[GA4] Stiudforskning

Få brugernes "rejse" vist i et trædiagram.

Teknikkerne til stiudforskning giver dig bl.a. mulighed for at gøre følgende:

  • Finde ud af, hvilke sider der besøges af flest nye brugere, efter at de har besøgt startsiden.
  • Finde ud af, hvilke handlinger brugerne foretager efter en appundtagelse.
  • Finde frem til "looping-adfærd" (det vil sige, at brugere går tilbage til tidligere sete sider), hvilket kan være tegn på, at det ikke er muligt at komme videre.
  • Finde frem til en hændelses indvirkning på efterfølgende brugerhandlinger.

Opret en stiudforskning

  1. Log ind på Google Analytics.
  2. Klik på  Udforsk til venstre.
  1. Vælg skabelonen Stiudforskning øverst på skærmen. 

I Analytics er der et eksempel på implementering, så du kan komme i gang.

Du kan klikke på Start forfra øverst til højre for at starte med en ny stiudforskning. Hvis du klikker på Start forfra, kan du vælge startpunktet eller slutpunktet for udforskningen. Derefter skal du vælge den type data, der skal bruges som startpunkt eller slutpunkt for din udforskning.

Eksempler:

  1. Klik under STARTPUNKT for at vælge en dimension, eller træk og slip en dimension fra listen NODETYPE til STARTPUNKTET.

  2. Vælg hændelsesnavnet, sidetitlen, sidestien, skærmnavnet eller skærmklassen som startnode.

  3. Vælg en værdi til dimensionen.

Din nye stiudforskning vises. Til venstre kan du se det startpunkt, som du har valgt. Til højre er TRIN +1, hvor du kan se de 5 skærme, der er blevet set af flest brugere, eller de fem oftest aktiverede hændelser efter startpunktet. Du har også mulighed for at se flere skærme, hvis de er tilgængelige.

Se brugernes næste trin

Klik på et datapunkt på grafen for at se brugernes næste trin. Datapunkter i en stiudforskning kaldes noder.

Klik på en node for at udvide den og tilføje et nyt trin. Klik på noden igen for at skjule den. Noder, der er vist med gråt, er placeret i slutningen af brugerens sti og kan ikke udvides.

Som standard er det de fem vigtigste noder på et trin, der vises på grafen. Klik på + Mere for at tilføje op til 20 noder pr. trin. Noder, der ikke er blandt de 20 vigtigste, grupperes i noden "Andre".

Se brugernes tidligere trin

Med stiudforskning er det som standard brugernes handlinger efter en bestemt hændelse eller side, der vises. Bagudrettet stiudforskning giver dig mulighed for at vælge en bestemt hændelse eller side og finde ud af, hvordan brugerne er nået frem til den. Du kan vælge en hændelse såsom et køb eller en konvertering og udforske de forskellige stier, som brugerne har fulgt for at nå frem til den. Derefter kan du bruge denne indsigt til at forbedre brugeroplevelsen.

Sådan opretter du en bagudrettet stiudforskning:

  1. Opret en ny stiudforskning ved at følge ovenstående vejledning.
  2. Klik på Start forfra øverst til højre.
  3. Klik på feltet SLUTPUNKT for at vælge den node, der afslutter stien.

Derefter kan du konfigurere resten af udforskningen på samme måde som en fremadrettet stiudforskning.

Sådan fungerer stiudforskning

Med stiudforskning illustreres hændelsesstrømmen, dvs. de hændelser, som brugerne har aktiveret, og de skærme, de har set, ved hjælp af et trædiagram.

En stiudforskningsgraf består af følgende elementer:

Path analysis navigation map

Forklaring:

  1. Start-/slutpunkt
  2. Nodetype
  3. Node
  4. Tilføj node

Start-/slutpunkt

Startpunktet er den skærm eller hændelse, der indleder den sti, som du vil udforske. Det er repræsenteret ved kolonnen længst til venstre i visualiseringen.

