Om interaktive videoannoncer

Hvis du kører TrueView-videoannoncer med det formål at nå ud til din målgruppe og øge brandbevidstheden, kan du bruge interaktive funktioner til at få dem, der er med i målgruppen, til at udvise større engagement.

Når du tilføjer interaktive elementer, giver du seerne mulighed for at interagere med dit brand på en måde, der stikker langt dybere, end når de bare ser din videoannonce. Interaktive videoannoncer kan også hjælpe dig med at skræddersy dine annoncer til at opnå specifikke annonceringsmål, f.eks. at generere installationer af apps, køb af produkter eller besøg på dit website.

Du kan f.eks. gøre dine videoannoncer interaktive på følgende måder:

Mål Interaktiv funktion Oprettelsessted
Øg engagementet med din videoannonce eller dit brand

Kort

  • Præsenter produkt- eller tjenestefunktioner i en video.
  • Promover andre videoer eller playlister for at generere efterfølgende engagement i forhold til din kanal.

Afsluttende YouTube-skærmbilleder

  • Du kan selv oprette et afsluttende skærmbillede i YouTube-videoer for at tilskynde til yderligere engagement med dit brand.
Bemærk! Kort og afsluttende skærmbilleder er ikke tilgængelige for alle annoncører.
YouTube
Generér besøg på dit website

Knap med opfordring til handling

  • Brug en knap med opfordring til handling for at få seerne til at klikke sig videre til dit website.

Automatiske afsluttende skærmbilleder

  • Vis et automatisk genereret skærmbillede med en opfordring til seerne om at foretage en handling, f.eks. at installere en app, når din videoannonce slutter.
Google Ads
Tilskynd seerne til at købe dine produkter

Shopping-kort

  • Vis fortegnelser med produktoplysninger fra din linkede Google Merchant Center-konto.
  • Knyt seerne til produkter, de allerede har set, eller produkter, der er relateret til den video, de er i gang med at se.
Google Ads

 

TrueView-videoannoncer faktureres ud fra pris pr. visning (CPV, cost-per-view), hvilket betyder, at du betaler, når en seer ser 30 sekunder af din video (eller hele videoen, hvis den er kortere end 30 sekunder) eller foretager andre videointeraktioner, f.eks. ved at interagere med kortteasere eller -ikoner eller ledsagende bannere.

Bemærk! Nogle interaktive funktioner understøttes muligvis ikke på alle enheder og platforme. Eksempelvis understøtter YouTube-mobilwebsitet (m.youtube.com) ikke alle funktioner på mobilenheder.

Interaktive funktioner til videoannoncer

Kort

Kort oprettes i YouTube og vises pr. video, både på computere og mobilenheder. Du kan angive en endelig webadresse fra en liste med kvalificerede websites, og afhængigt af korttypen kan du tilpasse et billede, en overskrift og en tekst med opfordring til handling.

Der vises en teaser på det angivne tidspunkt i et par sekunder, og seere, som klikker på den, får direkte adgang til kortet. På et hvilket som helst andet tidspunkt i videoen kan seerne se et ikon, når de holder markøren over afspilleren på computere, eller når afspillerens kontrolelementer vises på mobilenheder. Seerne kan også klikke på ikonet for at gennemse alle kortene i videoen.

Få oplysninger om, hvordan du konfigurerer kort til dine videoer på YouTube.

Knap med opfordring til handling

Med en knap med opfordring til handling kan du tilskynde seerne til at besøge dit website. Du kan konfigurere en knap med opfordring til handling ved at indtaste tekst i feltet "Opfordring til handling", når du opretter en videoannonce. Knappen med opfordring til handling kan tilpasses til specifikke eksempler på brug, f.eks. "Få et tilbud", "Book nu" eller "Tilmeld dig". 

TrueView for Action-kampagner

TrueView for Action-kampagner (som også kaldes kampagner af typen "Få flere konverteringer" i Google Ads) giver dig mulighed for at generere salg, kundeemner og websitetrafik til din virksomhed.  I denne kampagneundertype kan du tilføje en knap med opfordring til handling og et afsluttende skærmbillede. Ved at bruge disse interaktive elementer i dit annoncemateriale kan du tilskynde potentielle kunder til at få flere oplysninger om dit produkt eller din tjeneste, dele deres kontaktoplysninger med dig og foretage andre handlinger, der er værdifulde for din virksomhed. Knappen med opfordring til handling kan tilpasses til specifikke eksempler på brug, f.eks. "Få et tilbud", "Book nu" eller "Tilmeld dig".

