Når du konfigurerer din Google Ads-konto til konverteringer med fysisk salg, skal du forberede dine data om butikssalg og derefter uploade dataene til Google Ads.
I denne artikel kan du læse om, hvordan du konfigurerer og uploader dine data om butikssalg til Google Ads ved hjælp af forskellige uploadmetoder.
Vejledning
1. Vælg en uploadmetode
Du kan uploade dine data om butikssalg via Google Ads, Google Ads API eller en partner inden for butikssalg. Du bør kun bruge én metode til en upload, da en fil, der er uploadet ved hjælp af flere metoder, vil blive deduplikeret, og Google kun vil tage den i betragtning én gang under uploaden.
1. Upload data om butikssalg i Google Ads
Du kan uploade dine data om butikssalg direkte i Google Ads. Med denne uploadmetode forbereder du din fil med butikstransaktioner og uploader den manuelt til din Google Ads-konto, hver gang du foretager en ændring. Du kan også planlægge uploads, så alle ændringer, du foretager i dine data, automatisk kan uploades fra Google Sheets eller ved hjælp af en filoverførselsmetode (HTTPS/SFTP).
Fordele ved at uploade data om butikssalg i Google Ads- Ideelt hvis, du ikke har erfaring med butikssalg: Hvis du ikke har uploadet data om butikssalg før, er det en god idé at bruge denne metode først. Efterhånden som du får erfaring med måling af butikssalg, kan du overveje at skifte til at bruge Google Ads API eller få en partner inden for butikssalg til at uploade dine data om butikssalg.
- Brugervenlighed: Upload af data om butikssalg via Google Ads kan hjælpe dig med at tjekke, om dine data om butikssalg er formateret korrekt. Når du har uploadet dine data om butikssalg, giver Google Ads dig besked om, om dine data om butikssalg kan bruges til måling, eller du får tips til, hvordan du kan rette fejl i dine data om butikssalg.
2. Upload data om butikssalg ved hjælp af Google Ads API
Du kan integrere dit system til dataadministration sikkert med Google Ads API for at uploade dine filer regelmæssigt. Hvis du vil have hjælp og flere oplysninger om API-uploads, kan du kontakte din Google-kontorepræsentant.
Fordele ved at uploade data om butikssalg ved brug af Google Ads API- Ideelt til upload af et stort antal transaktioner: Hvis du ofte opdaterer dine data om butikssalg, eller du har et stort antal offlinetransaktioner, du vil uploade, kan du bruge Google Ads API.
- Spar tid med uploads: Integration af dit system til dataadministration med Google Ads API kræver en smule teknisk viden, men det vil betyde, at du sparer tid, når du foretager ændringer i dine data om butikssalg.
- Teknisk support: Hvis du har tekniske spørgsmål vedrørende Google Ads API (f.eks. spørgsmål, der er direkte relateret til brugen af API eller SDK, fejl modtaget fra API'en eller SDK'en, osv.), skal du følge fejlfindingstrinnene i siden Teknisk support til API.
3. Upload data om butikssalg via en partner inden for butikssalg
Partnere inden for butikssalg er virksomheder, der kan hjælpe dig med at importere dine data om offlinetransaktioner direkte til Google Ads. Få flere oplysninger om partnere inden for butikssalg.
Fordele ved at uploade data om butikssalg via en partner inden for butikssalg- Understøttede uploads: Partnere inden for butikssalg integreres direkte med vores Google Ads API, processen til upload af data automatiseres, og der er sikkerhed for konsekvente og pålidelige datauploads.
- Teknisk support: Alle partnere inden for butikssalg kan finde og løse tekniske problemer, hvilket giver dig mulighed for at fokusere på din kerneforretning.
- Datahygiejne: Partnere inden for butikssalg kan hjælpe med at formatere dine data for at sikre korrekte og problemfrie uploads. Partnere inden for butikssalg kan f.eks. gennemgå kolonner i din fil med data om butikssalg for at hjælpe med at finde og rette almindelige fejl.
- Forbedrede matchprocenter: Nogle partnere har solide grafer over kundeoplysninger, der kan øge matchprocenter.
2. Formatér og hashkrypter dine data om butikssalg
Hashkryptering er en procedure, der randomiserer dine salgsdata på en sikker måde, hvor der værnes om dit privatliv. Google accepterer kun brugerdata, der er korrekt formaterede og hashkrypterede. Du kan hashkryptere dine data på følgende måder:
- Brug af SHA-256-algoritmen: For at beskytte dine data kan du selv hashkryptere dine kundedata ved hjælp af SHA-256-algoritmen, som er branchestandarden for envejshashing.