Du kan f.eks. starte en e-handelssti med en side, hvor der kan vælges mellem forskellige kategorier af sko (herresko, damesko, sportssko osv.)

Slutpunktet er det skærmbillede eller den hændelse, der afslutter den sti, du vil udforske. Det er repræsenteret ved kolonnen længst til højre i visualiseringen.

En stiudforskning kan have enten et startpunkt eller et slutpunkt, men ikke begge dele.

Vejledning

Trin er kolonnerne på grafen. Hvert trin efter startpunktet eller før slutpunktet repræsenterer de efterfølgende eller foregående handlinger i form af visning af et skærmbillede eller aktivering af en hændelse.

Eksempelvis er TRIN +1 listen over skærmbilleder, der er blevet set, eller hændelser, der er blevet aktiveret, efter at brugerne har fået vist den første produktside for sko (dvs. startpunktet).

Noder

Noder er datapunkterne på hvert trin, og disse datapunkter repræsenterer antallet af brugere eller hændelser på det aktuelle punkt på stien.

Eksempelvis repræsenterer noden "Herresko" i TRIN +1 det antal kunder, der har åbnet den pågældende side, eller det antal hændelser, der er blevet aktiveret fra denne side.

Nodetype er de dimensionsværdier, der vises på hvert trin på grafen. Du angiver nodetypen for startpunktet, når du opretter en ny stiudforskning. Du kan skifte nodetype for et trin via menuen oven for trinnet.

Sti

En sti er en specifik sekvens af noder på et eller flere trin inden for en bestemt tidsramme.

Sådan beregnes stier

Med fremadrettet stiudforskning registreres hændelsesstrømmen efter det startpunkt, du har angivet, dvs. de skærmbilleder, som brugerne har fået vist umiddelbart efter startpunktet, eller de hændelser, som brugerne har aktiveret umiddelbart efter startpunktet. Med bagudrettet stiudforskning er det omvendt: Her registreres hændelsesstrømmen før det valgte slutpunkt i form af de skærmbilleder, der er blevet vist umiddelbart før slutpunktet, eller de hændelser, der er blevet aktiveret umiddelbart før slutpunktet.

Disse skærme og/eller hændelser samles efterfølgende i stier. De tal, der vises for hver node, er det samlede antal brugere eller hændelser, der har bidraget til det pågældende punkt på stien.

Stier og sessioner

Stier beregnes ud fra brugerens hændelsesstrøm med udgangspunkt i den første forekomst af den dimensionsværdi, du har valgt som start- eller slutpunkt.

Stier kan strække sig over en enkelt session eller flere sessioner, alt efter hvilket datointerval du har valgt. Hvis en bruger er inaktiv i 30 minutter, startes en ny session. Hvis en sti strækker sig over flere sessioner, udgør dataene for en node de samlede data for alle sessionerne.

Eksempel på en enkelt session

I samme session åbner en bruger følgende skærme:

Startsiden > produkt A > startsiden > produkt B

På illustrationerne nedenfor kan du se, hvordan brugeroplevelsen visualiseres i stiudforskning. Startpunktet er den første forekomst af hændelsen screen_view for startsiden, hvorefter stien udbygges nedenfor, i takt med at du udvider noderne for at tilføje trin:

Path analysis single session example

Indledende visning af stien med startpunktet og TRIN 1.

Path analysis single session example

Sti med TRIN +2 udvidet.

Path analysis single session example

Sti med TRIN +3 udvidet.

Eksempel på flere sessioner

I løbet af en uge foretager brugeren følgende handlinger fordelt på tre forskellige sessioner:

Session 1: Startsiden > produkt A > produkt B > startsiden > produkt C

Session 2: Startsiden > produkt A > betaling

En indledende visning af denne sti under Hændelsesantal ser således ud:

Path analysis cross session example

Du kan få denne sti vist på to forskellige måder:

Udvid noden Produkt A for at se de sammenlagte stier. Derved tilføjes trin +2, og sessionerne vises med hver sin sti.

Path analysis cross session example

Udvid alle noderne for at se hele stien på tværs af sessioner med alle otte trin efter startpunktet.

Path analysis cross session example

Rediger, hvilken type data der skal vises på hvert enkelt trin

Nodetypen er afgørende for, hvilken type oplysninger der vises på et trin. Brug menuen oven for hvert trin til at få en bestemt nodetype vist på det pågældende trin.

Skift udforskningsmetric

Med stiudforskning er det som standard antallet af hændelser for hver node på grafen, der beregnes. Du kan dog nemt anvende en anden beregning af metrics:

Sådan anvender du en metric:

  • Vælg en af de understøttede metrics på listen under Variabler til venstre, og træk den til målet Variabler under Indstillinger.

Understøttede metrics

Stiudforskning understøtter i øjeblikket følgende metrics:

Hændelsesantal

Metric'en Hændelsesantal er det antal hændelser, der er blevet aktiveret for hver node på en sti. Hændelsesantal er det samlede antal hændelser på tværs af brugere og sessioner inden for udforskningstidsrammen.

Hvis en bruger eksempelvis inden for 30 minutter åbner startsiden, går videre til en produktside og derefter går tilbage til startsiden, inden vedkommende går videre til en anden produktside, kan du på stien se to hændelser af typen screen_view for startsiden og én hændelse af typen screen_view for hver produktside på det første trin.

Eksempel på antal stiudforskningshændelser.

Antal brugere i alt

Metric'en Brugere i alt repræsenterer det antal unikke brugere, der har fået vist en skærm eller aktiveret en hændelse inden for udforskningstidsrammen.

Hvis en bruger eksempelvis inden for den valgte tidsramme åbner startsiden, går videre til en produktside og derefter går tilbage til startsiden, inden vedkommende går videre til en anden produktside, kan du på stien se én startsidebruger på startpunktet og én produktsidebruger for hvert produkt på det første trin.

Antal brugere i alt er antallet af unikke brugere. Hvis en bruger følger flere stier med samme startnode, er antallet af brugere for den "delte" node mindre end summen af antallet af brugere for de øvrige noder. Årsagen til dette er, at der kun tælles én unik bruger pr. "delt" node.

Inkluder data i eller ekskluder data fra stiudforskning

Du har følgende muligheder for at tilpasse, hvilke data der vises i stiudforskning, så der fokuseres på de mest relevante oplysninger:

Vælg, hvilke noder der skal vises i grafen

Sådan vælger du, hvilke noder der skal vises på hvert trin i grafen:

  • Klik på Rediger Rediger oven for et trin.
  • Brug afkrydsningsfelterne til at markere de skærme eller hændelser, der skal vises på det pågældende trin.

Hvilke noder der vises på det pågældende trin, afhænger af, hvilke værdier du vælger. De værdier, du ikke vælger, grupperes i noden "+ Flere".

Se Ekskluder noder nedenfor, hvis du vil fjerne en node fra grafen.

Ekskluder noder

Du kan fjerne noder, hvis de ikke er relevante. Hvis du ekskluderer en node, vises den ikke i grafen, men det har ingen betydning for, hvordan stien beregnes. Hvis du vil ekskludere data fra hændelsesstrømmen, inden de bruges til beregning af stier, kan du overveje at anvende et segment.

Sådan ekskluderer du en node fra grafen:

  1. Højreklik på noden.
  2. Klik på Ekskluder node.
  3. Vælg, hvordan noden skal ekskluderes:
    • Kun den valgte. Hvis du vælger denne mulighed, ekskluderes noden fra det aktuelle trin på den aktuelle sti. Eventuelle trin, der følger efter noden på den aktuelle sti, fjernes fra udforskningen.
    • Fra alle stier. Hvis du vælger denne mulighed, ekskluderes noden fra alle trin på alle stier i udforskningen.

