- Gå til [GA4] Firebase-integration for at få oplysninger om Firebase-integration i Google Analytics 4.
- Gå til [GA4] Konfigurer dataindsamling for en app for at få oplysninger om, hvordan du konfigurerer dataindsamling for en mobilapp i Google Analytics 4.
Installationssporing giver dig mulighed for at indsamle og sende data fra dine mobilapps til din Analytics-konto og få dem vist i rapporten Mobilappkilder.
Du opsætter installationssporing for dine mobilapps ved at gennemføre trinene i denne artikel.
I denne artikel kan du læse om følgende:Trin 1: Aktivér appinstallationssporing på din konto
Android
Installationssporing aktiveres automatisk i Analytics for Android-apps. Du behøver ikke gøre noget!
iOS
Følg disse trin for at aktivere installationssporing på din Analytics-konto:
- Log ind på Google Analytics..
- Klik på Administrator, og gå til den ejendom, som du vil redigere.
- Klik på Ejendomsindstillinger i kolonnen EJENDOM.
- Klik på kontakten i sektionen iOS-kampagnesporing for at slå funktionen TIL.
- Klik på Gem.
Trin 2: Opdater din Analytics-SDK
Android
Android-udviklere skal ændre et par linjer i deres manifestfil. Du kan se et konkret eksempel på, hvordan dette gøres, i udviklervejledningen til Android.
iOS
Opdater din app til brug af Analytics-iOS-SDK'en. Du kan kun bruge sporing af appinstallationer i Analytics, hvis der er adgang til annoncør-id'et (IDFA, Identifier for Advertisers) for iOS i din app. For at aktivere dette skal du føje biblioteket libAdIdAccess.a til dit XCode-projekt. Læs README-filen i SDK'en for at få flere oplysninger, eller læs udviklervejledningen for at få nærmere oplysninger og se et eksempel.
Se en video
Trin 3: Konfigurer tilpassede kampagner
Tilpassede kampagner er en Analytics-funktion, via hvilken der føjes parametre til webadressen for den markedspladsside, hvor brugerne downloader din app, så det kan registreres, hvilke markedspladser din trafik kommer fra. Få en oversigt over tilpassede kampagner i Analytics og over, hvordan de fungerer.
Du skal opsætte tilpassede kampagner for hver enkelt platform, du bruger. For at gøre det nemt for dig har vi udviklet et værktøj, der hjælper dig med at opbygge dine webadresser, så du ikke skal gøre det manuelt. Se udviklervejledningerne til det enkelte operativsystem for at få flere oplysninger om, hvordan du opsætter tilpassede kampagner:
Android
iOS
Næste trin
Opret og administrer annoncekampagner (på annoncenetværk efter eget valg)
Når du har fuldført fremgangsmåden til konfiguration af sporing af mobilappinstallationer via Analytics, kan du begynde at tænke over annonceringsstrategi og annonceindhold. Hvor mange brugere der downloader din app, afhænger i høj grad af, hvordan du opretter og administrerer dine annoncekampagner. Du skal finde ud af, hvem din målgruppe er, hvilket budskab du vil formidle, og hvilket annoncenetværk du vil benytte.
Uanset hvad du vælger, er det meget vigtigt, at du opretter brugertilpassede webadresser til hver af de annoncer eller kampagner, der fører brugeren videre til din downloadside, og at du sørger for at inkludere de taggede webadresser i hver enkelt annonce. På den måde kan du finde ud af, hvilke af dine annoncer der havde størst succes med at generere trafik på din downloadside.
Analysér dine data med rapporten Mobilappkilder
Når du har gennemført ovenstående trin, vises dine data i rapporten Mobilappkilder. Brug denne rapport til at finde ud af, hvad der fører brugerne til din downloadside på den enkelte markedsplads.
Relaterede ressourcer
- Om rapporten Mobilappkilder
- Om tilpassede kampagner
- For udviklere: Brug ressourcerne på Analytics-udviklerwebsitet som reference: