Opret annoncer til dynamisk remarketing

Bemærk! Fra sommeren 2018 vil responsive displayannoncer blive den nye standardannoncetype for Displaynetværket i den nye Google Ads-oplevelse. Disse annoncer indeholder alle funktionerne i responsive annoncer, giver mulighed for flere aktiver af hver type og større kontrol over dine annoncer. Hvis du har responsive annoncer kørende, bliver du bedt om at gemme dem som responsive displayannoncer. 

Dynamiske remarketingkampagner bruges til at vise kunderne tilpasset indhold fra et produktfeed, som du administrerer og knytter til din kampagne.

Responsive annoncer passer til stort set alle annoncepladser og er nemme at oprette og redigere. Få oplysninger om, hvordan du opretter en responsiv displayannonce.

Hvis du har et konkret behov, som ikke kan opfyldes ved brug af en responsiv displayannonce, kan du følge nedenstående vejledning for at uploade en tilpasset dynamisk annonce ved hjælp af Google Web Designer.

Husk!

Nogle af de annoncører, som bruger almindelige dynamiske annoncer, vil begynde at kunne se foreslåede responsive displayannoncer oprettet i deres dynamiske kampagner. De forbliver sat på pause, indtil de er gennemgået og aktiveret.

Eksisterende almindelige dynamiske annoncer er skrivebeskyttede i Google Ads-oplevelsen, men vises stadig, medmindre de er sat på pause af annoncørerne.

a responsive ads example

Vejledning

Sådan opretter du responsive displayannoncer

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Vælg Displaykampagner i navigationspanelet til venstre.
  3. Klik derefter på Annoncer og udvidelser i sidemenuen til venstre.
  4. Klik på den blå plusknap .
  5. Vælg Responsiv displayannonce.
  6. Vælg en annoncegruppe. Hvis dine responsive displayannoncer skal understøtte dynamisk remarketing, skal du sørge for, at din annoncegruppe eller dens kampagne er knyttet til et feed.
  7. Tilføj og gem dine billeder. Billeder er en forudsætning for at få adgang til alle vores annonceformater.  Det anbefales, at du har flere aktiver, da det gør det nemmere for Google at optimere dine annoncer. Du kan uploade op til 15 markedsføringsbilleder og 5 logoer. Du kan beskære et enkelt billede, så du både har det i liggende format og kvadratisk format, eller bruge separate billeder til hvert billedformat. Upload dine billeder, scan dem fra dit website, eller vælg fra vores gratis samling af professionelle arkivbilleder. Du kan også vælge blandt de senest benyttede billeder.
    • Liggende format. Hvis du vælger at uploade et billede i liggende format, skal det være i billedformatet 1,91:1 og være større end 600 x 314 pixels. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Kvadrat. Hvis du vælger at uploade et billede i kvadratisk format (1:1), skal det være større end 300 x 300 pixels. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Logo (valgfrit). Hvis du vælger at uploade et logo, skal det være i kvadratisk format (1:1) og have en størrelse på mindst 128 x 128 pixels. Den anbefalede størrelse for det kvadratiske logo er 1.200 x 1.200 pixels. For bedst gengivelse anbefales det også at tilføje et logo i liggende format (4:1), som skal være 512 x 128 pixels eller større. Den anbefalede størrelse for et logo i liggende format er 1.200 x 300 pixels. Uanset hvilket logo du vælger, anbefaler vi, at baggrunden er gennemsigtig, men kun hvis logoet er centreret. Filstørrelsen må højst være 5 MB.
    • Undgå så vidt muligt at bruge tekst. Tekst må maksimalt dække 20 % af billedet. Bemærk! Dit billede kan blive beskåret vandret med op til 5 % i enderne for at få det til at passe til visse annoncepladser.
  8. Udfyld dine annonceoplysninger: Du kan oprette flere overskrifter og beskrivelser, der skal gengives i dine responsive displayannoncer. Du kan uploade flere versioner af følgende:
    • Skriv en kort overskrift (mindst 1 eller op til 5 overskrifter på 30 tegn eller færre). Din korte overskrift er den første linje i annoncen, og den vises, hvis der ikke er nok plads til at vise den lange overskrift. Korte overskrifter kan vises både med og uden din beskrivelse.
    • Skriv en lang overskrift (90 tegn eller færre). Din lange overskrift er den første linje i din annonce, og den vises i stedet for din korte overskrift, hvis der er plads nok. Lange overskrifter kan vises både med og uden din beskrivelse. Bemærk! Når en lang overskrift gengives i en annonce, afhænger dens længde af det website, den vises på. Når en lang overskrift er afkortet, slutter den med en ellipse.
    • Skriv en beskrivelse (mindst 1 eller op til 5 beskrivelser). Beskrivelsen er et supplement til overskriften og opfordrer folk til at foretage en handling. Den kan indeholde op til 90 tegn og vises muligvis efter den korte eller den lange overskrift. Bemærk! Længden af den viste beskrivelse afhænger af det website, den vises på. Når en beskrivelse er afkortet, slutter den med en ellipse.
    • Virksomhedsnavn. Angiv navnet på din virksomhed eller dit brand.
    • Endelig webadresse. Det er det sted, kunderne videresendes til, når de klikker på din annonce.
    • Valgfrit: Gå til Avancerede valgmuligheder for webadresser for at føje sporingsparametre eller tilpassede parametre til din webadresse.
    • Valgfrit: Klik på FLERE MULIGHEDER, og vælg Tekst med opfordring til handling. Vælg et sprog i rullemenuen til venstre og en specifik tekst med opfordring til handling i rullemenuen til højre.  
    • Valgfrit mht. dynamiske responsive annoncer: Promoveringstekst (f.eks. "Gratis levering inden for to dage") og prispræfiks.
  9. Se en forhåndsvisning af de mest populære størrelser og annonceformater af dine potentielle annoncer. Responsive displayannoncer kan tilpasses til stort set alle annoncepladser på Displaynetværket og kan derfor blive vist i tusindvis af forskellige layouts.
  10. Klik på Gem.
  11. Vent mindst en uge efter godkendelsen af din annonce, inden du evaluerer dens effektivitet. Indtil da er dine data stadig ufuldstændige.

