Hvis du aktiverer Google-signaler, erstattes indstillingerne til at aktivere remarketing og funktioner til annoncerapportering med indstillingerne for Google-signaler.
I denne artikel forklares det, hvordan du konfigurerer Analytics på en sådan måde, at du kan oprette remarketingmålgrupper og dele dem med dine annonceringskonti. Du kan f.eks. oprette en målgruppe med de brugere, som har lagt varer i kurven, men ikke har betalt, og derefter dele denne målgruppe med Google Ads, så du via opfølgende annoncer kan få disse brugere til at udvise fornyet engagement.
Få flere oplysninger om remarketingmålgrupper i Analytics
I denne artikel kan du læse om følgende:Forudsætninger
Sådan udnytter du fordelene ved remarketing med Analytics og remarketinglister til søgeannoncer med Analytics:
- Aktivér Remarketing og Funktioner til annoncerapportering.
Når du aktiverer disse funktioner, får du også vist data i rapporterne Demografi og Interesser samt GDN-eksponeringsdata i rapporten Multikanaltragte, og du får samtidig mulighed for at udnytte fordelene ved integration af Google Marketing Platform.
Hvis du vil aktivere remarketing og funktioner til annoncerapportering for en webejendom, skal du have rollen Redaktør på den pågældende ejendom. Du skal desuden have rollen Redaktør for at oprette og redigere målgrupper. - Overhold kravene i politikken vedrørende annonceringsfunktioner i Analytics.
- Acceptér servicevilkårene for Analytics (sørg for at gennemgå dem, da de kan være blevet ændret, siden du læste dem sidst).
- Sørg for, at mindst én aktiv Google Ads- eller Display & Video 360-konto er knyttet til din Analytics-ejendom.
- Føj målgrupper til en annoncegruppe, hvis du bruger målgrupper i Google Ads.
Grænser
Husk, at der er en grænse på 2000 remarketingmålgrupper pr. Analytics-konto.
Dimensionen Segmenter på markedet er ikke tilgængelig til remarketingmålgrupper.
Metric'en Dage siden sidste besøg er ikke tilgængelig for remarketingmålgrupper.
Aktivering af Remarketing og Funktioner til annoncerapportering for en webejendom
Når du aktiverer Remarketing for en webejendom, kan du oprette remarketingmålgrupper ud fra dine Analytics-data og dele disse målgrupper med dine tilknyttede annonceringskonti (f.eks. Google Ads og Display & Video 360) og med Optimize.
Når du aktiverer Funktioner til annoncerapportering for en webejendom, indsamler Analytics de sædvanlige oplysninger samt Google-annonceringscookies, når disse forefindes.
Du kan aktivere Remarketing og Funktioner til annoncerapportering for en webejendom ved at vælge en af følgende metoder:
- Redigering af dine ejendomsindstillinger
- Redigere din sporingskode
- Vælge at bruge en eksisterende sporingskode, når du opretter en remarketingkampagne i Google Ads
Rediger dine ejendomsindstillinger
Denne metode gælder kun for de webejendomme og sider, hvor du bruger gtag.js, analytics.js eller AMP-tagging.
Redigering af indstillingerne for din ejendom er også den eneste metode, der gør det muligt at bruge Analytics-tagget til at oprette remarketinglister til søgeannoncer.
Sådan opdaterer du dine ejendomsindstillinger:
- Log ind på din Analytics-konto.
- Klik på Administrator, og gå til den ejendom, som du vil aktivere disse funktioner for.
- Klik på Sporingsoplysninger i kolonnen Ejendom, og klik derefter på Dataindsamling.
- Under Dataindsamling til annonceringsfunktioner skal du:
- Indstille Remarketing og Funktioner til annoncerapportering til TIL, hvis du vil aktivere Remarketing.
- Kun indstille Funktioner til annoncerapportering til TIL, hvis du vil nøjes med at aktivere funktioner til annoncerapportering.
Hvis du tidligere har aktiveret remarketing og Funktioner til annoncerapportering ved at opdatere din sporingskode, kan du stadig implementere disse ejendomsindstillinger, uden at det medfører konflikter. Dette gælder kun remarketing på Google Displaynetværket.
Vær opmærksom på, at denne metode kun er effektiv til aktivering af disse funktioner i relation til dine websitebrugere. Hvis du vil aktivere funktionerne i relation til dine appbrugere, skal du opdatere din appsporingskode ifølge den angivne metode for Android og iOS.
