Slet browserdata i Chrome

Du kan slette din browserhistorik i Chrome og andre browserdata, f.eks. gemte oplysninger til formularer, eller blot slette data fra en bestemt dato.

Det sker der med dine oplysninger

Data, der kan slettes
  • Browserhistorik: Når du rydder din browserhistorik, slettes følgende:
    • Webadresser, som du har besøgt, fjernes fra siden Historik.
    • Genveje til disse sider fjernes fra siden Ny fane.
    • Forslag i adresselinjen for disse websites vises ikke længere.
  • Faner: Åbne faner på din enhed lukkes.
  • Cookies og websitedata
    • Cookies: Disse filer er filer, der oprettes af de websites, du besøger, for at gøre din onlineoplevelse nemmere ved at gemme browseroplysninger. Cookies slettes.
    • Websitedata: HTML5-aktiverede lagertyper, bl.a. appcacher, Web Storage-data, Web SQL Database-data og Indexed Database-data slettes.
    • Medielicenser: Licenser til HTML5-beskyttet indhold, f.eks. film eller musik, som du har afspillet eller downloadet, slettes.
  • Billeder og filer, der er gemt i cache: Chrome husker dele af sider, så de kan åbnes hurtigere, næste gang du besøger dem. Tekst og billeder fra sider, du har besøgt i Chrome, fjernes.
  • Gemte adgangskoder: Dine gemte adgangskoder slettes.
  • Formulardata for Autofyld: Alle dine data i Autofyld slettes, bl.a. adresser og kreditkort. Kort og adresser, som er gemt på din Google-konto, slettes ikke.
  • Indstillinger for website: Indstillinger og tilladelser, du giver til websites, slettes. Det kan f.eks. være, om et website må køre JavaScript, bruge dit kamera eller kende din lokation.
Data, der ikke slettes

Der er andre typer data, der er relateret til din adfærd på nettet. Disse andre typer data kan slettes separat:

Hvis du giver din enhed væk, skal du huske at slette dine browserdata og derefter logge ud af Chrome.

Slet dine browserdata

Vigtigt! Hvis du sletter data, der er gemt på din Google-konto, fra din Android-enhed, fjernes de fra alle enheder, hvor du er logget ind på din Google-konto.

  1. Åbn Chrome Chrome på din Android-enhed.
  2. Til højre for adresselinjen skal du trykke på Mere Mere og derefter Slet browserdata.
    • Hvis du vil slette browserhistorikken (herunder åbne faner), skal du vælge en varighed og trykke på Slet data. Standardvarigheden er 15 minutter.
    • Tryk på Flere valgmuligheder for at vælge mere specifikke datatyper, du vil slette. Vælg de typer browserdata, du vil slette, og tryk på Slet data.
      • Hvis du sletter cookies, mens du er logget ind i Chrome, logges du ikke ud af din Google-konto.

Tips!

Slet elementer enkeltvis

I stedet for at slette hele kategorier af dine browserdata kan du vælge elementer, der skal slettes.

Relaterede ressourcer

Har du brug for mere hjælp?

Prøv følgende næste trin:

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu