Find ud af, hvordan Google-tjenester ændres, når der føjes forældrestyring til en Google-konto for et barn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land)

Når du føjer forældrestyring til dit barns Google-konto, medfører det ændringer af, hvordan dit barn kan bruge visse Google-tjenester. Google-tjenester og forældrestyring fungerer muligvis forskelligt for børn over den digitale lavalder. Få flere oplysninger.

Personlig annoncetilpasning

Google viser ikke personligt tilpassede annoncer til børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land). Dit barn kan stadig se annoncer, mens dit barn bruger Googles tjenester. Disse annoncer er muligvis baseret på oplysninger som f.eks.:

  • Indholdet på det website eller i den app, barnet besøger.
  • Barnets aktuelle søgning.
  • Dit barns omtrentlige lokation (f.eks. by eller land).

Tip! Google gør ikke annoncer til børn personligt tilpassede, før barnet når den fastsatte minimumsalder i sit land. Børn, der har fået forældrestyring føjet til deres allerede eksisterende Google-konto, kan justere indstillingerne for at administrere de annoncer, de ser, når personligt tilpassede annoncer kan vises til dem.

Apps med kontoadgang

Forældre kan hjælpe med at administrere deres barns mulighed for at give apps og websites fra tredjeparter adgang til barnets konto. Få flere oplysninger.

Google Assistent

Børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land) kan ikke bruge disse funktioner sammen med Google Assistent:

  • Afspille sange fra YouTube Music
  • Foretage køb
  • Bruge handlinger, som ikke er fra Google
    • Børn kan kun bruge disse handlinger, hvis de har badget "Til familier".

Forældre kan også blokere adgangen til Actions for Families. Få flere oplysninger

Google Fit

Visse Fit-funktioner fungerer anderledes for børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land).

På børnekonti:

  • Fit bruger ikke placeringsdata eller opretter kort til træning eller aktiviteter. 
  • Fit gemmer ikke pulsdata fra et smart-ur eller andre enheder.

Google Maps

Bidrag til Google Maps er ikke beregnet til børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land). Alle billeder, bedømmelser, anmeldelser og tilhørende tekst samt spørgsmål og svar, som dit barn har bidraget med, fjernes fra Google Maps og slettes. Eventuelle offentlige lister, som dit barn har oprettet, fjernes fra Google Maps, men er stadig synlige for personer, der har adgang til det pågældende link, eller som har fulgt listen, medmindre dit barn sletter listen. Få flere oplysninger

Google Pay

Google Pay er ikke beregnet til brug af børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land). Hvis dit barn har en eksisterende betalingsprofil, lukkes den.

Når en betalingsprofil er lukket, kan et barn ikke længere:

  • Foretage køb via Google Plays faktureringssystem og andre Google-produkter (undtagen med familiens betalingsmetode).
  • Sende og anmode om penge med Google Pay og Gmail.
  • Gemme gavekort, loyalitetsprogrammer og betalingsoplysninger.
  • Se sin transaktionshistorik.
  • Indbytte en telefon i Google Store eller få krediteret/refunderet en indbytning, der ikke er færdigbehandlet.
  • Foretage køb via Google Assistent.

Vigtigt! Alle individuelle abonnementstjenester og familieabonnementstjenester, som dit barn har købt hos Google, opsiges. Hvis dit barn har en iOS-enhed og har købt et abonnement, skal du opsige det via Apple-indstillingerne for abonnementet.

Eventuelle udestående saldi skal stadig betales. Børn kan stadig bruge betalingskort og kort til loyalitetsprogrammer, som tidligere er blevet føjet til deres Android-enheder, til at foretage køb i butikker. Hvis du vil forhindre dit barn i at bruge sådanne kort, kan du fjerne dem direkte. Få flere oplysninger.

Med tilladelse fra familieadministratoren kan børn stadig foretage kvalificerede køb ved hjælp af familiens betalingsmetode. Få flere oplysninger.

