[GA4] Slet/gendan konti og ejendomme

Papirkurven indeholder konti og ejendomme, der er markeret til sletning. Du har 35 dage til at gendanne elementerne fra papirkurven, inden de slettes permanent.

I denne artikel kan du læse om følgende:

Om papirkurven

Papirkurven er et sted, hvor konti og ejendomme gemmes midlertidigt, inden de slettes. Konti og ejendomme flyttes til papirkurven og opbevares i 35 dage, før de slettes permanent.

Papirkurven indeholder en liste over de elementer, der er markeret til sletning, den bruger, der har markeret dem til sletning, og den dato, hvor de slettes permanent. Du gendanner et element ved at vælge det og flytte det væk fra papirkurven. Du skal have rollen Redaktør på kontoen for at få adgang til papirkurven.

Efter 35 dage i papirkurven slettes elementet permanent, og sletningen registreres under Ændringshistorik med Analytics-systemet angivet som bruger.

Hvad bliver gendannet?

Gendannelse af en konto gendanner automatisk de tilknyttede ejendomme med undtagelse af eventuelle ejendomme, der er flyttet til papirkurven individuelt. Gendannelse af en ejendom gendanner automatisk alle de datastrømme, den havde, da du flyttede den til papirkurven. For eksempel indeholder konto A ejendommen E1 med datastrømmene DS1 og DS2 og ejendommen E2 med datastrømmene DS3 og DS4.

  • Eksempel 1: Konto A flyttes til papirkurven. Gendannelse af konto A gendanner automatisk E1 (sammen med DS1 og DS2) og E2 (sammen med DS3 og DS4).
  • Eksempel 2: E1 flyttes til papirkurven. Senere flyttes konto A til papirkurven. Hvis A gendannes, gendannes A og E2 (sammen med DS3 og DS4) også automatisk, men E1 gør ikke, fordi den er flyttet til papirkurven individuelt.

Du kan ikke flytte en datastrøm til papirkurven, men du kan slette den. Hvis du flytter en ejendom til papirkurven, sendes datastrømmene i den pågældende ejendom til papirkurven sammen med ejendommen.

Når du gendanner en konto eller ejendom fra papirkurven, bibeholdes alle indstillinger og konfigurationer (såsom filtre, brugertilladelser og links til andre Google-produkter).

Data behandles ikke, mens konti og ejendomme er i papirkurven. Databehandlingen genoptages for de centrale rapporter inden for en time, efter at elementerne er blevet gendannet fra papirkurven. Behandling i realtid genoptages efter nogle få sekunder.

Underejendomme og oprulningsejendomme

Der er yderligere faktorer, du skal tage højde for, når du fjerner eller gendanner underejendomme og oprulningsejendomme.

Få flere oplysninger om sletning og gendannelse af underejendomme

Få flere oplysninger om papirkurv og gendannelse af oprulningsejendomme

Sådan gendanner du en konto eller ejendom

Du skal have rollen Redaktør for at kunne gendanne konti og ejendomme. Hvis alle dine Analytics-konti er blevet slettet, skal du oprette en ny Analytics-konto for at få adgang til papirkurven.
  1. Klik på Papirkurv under Konto i Administrator.
  2. Find det element, som du vil gendanne, ved at gennemse tabellen eller bruge søgefeltet til tabellen.
  3. Vælg elementet, og klik på Gendan.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18184681453294060501
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false