Studievejledning til Display Advertising-vurdering

Om konverteringssporing

Konverteringssporing er et gratis værktøj, der viser dig, hvad der sker, efter at en kunde har interageret med dine annoncer – hvad enten vedkommende har købt et produkt, tilmeldt sig dit nyhedsbrev, ringet til din virksomhed eller downloadet din app. Når en kunde fuldfører en handling, du har defineret som værdifuld, kaldes denne kundehandling for en konvertering.

I denne artikel kan du læse om følgende:

 

Brug konverteringssporing til at måle dine AdWords-resultater

ugyldig

Hvorfor er det en god idé at bruge konverteringssporing?

  • Se, hvilke søgeord, annoncer, annoncegrupper og kampagner der er mest effektive til at generere værdifuld kundeaktivitet.
  • Få større indsigt i dit investeringsafkast (ROI, return on investment), så du kan træffe mere velfunderede beslutninger i forhold til dine annonceudgifter.
  • Brug Smart Bidding-strategier (f.eks. Maksimér antallet af konverteringer, mål-CPA og Mål-ROAS), der automatisk optimerer dine kampagner i forhold til dine virksomhedsmål.
  • Se, hvor mange kunder der interagerer med dine annoncer på én enhed eller i én browser og foretager en konvertering på en anden enhed eller i en anden browser. Du kan se data for konverteringer via anden enhed, anden browser og andre konverteringsdata i rapporteringskolonnen "Alle konverteringer".

Hvordan fungerer konverteringssporing?

Konverteringssporing begynder med, at du opretter en konverteringshandling på din Google Ads-konto. En konverteringshandling er en specifik kundeaktivitet, der er værdifuld for din virksomhed. Du kan bruge konverteringssporing til at spore følgende typer handlinger:

Processen for konverteringssporing fungerer lidt forskelligt alt efter konverteringskilde, men falder stort set inden for en af følgende kategorier, hvis der ses bort fra offlinekonverteringer:

  • Du tilføjer et konverteringssporingstag, eller et kodestykke, i din website- eller mobilappkode. Når en kunde klikker på din annonce fra Google Søgning eller udvalgte websites på Google Displaynetværket, eller når en kunde ser din videoannonce, placeres der en midlertidig cookie på kundens computer eller mobilenhed. Når kunden fuldfører den definerede handling, genkender vores system cookien via det kodestykke, du har tilføjet, og vi registrerer en konvertering.
  • Nogle typer konverteringssporing kræver ikke et tag. Hvis du f.eks. sporer telefonopkald fra opkaldsudvidelser eller opkaldsannoncer, bruger du et Google-viderestillingsnummer til at spore, hvornår opkaldet kom fra en af dine annoncer, og til at spore detaljer som opkaldsvarighed, start- og sluttidspunkt for opkaldet og områdenummer hos den, der ringer. Appdownloads og køb i appen fra Google Play samt lokale handlinger registreres desuden automatisk som konverteringer, og der er ikke brug for en sporingskode.

Når du har konfigureret konverteringssporing, kan du se data om konverteringer for dine kampagner, annoncegrupper, annoncer og søgeord. Visning af disse data i dine rapporter kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan din annoncering kan hjælpe dig med at nå vigtige mål for din virksomhed.

Sikkerhed og privatliv i forbindelse med websitesporing

Googles sikkerhedsstandarder er særdeles omfattende. Kun sider med Googles konverteringstag spores via dette program. Vi bruger datakryptering og sikre servere.

Sørg altid for at give brugerne klare og udførlige oplysninger om, hvilke data du indsamler på dine websites, og for at indhente samtykke til indsamlingen, hvis dette er et lovkrav.

Bemærk!

Hvis du ikke har indhentet brugernes samtykke til indsamling, deling og brug af personoplysninger med henblik på tilpasning af annoncer de steder, hvor dette er et lovkrav, skal du sørge for at deaktivere indsamling af remarketingdata. Få oplysninger om, hvordan du ændrer det globale websitetag for at deaktivere indsamling af remarketingdata for specifikke brugere.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet