5 metoder til at forbedre effektiviteten ved hjælp af kvalitetsresultatet

Kvalitetsresultatet kan være et værdifuldt værktøj til at identificere måder, hvorpå du kan forbedre dine annoncer, søgeord og landingssider. Du kan tænke på kvalitetsresultatet som en generel indikator for, hvilke områder du kan fokusere på for at forbedre annoncekvaliteten, snarere end et resultat, der skal optimeres.

I denne artikel kan du læse om forskellige måder at bruge kvalitetsresultatet på, så du kan forbedre effektiviteten.

1. Gennemgå komponenterne i kvalitetsresultatet

Du kan få større indsigt i, hvor du kan foretage forbedringer, ved at undersøge de 3 komponenter i kvalitetsresultatet nærmere:

  • Forventet klikrate: Sandsynligheden for, at der klikkes på din annonce, når den vises.
  • Annoncerelevans: Hvor godt din annonce matcher den hensigt, der ligger bag en brugers søgning.
  • Landingssideoplevelse: Hvor relevant og nyttig din landingsside er for dem, der klikker på din annonce.

Disse komponenter hjælper dig med at se, om du skal opdatere annonceteksten, valget af søgeord eller indholdet på landingssiden. Du kan se statussen "Under middel", "Middel" og "Over middel" for hver komponent, og det kan give dig en fornemmelse af, hvilke områder du kan forbedre.

Det afgørende er: Giv dine brugere det, de søger efter. Så opnår du en god effektivitet. Fokuser på de langsigtede effektivitetsmål, og find ud af, hvordan du kan nå dem ved at forbedre brugeroplevelsen med kvalitetsresultatet som et diagnosticeringsværktøj.

2. Gør annoncerne mere relevante for søgeord

Annoncerelevansen viser, hvor relevante dine annoncer er for de søgeord, de er målrettet mod.

Hvis statussen for annoncerelevans er "Under middel" eller "Middel", kan du forsøge dig med disse optimale løsninger:

  • Tilpas i højere grad sproget i annonceteksten mere direkte til brugernes søgetermer.
  • Se efter annoncegrupper med mange forskellige søgeord, der ikke nemt kan dækkes af den samme annonce. Opdel disse annoncegrupper i flere annoncegrupper, der bedre svarer til brugernes søgninger.
  • Prøv at gruppere dine søgeord i temaer for at øge relevansen. Disse temaer kan være baseret på dine produkter, tjenester eller andre kategorier. Hvis du f.eks. sælger ringe, kan du have en gruppe af søgeord for "forlovelsesringe" og en anden gruppe af søgeord for "vielsesringe".
Vær opmærksom på, at hvis du flytter en annoncegruppe med de samme annoncer og søgeord til en anden kampagne eller konto, påvirker det ikke annoncekvaliteten.

3. Forsøg at forbedre klikraten (CTR, click-through rate)

Den forventede klikrate angiver, hvor sandsynligt det er, at folk klikker på din annonce.

Hvis statussen for Forv. CTR er "Under middel" eller "Middel", kan du forsøge dig med disse optimale løsninger:

  • Rediger annonceteksten for at gøre det, du tilbyder målgruppen, mere fængende.
  • Sørg for, at oplysningerne i din annonce matcher den hensigt, som ligger bag brugen af søgeordene.
  • Fremhæv en unik fordel ved produktet eller tjenesten, f.eks. gratis forsendelse.
  • Eksperimentér med forskellige opfordringer til handling med tæt tilknytning til landingssiden.
  • Skriv fængende opfordringer til handling med ord som "Køb, Sælg, Bestil, Se, Find, Tilmeld, Prøv, Få et tilbud".
  • Vær mere specifik i annonceteksten.

Det kan forekomme, at en mere specifik annonce fører til lavere klikrater, men højere konverteringsrater. Find den balance, der giver bedst mulig effektivitet i forhold til dine mål.

Lad os f.eks. sige, at du sælger eksklusive festsko.

Hvis du tilføjer en sætning i annoncen som f.eks. "få en gratis butterfly med i købet", kan du tiltrække kunder, der er på udkig efter gode tilbud. På den anden side kan udtryk som "eksklusivt håndværk" eller "specialfremstillet italiensk design" engagere folk, der søger efter brands af høj kvalitet.

Budskabet om det gode tilbud kan muligvis give dig flere klik, men det resulterer måske ikke i lige så mange loyale kunder på længere sigt.

4. Overvej at opdatere landingssiden

At få folk hen på dit website er kun én del af onlinemarketing. Det er vigtigt at give de besøgende en rigtig god oplevelse på dit website.

Hvis statussen for Landingssideopl. er "Under middel" eller "Middel", kan du forsøge dig med disse optimale løsninger:

  • Giv folk det, de søger. Hvis en person søger efter "bomuldsskjorter" og klikker på din annonce for "bomuldsskjorter", skal den landingsside, som vedkommende føres til, vise din beholdning af bomuldsskjorter.
  • Sørg for, at budskaberne hænger sammen fra annonce til landingsside. Sørg for, at siden følger op på annoncens tilbud eller opfordring til handling. Selv hvis du ikke har kontrol over dit website, kan du stadig eksperimentere for at finde de mest effektive eksisterende sider.
  • Prøv at bruge konverteringsraten som en målestok for en god landingssideoplevelse. Det påvirker ikke statussen for landingssiden, men det kan være en god måde at måle og optimere på.
  • Gør dit website mobilvenligt. På mobilwebsites lægger brugerne endnu større vægt på nem og brugervenlig navigation. Du kan bruge testen af mobilvenlighed til at se, hvor godt din landingsside fungerer på mobilenheder.
  • Forøg indlæsningshastigheden. Den hastighed, hvormed siden indlæses, kan gøre forskellen på, om en person forlader websitet eller køber noget.

Husk! Ordene fra en søgeterm behøver ikke optræde på landingssiden ord for ord.

En søgning efter "kattevenlige lavprishoteller i Sydhavnen" behøver derfor ikke at føre til en landingsside med overskriften "Kattevenlige lavprishoteller i Sydhavnen". Fokuser i stedet på at skabe en god brugeroplevelse, der giver brugerne det, de søger efter.

5. Brug kvalitetsresultatet sammen med andre metrics

Se på andre metrics på din konto, f.eks. klikrate, konverteringsrate og websiteengagement. De knytter sig til effektiviteten og kan hjælpe dig med at finde specifikke områder, du kan forbedre.

Når du gennemgår effektiviteten, kan du bruge kvalitetsresultatet som et filter, der fortæller, hvor du skal bruge kræfterne:

  • Gennemse de søgeord, som har høj effektivitet, og brug kvalitetsresultatet til at identificere dem, der muligvis kunne klare sig endnu bedre med ændringer af annoncer og landingssider.
  • Brug lavere kvalitetsresultater og komponentstatusser til at identificere tendenser til svagere annoncerelevans, klikrate og landingssideoplevelse, der måske gør sig gældende på tværs af din konto, og læg en langsigtet plan for forbedring.

Relaterede links

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
12074730976209728538
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
73067
false
false
false