Få oplysninger om, hvordan du opretter TrueView for Action-kampagner.

TrueView til Shopping-kampagner

I TrueView til Shopping-kampagner bruges der shopping-kort til at gøre videoannoncerne interaktive ved at knytte seerne direkte til produkter, de allerede har set, eller produkter, der er relateret til den video, de er i gang med at se. De oprettes i Google Ads og vises kun på in-stream-TrueView-annoncer. Produktbilleder og -detaljer genereres ud fra oplysninger fra en tilknyttet Google Merchant Center-konto.

Der vises en teaser med navnet på et produkt i et par sekunder, og seere, som klikker på den, kan se Shopping-kortet. På et hvilket som helst andet tidspunkt i videoen kan seerne klikke på et ikon for at gennemse Shopping-kortene. Der kan vises op til seks Shopping-kort på din videoannonce, afhængigt af hvor mange kvalificerede produkter der findes i dit feed.

Bemærk! Når der tilføjes Shopping-kort i en videoannonce, erstatter de eventuelle andre kort eller overlejringer med opfordring til handling, der er oprettet til den pågældende video i YouTube.

Sådan fungerer Shopping-kort

Shopping-kort bruger dine Merchant Center-produktdata og kan tilpasses ud fra enten remarketingoplysninger eller andre målgruppesignaler. Du kan desuden bruge produktfilteret til at vælge, hvilke produkter der kan blive vist på shopping-kort.

Det er de samme oplysninger som dem, der kendes fra dynamisk remarketing til displayannoncer, der bruges til dynamisk generering af shopping-kort ud fra de varer, de besøgende tidligere har set på dit website. Hvis du ikke har konfigureret dynamisk remarketing i Google Ads, kan du oprette tilpassede filtre ud fra attributter fra dine produktdata, f.eks. brand, produkttype, Google Ads-etiket og ads-gruppering.

Få oplysninger om, hvordan du opretter TrueView til Shopping-kampagner.

Afsluttende skærmbilleder

Der er to typer afsluttende skærmbilleder: Automatiske afsluttende skærmbilleder, som genereres i Google Ads og kun vises i dine videoannoncer, og afsluttende YouTube-skærmbilleder, som oprettes i YouTube. Automatiske afsluttende skærmbilleder er automatisk genererede skærmbilleder, der vises i et par sekunder sidst i din videoannonce for at vise flere oplysninger om dit produkt eller din tjeneste. Afsluttende YouTube-skærmbilleder konfigureres af den person, der laver videoen, på YouTube og vises ved både organiske visninger og videoannoncevisninger af din video.

Afsluttende YouTube-skærmbilleder

På YouTube kan du med Skaberstudie fra din Google-konto oprette tilpassede afsluttende skærmbilleder, der kan tilføjes sidst i dine videoer. Din video skal være mindst 25 sekunder lang for at være kvalificeret til et afsluttende skærmbillede. Du kan bruge dem til at opbygge en seerbase og:

  • Gøre seere opmærksomme på andre videoer, playlister eller kanaler på YouTube
  • Opfordre til at tegne abonnement på din kanal
  • Promovere dit website, dit merchandise og dine crowdfundingkampagner

Få flere oplysninger om, hvordan du føjer afsluttende skærmbilleder til videoer på YouTube.

Automatiske afsluttende skærmbilleder

Automatiske afsluttende skærmbilleder hjælper dig med at forbedre annonceeffektiviteten hos din målgruppe ved at opfordre seerne til at foretage en handling, f.eks. at installere din mobilapp eller købe dine produkter. I Google Ads genereres afsluttende skærmbilleder automatisk ved hjælp af oplysninger fra din kampagne. Hvis der f.eks. er tale om en kampagne for installation af mobilapps, indeholder det afsluttende skærmbillede bestemte oplysninger om din app såsom navn og pris samt et link til installation af appen.

Få flere oplysninger om automatiske afsluttende skærmbilleder til videoannoncer.

Bemærk! Når automatiske afsluttende skærmbilleder er aktiveret, vises afsluttende YouTube-skærmbilleder ikke.

Annonceringspolitikker vedrørende interaktive funktioner

Alle interaktive funktioner, du bruger i dine TrueView-videoannoncer, f.eks. opfordringer til handling, afsluttende skærmbilleder og kort, skal overholde Google Ads-politikkerne.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?

Har du brug for mere hjælp?

Log ind for at se yderligere supportmuligheder, så du hurtigt kan løse problemet