Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu

Opret eller skift en adgangssætning til synkronisering

Med en adgangssætning til synkronisering kan du tilføje et ekstra krypteringsniveau, så Google ikke kan læse dine data.

En adgangssætning til synkronisering krypterer alle dine synkroniserede data. Hvis du opretter en adgangssætning, kan du bruge Googles sky til at gemme og synkronisere dine data, uden at Google kan læse dem.

Uanset om du bruger en adgangssætning eller ej, er dine synkroniserede data beskyttet af kryptering, når de overføres.

Før du opretter en adgangssætning til synkronisering

Før du opretter din adgangssætning, skal du være opmærksom på, at:

  • Du skal indtaste din nye adgangssætning til synkronisering i Chrome på alle enheder for at fortsætte med at synkronisere.
  • Du skal indtaste din nye adgangssætning til synkronisering, når du logger ind på Chrome på en ny enhed.

Efter du har oprettet en adgangssætning til synkronisering

Efter du har oprettet en adgangssætning til synkronisering:

  • Dit feed viser ikke forslag baseret på de websites, du besøger i Chrome.
  • Du kan se dine gemte adgangskoder på passwords.google.com eller bruge Smart Lock til adgangskoder.
  • Din historik synkroniseres ikke på flere enheder. De webadresser, du indtaster i adresselinjen i Chrome, synkroniseres dog stadig.

Bemærk! Hvis du glemmer din adgangssætning til synkronisering, kan Google ikke hjælpe dig med at genoprette den. Du er derfor nødt til at nulstille den. Få oplysninger om, hvordan du nulstiller din adgangssætning til synkronisering.

Opret en adgangssætning til synkronisering

Din adgangssætning til synkronisering gemmes på din computer og sendes aldrig til Google. Kun en person med adgang til din adgangssætning kan synkronisere dine krypterede data med en ny enhed.

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-enhed.
  2. Tryk på Mere Mere og dernæst Indstillinger.
  3. Tryk på dit kontonavn.
  4. Tryk på Synkroniser.
  5. Tryk på Kryptering nederst.
  6. Vælg Kryptér alle synkroniserede data med din egen adgangssætning til synkronisering.
  7. Opret og bekræft din adgangssætning.
  8. Tryk på OK.

Nulstil eller slet din adgangssætning til synkronisering

Du bør nulstille synkroniseringen, hvis:

  • Synkronisering beder om din gamle Google-adgangskode, og du ikke kan huske den
  • Du har glemt din adgangssætning
  • Du vil ændre din adgangssætning
  • Du ikke længere vil bruge en adgangssætning

Når du nulstiller eller sletter din adgangssætning til synkronisering, slettes alle synkroniserede data fra Googles servere, og forbindelsen til alle synkroniserede computere og enheder afbrydes. Data, der er på dine computere eller enheder, slettes ikke.

Bare rolig – din nuværende historik og dine nuværende bogmærker og adgangskoder samt andre indstillinger vil stadig være tilgængelige i Chrome. Du logger blot ind på Chrome igen på dine enheder for at starte synkroniseringen igen.

  1. Åbn Chrome-appen Chrome på din Android-enhed.
  2. Gå til Google Betjeningspanel.
  3. Tryk på Nulstil synkronisering.
  4. Bekræft ved at trykke på OK.
  5. Log ind på Chrome:
    1. Øverst til højre skal du trykke på Mere Mere og dernæst Indstillinger.
    2. Tryk på Log ind på Chrome.
  6. Synkroniseringen starter igen, og du har ikke længere en adgangssætning til synkronisering. Hvis du stadig gerne vil bruge en adgangssætning til synkronisering, kan du oprette en ny:
    1. Tryk på dit kontonavn.
    2. Tryk på Synkroniser.
    3. Tryk på Kryptering nederst.
    4. Vælg Kryptér alle synkroniserede data med din egen adgangssætning til synkronisering.
    5. Opret og bekræft din adgangssætning.
    6. Tryk på OK.
  7. Log ind på Chrome på alle andre enheder, hvor du bruger Chrome. Log ind på Chrome på alle andre enheder, hvor du bruger Chrome. Få flere oplysninger om, hvordan du logger ind på Chrome.