Campaign Manager 360-rapporter

Analysér dine Campaign Manager 360-data med nye og opdaterede Analytics-rapporter.
Denne funktion er kun tilgængelig i Google Analytics 360, som er en del af Google Marketing Platform.
Få flere oplysninger om Google Marketing Platform.

Hvis du er Analytics 360-kunde og har bedt din kontoadministrator om at knytte din Campaign Manager 360-konto til Analytics, kan du se en række nye Campaign Manager 360-rapporter i sektionen Anskaffelse > Google Marketing Platform. Du kan også se Campaign Manager 360-aktivitet i rapporterne Kilde/medium, Multikanaltragte og Tilskrivning.

I denne artikel kan du læse om følgende:
Bemærk! I denne artikel refererer displayannoncer kun til dine Campaign Manager 360-displayannoncer.

Forskelle mht. tilskrivningsmodeller

Når du ser på data fra Campaign Manager 360-rapporteringsintegrationen, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken tilskrivningsmodel den aktuelle rapport er baseret på. I Campaign Manager 360-rapporterne bruges CM360-modellen (dvs. Campaign Manager 360-modellen). I de fleste andre Analytics-rapporter (f.eks. rapporten Kilde/medium) bruges der en anden tilskrivningsmodel. Denne model betegnes Google Analytics-modellen i alle rapporter og dimensioner for annonceringsprodukter i Google Marketing Platform-integrationen. 

I rapporterne Konverteringer (rapporterne Multilkanaltragte og Tilskrivning) bruges modellen Sidste interaktion som standard. I denne model er det den sidste interaktion inden konverteringen, der tilskrives kredit for konverteringen. Du kan sammenligne andre tilskrivningsmodeller i vores Værktøj til sammenligning af modeller

CM360-model 

I CM360-modellen tilskrives Analytics-sessioner Campaign Manager 360-kampagner udelukkende på grundlag af Campaign Manager 360. Alle øvrige kanaler, der genererer trafik til dit website, ignoreres. Det betyder, at en Analytics-session tilskrives en Campaign Manager 360-kampagne, hvis brugeren fik vist (visningskonvertering) eller klikkede på (klikkonvertering) din Campaign Manager 360-annonce i tilbagebliksperioden, inden vedkommende besøgte dit website.

Eksempel

Hvis en bruger ser din Campaign Manager 360-annonce og derefter klikker på din søgeannonce og besøger dit website, tilskrives sessionen Campaign Manager 360-kampagnen som en visningssession i Campaign Manager 360-rapporterne. I alle øvrige Analytics-rapporter (heriblandt Kilde/medium) tilskrives denne session imidlertid Søgning.

Hvis en bruger klikker på din Campaign Manager 360-annonce og derefter besøger dit website, forholder det sig på samme måde: Sessionen tilskrives Campaign Manager 360-kampagnen som en klikkonvertering i Campaign Manager 360-rapporterne. Hvis den samme bruger dagen efter klikker på et organisk søgeresultat og besøger dit website, tilskrives den nye session stadig Campaign Manager 360-kampagnen som en klikkonvertering i Campaign Manager 360-rapporterne.

Google Analytics-modellen ("Sidste ikke-direkte klik")

I de fleste andre Analytics-rapporter tilskrives hver session et Kilde/medium-par ud fra modellen Sidste ikke-direkte klik, hvori direkte besøg fra tilbagevendende besøgende ignoreres og tilskrives en tidligere kampagne (hvis en sådan findes).

Eksempel

Hvis en bruger klikker på din Campaign Manager 360-annonce og besøger dit website, bliver Kilde/medium for sessionen dfa/cpm.

Hvis den samme bruger dagen efter klikker på et organisk søgeresultat og besøger dit website, bliver Kilde/medium for den nye session imidlertid google/organic i Google Analytics-modellen.

Campaign Manager 360-rapporterne

I Campaign Manager 360-rapporterne medtages alle sessioner fra brugere, der har set dine displayannoncer inden for din tilbagebliksperiode, dvs. de seneste 30 dage eller en anden periode, som du har angivet på Campaign Manager 360-grænsefladen. Hvis en bruger eksempelvis har set en displayannonceeksponering i sidste uge, medtages brugerens session også i Campaign Manager 360-rapporterne i går.