Sådan uploader du dynamiske annoncer

Du kan også oprette og uploade dine egne billedannoncer. Det giver dig mere kontrol over annoncematerialet til dine displaykampagner. Disse annoncer oprettes uden for Google Ads (f.eks. i Google Web Designer) og uploades til Google Ads som en ZIP-fil. Du kan også bruge Google Web Designer til at angive regler, så dine annoncers størrelse tilpasses, alt efter hvor på Google Displaynetværket de vises. Derved bliver de "responsive" annoncer, som du kan knytte til et feed til dynamisk remarketing.

Krav med hensyn til brug af HTML5-annoncer

HTML5-annoncer er ikke tilgængelige for alle annoncører. Du kan sende en anmodning om at bruge HTML5-annoncer, hvis de ikke er tilgængelige på din konto, og kontoen opfylder følgende krav:
  • Den skal have en god historik mht. overholdelse af politikker.
  • Den skal have en god historik mht. betaling.
  • Det samlede forbrug set over hele kontoens levetid skal være over 1.000 USD.
Du modtager en mail, når din anmodning er blevet gennemgået af Google Ads-teamet. Mens du venter, kan du bruge andre muligheder, f.eks. uploadede billedannoncer og responsive annoncer.
Hvis du ikke har brugt Google Web Designer før, kan du læse vejledningen vedrørende Google Web Designer. Hvis du har erfaring med Google Web Designer, kan du finde skabeloner og en omfattende guide i galleriet med rich media-annoncer. Få flere oplysninger om uploadede displayannoncer.
  1. Hvis du ikke har brugt Google Web Designer før, kan du læse vejledningen vedrørende Google Web Designer. Vigtigt! Du bør ikke starte helt fra bunden, når du opretter annoncerne. Hvis du har erfaring med Google Web Designer, kan du finde skabeloner og en omfattende guide i galleriet med rich media-annoncer.
  2. Sørg for, at der er knyttet et feed til den kampagne eller annoncegruppe, annoncerne skal placeres i.
  3. Vælg Annoncer og udvidelser, og klik på plusknappen ().
  4. Vælg Upload displayannoncer.
  5. Opret din annonce vha. en skabelon, eller upload den.
  6. Klik på Gem.

Bemærk! Når du uploader en ny tilpasset dynamisk annonce, skal du sikre dig, at den relevante type (dynamisk) og virksomhedstype er angivet. Virksomhedstypen for annoncematerialet skal stemme overens med virksomhedstypen for kampagnen. Du kan få flere oplysninger om dit feed under kampagneindstillingerne.

Du skal også sikre dig, at din annonce er designet til at vise et eller flere produkter, men ikke et bestemt antal produkter (f.eks. to eller tre), da Google kun kan garantere, at der bliver vist et eller flere produkter, når der bruges dynamisk remarketing.

Layouttags

Google viser muligvis layouttags i relevante produkter for at øge effektiviteten. Disse layouttags vises automatisk ud fra produktindsigt fra feedet, og de kan blive vist i responsive displayannoncer fra annoncører inden for detailhandelen. De mulige layouttags omfatter følgende:

  • Tags af typen "Prisfald" kan blive vist, når produkter i Google Merchant Center-feedet for nylig er faldet i pris.
  • Tags af typen "Nyhed" kan blive vist, når der føjes et nyt produkt til Google Merchant Center-feedet.
  • Tags af typen "Populært" kan blive vist for populære varer i Google Merchant Center-feedet.
  • Tags af typen "Udsalg" kan blive vist for de varer i Google Merchant Center-feedet, hvis udsalgspris ("sale_price") er lavere end den normale pris ("price").

Google eksperimenterer muligvis med andre typer layouttags med henblik på at opnå større effektivitet.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet