derefter Skift fakturakonfiguration.
- Vælg en dato for ændringen, eller vælg Så hurtigt som muligt.
- Vælg enten Vælg en allerede oprettet faktureringsopsætning eller Opret en ny faktureringsopsætning ud for "Faktureringskonfiguration", og klik på Gem og fortsæt.
- Angiv dine budgetoplysninger på siden "Budgetkonfiguration", og klik på Gem og afslut.
Opret en ny Google Ads-konto med automatiske eller manuelle betalinger fra din managerkonto
- Klik på Konti på din Google Ads-managerkonto, og klik derefter på Indstillinger for underkonti øverst på siden.
- Klik på plusknappen , og klik på Opret ny konto.
- Vælg kontonavn, type, land, tidszone og valuta.
- Klik på Gem og fortsæt.
Når du har gemt, videresendes du til siden "Faktureringskonfiguration". Følg disse trin for at vælge automatiske eller manuelle betalinger for den nye konto:
- Klik på Opret en ny konfiguration med en anden betalingsmetode til højre.
- Rul ned til dine linkede betalingsprofiler, og klik på Tilføj ny betalingsprofil.
- Vælg Automatiske betalinger eller Manuelle betalinger under "Sådan betaler du".
- Inkluder virksomhedens navn, adresse og oplysninger om betalingsmetode.
- Klik på Send.