Den procentdel af trafikken, som udgøres af personer, der har set dine Campaign Manager 360-annoncer, vises øverst til venstre i alle Campaign Manager 360-rapporter.

percentage of traffic from DCM

I dette eksempel kom 14,16 % af alle sessioner fra personer, der har set eller klikket på en af dine Campaign Manager 360-annoncer. Campaign Manager 360-sessioner er inddelt i to kategorier: Visning og Klik. Visningskonverteringssessionerne kommer fra personer, der har set din annonce mindst én gang i løbet af tilbagebliksperioden. Klikkonverteringssessionerne kommer fra personer, der har klikket på mindst én af dine annoncer inden for tilbagebliksperioden.

Brug fanen Klik til ROAS-analyse af dine Campaign Manager 360-kampagner på samme måde som fanen Klik i Google Ads-rapporterne.

Du skal kontakte din kontorepræsentant vedrørende import af de omkostningsdata, der vises på denne fane. Bemærk! Omkostningsdataene afspejler det, der angives i Campaign Manager 360. De stammer ikke fra faktureringssystemet. Hvis du ikke starter import af omkostningsdata, kan du ikke se data om Campaign Manager 360-omkostninger, -eksponeringer eller -klik i Analytics-rapporterne.

Når omkostningsdata er tilgængelige, kan du se dem på fanen Klik i Campaign Manager 360-rapporterne.

Brug rapporterne

Campaign Manager 360-rapporterne giver dig oplysninger om, hvad der sker, når brugerne har set dine displayannoncer. Eksempel:

Hvad er konverteringsraten for personer, der har set en bestemt annonce? Gå til rapporten Annoncer. Klik på en af fanerne Målsæt, E-handel eller Floodlight, og se visningskonverteringsraten for annoncen.

Bliver personer, der tidligere har klikket på en annonce, længere på websitet end personer, der kun har set annoncer og ikke klikket på dem? Gå til rapporten Annoncører. Sammenlign Gns. sessionsvarighed for visningskonverteringssessioner og klikkonverteringssessioner.

Du kan få svar på disse spørgsmål vedrørende specifikke annoncer, placeringer, websites, kampagner, annoncematerialefiler og andre Campaign Manager 360-dimensioner. Gå til den relevante rapport, eller vælg en Campaign Manager 360-dimension oven for tabellen i en rapport.

Brug rapporten Floodlight til at undersøge Floodlight-konverteringer og -omsætning for dine Campaign Manager 360-aktiviteter og -aktivitetsgrupper.

Rapporten Anskaffelse > Al trafik > Kilde/medium

Rapporten Kilde/medium indeholder alle sessioner til dit website. Sessioner, der er et resultat af klik på displayannoncer, er grupperet i Kilde/medium for dfa/cpm.

Den dfa/cpm-trafik, der vises i Kilde/medium, adskiller sig fra den, der vises i Campaign Manager 360-rapporterne. I Campaign Manager 360-rapporterne vises der sessioner fra personer, der tidligere har set dine Campaign Manager 360-annoncer (enten via en eksponering eller et klik). I Kilde/medium vises der kun sessioner, hvor det sidste ikke-direkte gennemkliksbesøg blev foretaget via din Campaign Manager 360-annonce.

Brug rapporten

Du kan bruge rapporten Kilde/medium til følgende:

  • Sammenligne trafik, der stammer fra klik på displayannoncer, med andre typer trafik, f.eks. trafik via betalte søgeord og organisk søgning.
  • Få vist detaljerede oplysninger om engagements-metrics og konverteringsrater efter annonce, websiteplacering og andre Campaign Manager 360-attributter.

Du kan bruge denne rapport til at få svar på bl.a. følgende spørgsmål:

Hvor stor en procentdel af sessionerne stammer fra klik på displayannoncer? Gå til rapporten Kilde/medium. Flyt grafvælgeren til Procent, og find dfa/cpm.

Brugte de brugere, der ankom via displayannoncer, længere eller kortere tid på websitet end de brugere, der ankom via organisk søgning på Google? Gå til rapporten Kilde/medium. Sammenlign Gns. sessionsvarighed for dfa/cpm og google/organisk.

Hvilken displayannonce henviste trafik med den laveste afvisningsprocent? Gå til rapporten Kilde/medium. Klik på dfa/cpm i tabellen. Vælg CM360-annonce som primær dimension i tabellen. Sammenlign afvisningsprocenten for annoncerne.

Hvilken displayplacering sender den mest kvalificerede trafik? Gå til rapporten Kilde/medium. Klik på dfa/cpm i tabellen. Vælg CM360-placering som primær dimension i tabellen. Sammenlign afvisningsprocenten for placeringerne. Klik derefter på en af fanerne Målsæt, E-handel eller Floodlight, og se konverteringsraten for hver enkelt placering.