Du kan se en liste over de noder, som du har ekskluderet under Faneindstillinger, under NODEFILTRE. Hvis du vil tilføje ekskluderede noder igen, skal du holde markøren over et af filtrene og klikke på X.

Vis kun unikke noder

Denne indstilling giver dig mulighed for at udføre en stiudforskning, hvor der kun vises ændrede nodeværdier.

Hvis du f.eks. vil se, hvordan dine brugere bevæger sig gennem siderne på dit website eller skærmene i dine apps, og der registreres flere hændelser for hver side eller skærm, vil denne mulighed kun vise én node for hver, selvom brugeren udførte mange hændelser efter hinanden på den pågældende side eller skærm. Men hvis brugeren derefter vender tilbage til den pågældende side eller skærm, efter vedkommende har besøgt en anden side eller skærm, vises den igen i stien.

Anvend segmenter

Segmenter giver dig mulighed for at definere en undergruppe af brugere eller hændelser, der skal inkluderes i eller ekskluderes fra en udforskning. Du kan f.eks. se nærmere på de stier, som henholdsvis konverterende og ikke-konverterende brugere har fulgt, for at finde ud af, hvor der er forskel på deres brugeroplevelser. Du kan også oprette en stiudforskning ud fra en undergruppe af vigtige hændelser. Det er især nyttigt, hvis der er mange hændelser i en session, og du kun vil se stien for en specifik undergruppe af dem.

Få flere oplysninger om, hvordan du opretter segmenter.

Sådan anvender du et segment:

Træk et allerede oprettet segment fra panelet Variabler til venstre til segmentmålet i panelet Faneindstillinger.

Segmenter anvendes på hændelsesstrømmen, inden stiudforskningen beregnes. Det betyder, at hændelser eller brugere, som du har ekskluderet fra segmentet, ikke indgår i udforskningens hændelsesstrøm og derfor heller ikke i beregningen af stien.

Anvend filtre

Du kan anvende filtre på udforskningen ud fra hvilke som helst af de tilgængelige dimensioner og metrics. Du kan f.eks. vælge kun at få vist stier med et bestemt antal brugere eller hændelser eller stier, der er blevet fulgt i bestemte browsere eller operativsystemer.

Filtre anvendes på udforskningen, inden stierne beregnes.

Anvend en opdelingsdimension

Du kan bruge en opdelingsdimension til at se, hvordan stidataene er grupperet langs den pågældende dimension. Du kan f.eks. se brugerstier opdelt efter land eller enhedskategori.

Sådan anvender du en opdelingsdimension:

Træk en allerede oprettet dimension fra panelet Variabler til venstre til målet opdelingsdimension i panelet Faneindstillinger.

De fem vigtigste værdier for den valgte dimension vises nederst i udforskningen. Hold markøren over en værdi for at se opdelingen af den pågældende værdi i hver node. Eksempelvis er det i nedenstående bagudrettede stiudforskning dimensionen Enhedskategori, der er anvendt som opdelingsdimension. Hvis du holder markøren over mobil, vises antallet af mobilbrugere i hver node:

Gå tilbage til stiudforskning med en anvendt opdelingsdimension.

Stiudforskning minder om andre funktioner i Analytics, men udmærker sig ved en række fordele i forhold til disse:

  • Ligesom det er tilfældet med multikanaltragte i Universal Analytics, kan du med stiudforskning få oplysninger om de enkelte trin på brugernes "rejse" på dit website eller i din app, men med stiudforskning kan du foretage ad hoc-udforskning af flere stier i stedet for blot en enkelt, foruddefineret sti.
  • Med rapporterne Brugerflow og Adfærdsflow kan du få lignende udforskninger baseret på sider, men med stiudforskning kan du visualisere stier ved hjælp af både side- eller skærmvisninger og hændelser.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
14273037944351859878
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false