Google Fotos

Google Fotos er stort set ens for både børn og voksne. Den primære forskel for børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land) er, at ansigtsgruppering deaktiveres, så børn ikke kan søge efter bestemte personer i deres billedsamling. Få flere oplysninger.

Google Play

Vigtigt! Alle børns individuelle abonnementstjenester fra Google opsiges.

Et barn under 13 år eller den fastsatte minimumsalder i dit land eller din region kan ikke administrere sin egen betalingsprofil. Hvis dit barn har en eksisterende betalingsprofil, lukkes den. Dit barns Google Play-kredit (ekskl. kampagnesaldo i Play) overføres til familieadministratorens konto. Hvis der opstår problemer, kan du anmode om en overførsel af Google Pay-kredit med denne formular. Din familieadministrator skal have en åben betalingsprofil for at kunne gennemføre overførslen. Se, hvordan du administrerer din betalingsprofil.

Hvis dit barn allerede har en Google Play-profil, forstyrrer godkendelsen i Family Link ikke barnets oplevelse relateret til login. Dit barns Google Play-profil forbliver logget ind i de aktuelle spil og logger automatisk ind i nye understøttede spil. Det er ikke alle spil, der understøtter automatisk login med en profil i Play Spil til forældrestyrede Google-konti. Barnets profil kan være underlagt visse begrænsninger, f.eks. muligheden for at tilføje venner i spillet. Få flere oplysninger om dit barns forældrestyrede Google-konto.

Lokationshistorik og -deling

Lokationshistorik

Lokationshistorik er ikke beregnet til brug af børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land). Lokationshistorik deaktiveres for dit barn, og barnets historik slettes. Nye lokationsoplysninger gemmes ikke længere i dit barns lokationshistorik. Indstillingerne for andre lokationstjenester på dit barns enhed, f.eks. Google Lokationstjenester og "Find min enhed", ændres ikke. Hvis lokationsindstillingen på dit barns enhed er slået til, rapporteres visse lokationsdata muligvis fortsat til Google for at levere tjenester som f.eks. Lokationsdeling. De pågældende lokationsdata gemmes muligvis i andre indstillinger, f.eks. Web- og appaktivitet, som en del af barnets brug af andre tjenester, f.eks. Søgning og Maps, og inkluderes i billeder alt efter indstillingerne for kameraappen.

Lokationsdeling

I Maps kan børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land) kun dele deres lokation i realtid med deres forældre. Få flere oplysninger.

Nest-funktionen Kendt ansigt

Medlemmer af hjemmet i Google Home-appen, som er under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land), kan ikke længere:

  • Åbne indstillinger for registrering af kendte ansigter.
  • Tilgå samlingen af kendte ansigter
  • Aktivere registrering af kendte ansigter for et nyt kamera med et Nest Aware-abonnement.

YouTube, YouTube Music, YouTube TV og YouTube Kids

Børn under 13 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit land) kan ikke bruge YouTube TV på nuværende tidspunkt. Når dit barns konto forældrestyres, kan dit barn ikke bruge denne tjeneste. Hvis dit barn tidligere har brugt YouTube-funktioner eller disse tjenester, kan du downloade de data, der relaterer sig til barnets konto, inden for 30 dage efter, at kontoen er blevet forældrestyret. Efter 30 dage mister du alle data og alt indhold på dit barns konto. Dataene kan omfatte YouTube-videoer, kanalabonnementer, kommentarer, livechatsamtaler, indlæg, playlister og historier.

Tip! Du kan beslutte, om dit barn skal have adgang til forældrestyrede oplevelser på YouTube og YouTube Music. Dit barn har ikke fuld adgang til YouTube, men du kan vælge det indholdsniveau, som dit barn kan få adgang til.

Få flere oplysninger om, hvordan du downloader dine Google-data.

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14835565142686559138
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
108860
false
false