Rapporterne Konverteringer > Multikanaltragte

Rapporterne Multikanaltragte genereres ud fra konverteringsstierne, dvs. sekvenserne af klik og annonceeksponeringer i din tilbagebliksperiode (f.eks. de seneste 30 dage eller en anden periode, du har angivet på grænsefladen). Rapporterne omfatter kun sessioner, der var del af en konverteringstragt. Hvis en bruger har klikket på en af dine displayannoncer, men aldrig er vendt tilbage til dit website for at foretage en konvertering, fremgår den pågældende annoncesession med andre ord ikke af rapporterne Multikanaltragte.

Brug rapporterne

Da rapporterne udelukkende fokuserer på de sessioner, der førte til konverteringer, giver rapporterne Multikanaltragte dig indsigt i, hvilken rolle visningen spillede (og hvilken rolle specifikke annoncer, annoncematerialefiler osv. spillede) i forbindelse med dine konverteringer. Eksempel:

Hvilke søgeord søgte kunder efter, når de havde set en displayannonce? Gå til Konverteringer > Multikanaltragte > Topkonverteringsstier. Klik på filteret CM360 øverst i rapporten.

Skift den primære dimension til Andet > Anskaffelse > Søgeordssti (eller Kilde-/mediumsti). Campaign Manager 360-interaktioner har etiketten dfa/cpm i stierne. Du kan nu se de søgeordssøgninger, der fandt sted efter dfa/cpm.

Rapporterne Konverteringer > Tilskrivning

Værktøj til sammenligning af modeller giver dig mulighed for at sammenligne forskellige modeller til tildeling af kredit til display. Du kan vælge mellem flere forskellige grundlæggende modeller til tildeling af kredit for displayklik eller-eksponeringer, eller du kan oprette din egen model, der tildeler kredit for klik og eksponeringer på den måde, der giver mest mening for din virksomhed.

Ved at sammenligne tilskrivningsmodeller kan du finde frem til Campaign Manager 360-annoncer, der enten er over- eller undervurderede i din aktuelle tilskrivningsmodel, og justere dine investeringer herefter.

Hvis du har aktiveret datadrevet tilskrivning og lever op til kravene, er dine Campaign Manager 360-data omfattet af din tilpassede datadrevne model.

Brug Værktøj til sammenligning af modeller

Sådan bruger du en grundlæggende tilskrivningsmodel: Klik på CM360-filteret øverst i rapporten. Vælg en eller flere tilskrivningsmodeller i rullemenuerne over tabellen. Vælg derefter en primær dimension for at evaluere et bestemt aspekt af Campaign Manager 360-kampagnerne, f.eks. en kampagne, et website, en placering, en annonce eller en annoncematerialefil.

Sådan opretter du en tilpasset model: Vælg Opret ny tilpasset model i rullemenuen Vælg model. Giv din model et navn, og vælg én af de fem grundlæggende modeller for at beslutte, hvordan kreditten skal distribueres til berøringspunkterne i konverteringsstien.

Brug sektionen Juster kredit for eksponeringer for at angive en overordnet regel for værdiansættelsen af eksponeringerne. Du kan bruge Avanceret indstilling til at angive et andet kreditniveau for eksponeringer, der ligger en bestemt periode forud for en session. Du kan f.eks. værdiansætte alle eksponeringer til 10 % af værdien af et klik, men værdiansætte eksponeringer, der sker inden for to minutter af en session, til 20 % af værdien af et klik.

Brug sektionerne
Juster kredit baseret på brugerengagement og
Anvend tilpassede kreditregler til at tilpasse din tilskrivningsmodel yderligere.

Floodlight-konverteringsdata

I de fleste andre rapporter kan du klikke på muligheden Floodlight på fanen Explorer for at se Floodlight-konverteringsdata. Du kan også vælge Floodlight-dimensioner og -metrics, når du opretter tilpassede rapporter og segmenter.

Relaterede ressourcer

Få flere oplysninger om Campaign Manager 360 og Analytics:

Få flere oplysninger om de rapporter og funktioner, der er nævnt i denne artikel:

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
true
Vælg selv din læringssti

Websitet google.com/analytics/learn er en ny ressource, du kan bruge som hjælp til at få mest muligt ud af Google Analytics 4. Her kan du finde videoer, artikler og trinvise vejledninger samt links til Google Analytics Discord og Google Analytics' blog, YouTube-kanal og GitHub-lager.

Start læringsprocessen allerede i dag!

Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
9202906004873156682
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
69256
false
false