- Brug af automatisk hashkryptering i Google Ads: Hvis dine data om butikstransaktioner er i almindeligt tekstfilformat (.CSV), kan du vælge at uploade filen til Google Ads uden at hashkryptere den. Automatisk hashkryptering er kun tilgængelig for CSV-formater, der uploades direkte via Google Ads-brugerfladen. Google Ads hashkrypterer automatisk data, der skal hashkrypteres, ved hjælp af SHA-256-algoritmen, inden filen godkendes til nogen form for behandling.
- Kunders mailadresser
- Kunders telefonnumre
- Kunders for- og efternavne
- By
- Delstat
- Land
- Postnummer
- Attributdata (f.eks. valuta og konverteringsnavne)
Filformater
- Excel
- CSV
- Google Sheets
Størrelsesgrænser
- Engangsupload direkte til din Google Ads-konto:
- 150 MB: Kun for CSV-filer, der uploades i Google Ads (estimat: 300.000 transaktionsrækker).
- 50 MB: For alle andre formater, herunder CSV-filer, der uploades ved hjælp af en plan (estimat: 100.000 transaktionsrækker).
- Upload med Google Ads API: 1.000.000 transaktionsrækker.
Bemærk! Hvis du uploader via en datapartner for butikssalg, skal du kontakte datapartneren for butikssalg for at få oplyst grænserne for filstørrelse.
3. Upload dine data om butikssalg
Når du har forberedt dine data om butikssalg, er næste skridt at uploade dataene til din Google Ads-konto. Processen til upload af dine data om butikssalg kan variere afhængigt af, hvilken uploadmetode du vælger.
Upload data om butikssalg i Google Ads
Hvis du uploader data om butikssalg i Google Ads, kan du vælge at gøre det til en engangsupload (du uploader, hver gang du opdaterer dine data om butikssalg) eller en planlagt upload (Google Ads tjekker, om der er opdateringer af dine data om butikssalg, som hostes på en bestemt placering, og uploader disse ændringer).
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Klik på Uploads i sidemenuen.
- Klik på plusknappen .
- Klik på Vis skabeloner for at downloade den skabelon, der passer til den type konverteringer, du vil importere. Du kan vælge Excel, CSV eller Google Sheets for at uploade konverteringer via klik, opkald eller butikssalg.
- Klik på Udfør.
- Ud for "Kilde" skal du vælge den fil, du vil uploade: Upload en fil, Google Sheets, HTTPS eller SFTP.
- Hvis du uploader en fil eller bruger Google Sheets, skal du klikke på Vælg fil for at vælge den fil, du vil uploade.
- Hvis du bruger HTTPS eller SFTP, skal du angive webadressen for filen og brugernavnet og adgangskoden for at få adgang til filen.
- Markér afkrydsningsfeltet ud for "Denne upload indeholder data om butikssalg, der er indsamlet og delt i overensstemmelse med de relevante Google-politikker", og bekræft derefter, om du uploader Personlige kundedata, der ikke er hashkrypterede eller Hashkrypterede data.
- Klik på knappen Upload og se forhåndsvisning eller Upload og anvend.
- Hvis du klikker på Upload og se forhåndsvisning, får du en forhåndsvisning af de estimerede ændringer på fanen "Historik".
- Klik på rullemenuen Handling, og vælg Anvend for at importere konverteringer på din konto.
- Hvis du klikker på Upload og anvend, påbegyndes behandlingen af filen, når alle rækkerne er uploadet.
- Få flere oplysninger om status for upload (herunder eventuelle fejl i forbindelse med upload) ved at klikke på linkene i kolonnen "Resultater".
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Klik på Uploads i sidemenuen.
- Klik på Tidsplaner.
- Klik på plusknappen .
- Ud for "Kilde" skal du vælge kilden til den fil, du vil uploade: Google Sheets, HTTPS eller SFTP.
- Hvis du bruger HTTPS eller SFTP, skal du angive webadressen for filen og brugernavnet og adgangskoden for at få adgang til filen.
- Angiv en tidsplan ved at vælge "Frekvens" og "Tidspunkt" for den dag, hvor dine uploads skal finde sted. Du kan planlægge ugentlige eller daglige uploads på et hvilket som helst tidspunkt på dagen.
- Klik på Upload og se forhåndsvisning for at uploade din fil nu.
- Klik på Gem. Du kan se din gemte tidsplan i tabellen.
- (Valgfrit) Hvis du vil redigere eller fjerne en tidsplan eller sætte den på pause, skal du gå til kolonnen "Handlinger" og klikke på Muligheder.
- Klik på Gem, når du har foretaget eventuelle ændringer. Hvis du vil fjerne en tidsplan, skal du bekræfte, at du vil fjerne den, ved at klikke på Fjern.
Hvis du vil foretage en upload via API, skal du integrere dit CRM-system med Google Ads API. Du kan få flere oplysninger ved at kontakte din Google-kontorepræsentant.
Optimale løsninger
Nedenfor kan du se nogle oplysninger om og optimale løsninger til uploads og rapportering for detail- og restaurantkunder, der bruger slag via butikken:
- Upload kun data om transaktioner i butikken. Inkluder ikke transaktioner fra andre kanaler, f.eks. onlinesalg, telefonsalg eller onlinekøb med afhentning i butikken. Salg via butikken er beregnet til at måle salg, der finder sted i fysiske butikker.
- Upload transaktionsdata regelmæssigt og ensartet. Vi anbefaler, at data uploades dagligt eller ugentligt, så det sikres, at dataene i systemet altid er opdateret. Husk! Google Ads opdaterer kun rapporteringsværdierne for salg via butikken 35 dage tilbage i tiden fra uploadtidspunktet.
- Sørg for, at dine uploads indeholder transaktioner, der har fundet sted inden for de seneste 30 dage, for at modtage rapportering af din dynamiske konverteringsværdi. Vi anbefaler, at du leverer transaktioner inden for de seneste 14 dage, men at transaktionerne skal være inden for de seneste 30 dage, for at modtage rapportering af din dynamiske værdi. Hvis der ikke er nogen transaktioner inden for de seneste 30 dage, skifter systemet til at levere rapportering baseret på standardværdien.
- Undgå at uploade transaktioner, der har fundet sted mere end 90 dage før uploadtidspunktet, da de ikke bliver behandlet.
- Upload kun den samme transaktion én gang. Hvis to separate uploads indeholder transaktioner med den samme bruger og det samme tidsstempel, er det kun den senest uploadede transaktion, der rapporteres.
- Hvis du har brug for at uploade eksisterende transaktionsdata igen, skal du sikre dig, at tidligere uploads af transaktionerne allerede er blevet behandlet. Du kan se statussen på uploadbehandlingen i Google Ads eller API, afhængigt af hvor du har uploadet dine data.
4. Tjek status for din upload, og ret eventuelle fejl
Når du har uploadet en fil til Google Ads, kan du tjekke din filstatus på din Google Ads-konto. Dette gælder kun for filer med data om butikssalg, der er uploadet direkte via Google Ads (og ikke via Google Ads API).
- Klik på ikonet Mål på din Google Ads-konto.
- Klik på rullemenuen Konverteringer på sektionsmenuen.
- Klik på Uploads.
- Se på kolonnen "Status" for at tjekke filstatus for en bestemt upload.
Uploadstatusser
BehandlerDe uploadede data om butikssalg blev ikke behandlet. Her er nogle mulige årsager til, at dine data ikke uploades:
- Dine data er ikke blevet hashkrypteret, eller de er hashkrypteret forkert.
- Dine data er formateret forkert, eller de mangler værdier eller kolonner.
- Du har et meget lille antal transaktioner.
- Der er ikke nok transaktioner i forhold til antal kunder.
- Den gennemsnitlige værdi af transaktioner er væsentligt højere eller lavere end kontoens gennemsnit for 90 dage.
- Valutakoden i uploaden svarer ikke til de historiske værdier på kontoen.
Du kan tjekke den specifikke årsag i kolonnen "Resultater" i statistiktabellen i Google Ads.
Upload af dine data om butikssalg er gennemført, men den indeholder fejl. Google Ads kan ikke behandle dataene, før fejlene er rettet.
Upload af dine data for butikssalg er gennemført, og den indeholder ingen fejl. Da der ikke var nogen opdateringer i filen, opdaterede Google Ads ikke nogen data.
Download en fejlrapport for at rette eventuelle fejl
Hvis Google Ads støder på fejl under upload af din fil med data om butikssalg, kan du downloade et regneark med en liste over de konverteringer fra din fil, der ikke blev importeret. Derefter kan du rette eventuelle fejl og uploade filen til Google Ads igen.
- Klik på Uploads på siden "Konverteringer" i Google Ads.
- Find den fil med data om butikssalg, der indeholder fejlene.
- Klik på Download fejl i kolonnen "Handlinger".
- Gennemse fejlmeddelelserne i kolonnen "Resultater" i regnearket for at finde ud af, hvorfor Google Ads ikke kunne importere dine konverteringer.
- Foretag de nødvendige rettelser i regnearket, og gem det.
- Upload den rettede fil igen.
Fejlfinding af specifikke fejlmeddelelser vedrørende butikssalg
Hvis du oplever fejl i brugerfladen, efter du har uploadet, kan du følge vejledningen nedenfor for at få vist fejlmeddelelser og de anbefalede næste trin til forbedring af adfærden. Dette er ikke en udtømmende liste over fejlmeddelelser. Google Ads-brugerfladen kan vise yderligere fejl.
Den valgte fil indeholder ikke kolonner for butikssalg. For at uploade dine data for butikssalg skal du tilføje kolonner for butikssalg.Denne fejl betyder, at der kan være et problem med formateringen af parameteren eller overskriften i forbindelse med upload af data om butikssalg. Gennemgå følgende trin, hvis du oplever denne fejl:
- Sørg for, at du bruger den korrekte skabelon til at uploade data om butikssalg, og at den indeholder alle de nødvendige rækker og kolonner. Du kan downloade skabeloner til upload af data om butikssalg under Formatér dine data om butikssalg.
- Sørg for, at parametrene og overskrifterne er på engelsk, som angivet i standardskabelonen. Resten af de indsendte data kan være på et hvilket som helst sprog, men parametrene og overskrifterne skal være på engelsk.
- Hvis du opretter og uploader i CSV-format, skal du åbne og gennemgå parameter- og overskriftsrækkerne i en teksteditor til simpel tekst for at sikre, at der ikke er tilføjet uventede tegn. Du skal f.eks. sørge for følgende:
- Der er ingen anførselstegn (") før eller efter rækken Parametre.
- De forskellige parameterværdier er adskilt af et enkelt semikolon (;).
- Overskriftskolonnerne er kommaseparerede (,) med et enkelt komma.
- Sørg for, at følgende kolonner er til stede i filen: Conversion Name (konverteringsnavn), Conversion Time (konverteringstidspunkt), Conversion Value (konverteringsværdi) og Conversion Currency (konverteringsvaluta).
- Du skal også medtage mindst ét bruger-id, som f.eks. Email (mail), Phone Number (telefonnummer) eller Address (adresse) (First Name (fornavn), Last Name (efternavn), City (by), State (delstat), Zip (postnr.) og Country (land)).
- Hvis du uploader en CSV-fil og vælger at hashkryptere dataene selv, skal du læse vejledningen i Formatér dine data om butikssalg.
Denne fejl betyder, at der kan være et problem med formateringen af parametre eller overskrifter i forbindelse med upload af dataene om butikssalg. Læs følgende vejledning, hvis du støder på denne fejl:
- Sørg for, at du bruger den korrekte skabelon til at uploade data om butikssalg, og at den indeholder alle de nødvendige rækker og kolonner. Du kan downloade skabeloner til upload af data om butikssalg under Formatér dine data om butikssalg.
- Sørg for, at parametrene og overskrifterne er på engelsk, som angivet i standardskabelonen. Resten af de indsendte data kan være på et hvilket som helst sprog, men parametrene og overskrifterne skal være på engelsk.
- Hvis du opretter og uploader i CSV-format, skal du åbne og gennemgå parameter- og overskriftsrækkerne i en teksteditor til simpel tekst for at sikre, at der ikke er tilføjet uventede tegn. Du skal f.eks. sørge for følgende:
- Der er ingen anførselstegn (") før eller efter rækken Parametre.
- De forskellige parameterværdier er adskilt af et enkelt semikolon (;).
- Overskriftskolonnerne er kommaseparerede (,) med et enkelt komma.
- Sørg for, at følgende kolonner er til stede i filen: Conversion Name (konverteringsnavn), Conversion Time (konverteringstidspunkt), Conversion Value (konverteringsværdi) og Conversion Currency (konverteringsvaluta).
- Du skal også medtage mindst ét bruger-id, som f.eks. Email (mail), Phone Number (telefonnummer) eller Address (adresse) (First Name (fornavn), Last Name (efternavn), City (by), State (delstat), Zip (postnr.) og Country (land)).
