Skift sprog, tidszone og andre Google Ads-kontoindstillinger

Du kan ændre visse Google Ads-kontoindstillinger som visningssprog, tidszone og talformat.Vær dog opmærksom på, at der ikke sker ændringer i, hvordan dine annoncer vises, når du justerer disse indstillinger. I denne artikel beskrives det, hvordan du ændrer visningssprog, talformat og tidszone.

Vi kan kun nulstille din tidszone én gang, så det er vigtigt, at du vælger din nye tidszone med omhu. Anmodninger om at ændre tidszoner skal indsendes af en administrator, og din tidszone kan kun flyttes mod øst, f.eks. fra GMT (Greenwich Mean Time) til indisk standardtid (IST). Hvis din tidszone allerede er blevet nulstillet, fordi du har anmodet om det, vil vi ikke kunne ændre den igen.

Vejledning

Sådan ændrer du visningssproget

Visningssproget er det sprog, der vises i Google Ads. Hvis du i stedet vil ændre, hvilket sprog dine annoncer vises sammen med, kan du få flere oplysninger i artiklen om målretning efter sprog

Din konto bruger som standard samme sprog som din Google-konto. Følg denne fremgangsmåde for at angive et andet sprog for Google Ads.

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet () øverst til højre på din konto og derefter på Præferencer under "Konfiguration". 
  3. Klik for at udvide sektionen Visningssprog og talformat, og klik derefter på rullemenuen "Visningssprog", og vælg et sprog.
  4. Klik på Gem

Sådan ændrer du talformatet

Talformatet angiver, hvordan punktum og komma skal bruges, når Google Ads viser et tal. Eksempler: 2.000,50 eller 2,000.50

Det er ikke alle mulige talformater, der er tilgængelige for alle visningssprog. Desuden tillader nogle visningssprog kun ét talformat, så talformatet kan muligvis ikke redigeres, alt efter hvilket sprog der er tale om. 

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet () øverst til højre på din konto og derefter på Præferencer under "Konfiguration". 
  3. Klik for at udvide sektionen Visningssprog og talformat, og klik derefter på rullemenuen "Talformat", og vælg det ønskede talformat (efter land).
  4. Klik på Gem

Sådan ændrer du tidszonen

Tidszonen er afgørende for tidsangivelsen i rapporter og kan også indvirke på andre indstillinger, f.eks. målretning. 

Sådan får du vist den aktuelt valgte tidszone:

  1. Log ind på din Google Ads-konto.
  2. Klik på værktøjsikonet () øverst til højre og derefter på Præferencer under "Konfiguration". 
  3. Du kan se den aktuelt valgte tidszone i sektionen Tidszone
Vi kan kun nulstille valget af tidszone én gang, så tænk dig om, når du vælger en ny tidszone. Det er kun administratorer, der kan anmode om ændring af valget af tidszone, og tidszonen må kun flyttes mod øst, f.eks. fra GMT (Greenwich Mean Time) til IST (India Standard Time). Hvis valget af tidszone allerede er blevet nulstillet på din anmodning, kan valget ikke ændres igen. 

Kontakt os for at anmode om en ændring, hvis du er sikker på, at du vil opdatere valget af tidszone.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet