Sådan linker du flere Google Ads-konti til Google Analytics

Hvis du administrerer mere end én Google Ads-konto, har du forskellige valgmuligheder mht. linkning af disse konti til Google Analytics. Hvis du administrerer dit arbejde med flere konti for din virksomhed eller dine kunder via en Google Ads-managerkonto (MCC-konto), kan du linke den til Google Analytics for at sikre overensstemmelse mellem disse kontis Analytics-ejendomme og Google Ads. Du kan også linke flere Google Ads-konti i Analytics eller blot vælge at linke individuelle konti via ét af produkterne. Forskellene på disse valgmuligheder er beskrevet nedenfor.

Mulighed 1: Linkning af Analytics til en Google Ads-managerkonto (MCC-konto)

Fordele

  • Link alle de Google Ads-konti, du administrerer, til Analytics på én gang
  • Foretag ændringer af konverteringshandlinger og remarketinglister på managerkontoen
  • Gør administrationen af dine importerede Analytics-mål og -transaktioner, remarketinglister og statistikker for websiteengagement samt eksporterede Google Ads-omkostningsdata på tværs af Google Ads-konti lettere ved at administrere dem via én managerkonto
  • Link automatisk en konto til dine Analytics-ejendomme, når du føjer den til din managerkonto

Hvornår bør du linke Analytics til en Google Ads-managerkonto (MCC-konto)?

  • Hvis du har en eller flere Analytics-ejendomme, du vil linke til flere Google Ads-konti, som alle administreres via en Google Ads-managerkonto
  • Hvis du ofte opretter nye Google Ads-konti, som du gerne automatisk vil have linket til de Analytics-ejendomme, dine øvrige Google Ads-konti er linket til
  • Hvis du gerne vil bruge konverteringssporing på tværs af konti, remarketing på tværs af konti eller tilskrivningsrapporter på tværs af konti i Google Ads

Sådan linker du Analytics til en Google Ads-managerkonto (MCC-konto)

Du kan se en vejledning i denne artikel.

Flere links til Analytics

Hvis en Google Ads-konto er linket til Analytics både direkte og via en eller flere managerkonti, kan Analytics-visningerne fra såvel det direkte link som managerkontolinket ses på Google Ads-kontoen.

Vi anbefaler, at du fjerner eventuelle direkte links til Analytics, når en administreret konto linkes via en managerkonto. Det gælder dog ikke i følgende tilfælde:

  • Den administrerede konto har en Analytics-remarketingliste: Hvis du valgte at fjerne kontoens link til Analytics, ville remarketinglisten blive deaktiveret.
  • Den administrerede konto bruger ikke konverteringssporing på tværs af konti: Hvis du vil fortsætte med at importere Analytics-mål og -transaktioner i den individuelle konto, skal du ikke fjerne dens link til Analytics.
  • Analytics-kontoen importerer eksponeringer på Displaynetværket og YouTube-visninger fra Google Ads i multikanaltragte: Hvis du valgte at fjerne Google Ads-kontoens direkte link til Analytics, ville eksponeringerne på Displaynetværket ikke være tilgængelige i multikanaltragte i Analytics. Linkning via managerkontoen understøttes ikke til denne funktion i øjeblikket.

Indstillinger for individuelle konti

Når du linker Analytics til en Google Ads-managerkonto, kan du stadig gøre følgende på det individuelle kontoniveau:

  • Vælge en anden Analytics-visning, der skal importeres websitestatistikker fra
  • Importere mål og transaktioner direkte efter linkning af den individuelle konto til Analytics (hvis der ikke bruges konverteringssporing på tværs af konti i Google Ads)

Mulighed 2: Linkning af flere Google Ads-konti via Analytics

Du kan vælge at oprette dine Analytics-links via Analytics, så du kan linke flere konti på én gang.

Fordel

  • Link en gruppe Google Ads-konti, du administrerer, til Analytics på én gang

Hvornår bør du linke flere konti via Analytics?

  • Hvis du ikke ønsker, at alle dine Google Ads-konti, der administreres via en Google Ads-managerkonto (MCC-konto), skal linkes til en enkelt Analytics-ejendom
  • Hvis du ikke ønsker, at nye Google Ads-konti, der administreres af managerkontoen, automatisk skal linkes til samme Analytics-ejendom
  • Hvis du ikke ønsker at bruge konverteringssporing på tværs af konti, remarketing på tværs af konti eller tilskrivninger (søgetragte) på tværs af konti

Sådan linker du Google Ads-konti via Google Analytics

Se denne vejledning i linkning af Google Ads via Analytics.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Achieve your advertising goals today!

Attend our Performance Max Masterclass, a livestream workshop session bringing together industry and Google ads PMax experts.

Register now

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18120474129250292184
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false