- Hvis du uploader en CSV-fil og vælger at hashkryptere dataene selv, skal du læse vejledningen i Formatér dine data om butikssalg.
Denne fejl angiver, at uploaden ikke kunne fuldføres, fordi den tager for lang tid, eller netværksforbindelsen blev afbrudt. Gennemgå følgende trin for at prøve at løse dette problem:
- Gennemgå din fil, og sørg for, at den overholder de krav til uploadfilstørrelse, der er angivet i Formatér dine data om butikssalg.
- Hvis filen er tæt på eller over grænsen, kan du prøve at opdele den i mindre filer.
- Hvis du uploader flere filer, kan du prøve at uploade én fil ad gangen.
- Hvis filstørrelsen ligger inden for grænserne, kan du prøve at uploade filen på et senere tidspunkt eller via en anden netværksforbindelse.
Gennemgå dine uploadindstillinger, og bekræft, at SFTP-webadressen, navnet og/eller adgangskoden er korrekt.
- Tip! Prøv at downloade filen med et separat SFTP-program for at sikre, at filplaceringen og loginoplysningerne er korrekte.
Denne fejl betyder, at transaktionsuploaden har en væsentligt højere eller lavere gennemsnitlig transaktionsværdi end kontoens historiske gennemsnit for 90 dage. Denne type uploads blokeres i første omgang for at forhindre, at der indlæses potentielt ukorrekte data, som kan medføre rapporteringsfejl. Hvis du oplever denne fejl, når du uploader, skal du gennemgå følgende trin:
- Gennemgå den tilsigtede transaktionsuploadfil, og bekræft, at de angivne transaktionsværdier er korrekte, og at gennemsnittet for uploadet svarer til dine forventninger:
- Hvis der er fejl i filværdierne, skal du rette dem og prøve at uploade filen igen.
- Du kan se den gennemsnitlige ordreværdi for de seneste 90 dage på din Google Ads-konto.
- Hvis filens indhold og transaktionsværdierne er korrekte og som tilsigtet, skal du kontakte dit Google Ads-kontoteam eller Google Ads Support for at anmode om en dispensation for at få tilladelse til at behandle filen.
- Bemærk! Valideringsdispensationen for denne type fejl kan kun behandles igen, hvis uploadforsøget er foretaget inden for de seneste 25 dage.
Denne fejl angiver, at valutakoden i uploadet ikke svarer til de historiske værdier på kontoen. Denne type uploads blokeres i første omgang for at forhindre, at der indlæses potentielt ukorrekte data, som kan medføre rapporteringsfejl. Hvis du oplever denne fejl, når du uploader, skal du gennemgå følgende trin:
- Gennemgå den tilsigtede transaktionsuploadfil, og bekræft, at de angivne valutakodeværdier er korrekte og svarer til dine forventninger.
- Hvis der er fejl i valutakodeværdierne, skal du rette dem og prøve at uploade igen.
- Hvis filens indhold og valutakodeværdierne er korrekte og som tilsigtet, skal du kontakte dit Google Ads-kontoteam eller Google Ads Support for at anmode om en dispensation for at få tilladelse til at behandle filen.
- Bemærk! Valideringsdispensationen for dette kan kun behandles igen, hvis uploadforsøget er foretaget inden for de seneste 25 dage.
Utilstrækkeligt antal matchede transaktioner
Denne fejl angiver, at uploaden ikke indeholdt nok nye transaktioner, som Google kunne matche. Hvis du får denne fejlmeddelelse under en upload, skal du gennemgå følgende trin:
- Gennemgå uploadfilen, og sørg for, at antallet af uploadede transaktioner er tilstrækkeligt. Vi anbefaler, at du uploader mindst 30.000 transaktioner pr. måned.
- Sørg for, at uploaden ikke indeholder identiske transaktioner.
- Hvis antallet er for lavt, kan du prøve at uploade yderligere nye kvalificerede transaktioner.
- Gennemgå formatet af de angivne data, og sørg for, at det er korrekt.
- Sørg for, at alle personhenførbare brugeroplysninger (PII) er hashkrypteret korrekt, hvor det er relevant. Tjek også, at alle andre felter også er angivet og formateret korrekt.
- Sørg for, at alle angivne transaktioner er fra de seneste 90 dage.
- Alle transaktioner, der er over 90 dage gamle, behandles ikke.