Hvis du ikke vil indsamle data til Annonceringsfunktioner, skal du sørge for, at begge indstillinger er slået FRA, og at din sporingskode ikke er konfigureret til at indsamle disse data.
Du har også mulighed for at aktivere Google-signaler for at forbedre Remarketing og rapportering. Hvis du aktiverer Google-signaler, erstatter disse kontrolelementer dem til Remarketing og til Funktioner til annonceringsrapportering.
Alternativ: Rediger din sporingskode
Hvis du vil aktivere remarketinglister til søgeannoncer, skal du benytte ovenstående ejendomsindstillinger.
Hvis du vælger at aktivere Remarketing på Displaynetværket og Funktioner til annoncerapportering ved at opdatere din sporingskode, kan du nøjes med at foretage en enkel ændring på én linje i din kode. I de følgende afsnit kan du se hvordan. Denne ændring har ingen indflydelse på andre tilpasninger, du tidligere har foretaget af din kode.
Du kan deaktivere Funktioner til annoncerapportering manuelt ved at redigere din sporingskode jf. beskrivelsen i de relevante sektioner nedenfor.
Hvis du vil aktivere funktionerne for Universal Analytics, skal du indsætte den linje, der er markeret med fed, i din nuværende sporingskode mellem kommandoerne 'create'
og 'send'
som vist i dette eksempel:
<script>
(function(i,s,o,g,r,a,m){i['GoogleAnalyticsObject']=r;i[r]=i[r]||function(){
(i[r].q=i[r].q||[]).push(arguments)},i[r].l=1*new Date();a=s.createElement(o),
m=s.getElementsByTagName(o)[0];a.async=1;a.src=g;m.parentNode.insertBefore(a,m)
})(window,document,'script','//www.google-analytics.com/analytics.js','ga');
ga('create', 'UA-XXXXXX-XX', 'eksempel.dk');
ga('require', 'displayfeatures');
ga('send', 'pageview');
</script>
ga('require', 'displayfeatures');
.Hvis du vil tilsidesætte pluginnet
displayfeatures
og ejendomsindstillingerne for at slå funktioner til annoncerapportering fra, skal du tilføjega('set', 'allowAdFeatures', false); //to re-enable, set allowAdFeatures to true
efter kommandoen
create
, inden hittet sendes.Hvis du bruger Google Tag Manager, skal du følge denne vejledning for at redigere Analytics-tagget.
Hvis du stadig bruger sporingskoden ga.js, kan du finde en vejledning i, hvordan denne kode ændres, her.
Alternativ: Vælg, at din nuværende sporingskode skal bruges, når du opretter en remarketingkampagne i Google Ads
Hvis din konto er knyttet til en Analytics-konto, når du opretter en remarketingkampagne i Google Ads, har du mulighed for at bruge den sporingskode, der allerede er på dit website, frem for at få Google Ads til at generere et remarketingtag til dig. Hvis du vælger denne mulighed, aktiveres Remarketing automatisk i Analytics. Få flere oplysninger om oprettelse af remarketingkampagner i Google Ads.
Aktivering/deaktivering af remarketing og Funktioner til annoncerapportering for en app
Når du aktiverer disse funktioner for en app, indsamler Analytics de sædvanlige oplysninger samt oplysninger, der er knyttet til mobilannoncerings-id'er.
Hvis du vil aktivere/deaktivere disse funktioner for en app, skal du ændre den Analytics-sporingskode, du har medtaget i din appkode. Eksemplerne nedenfor forklarer, hvordan du ændrer sporingskoden til Android- og iOS-apps.
Ændring af appsporingskode for AndroidHvis du vil aktivere disse funktioner for Android, skal du redigere din Analytics-sporingskode, så den indsamler annoncerings-id'et. Kald metoden enableAdvertisingIdCollection
i det sporingsværktøj, du vil aktivere funktionerne for. Eksempel:
// Hent sporingsværktøj.
Tracker t = ((AnalyticsSampleApp) getActivity().getApplication()).getTracker(
TrackerName.APP_TRACKER);
// Enable Display Features.
t.enableAdvertisingIdCollection(true); // to disable Display Features, set this value to false
Få flere oplysninger om understøttelse af Display Advertising på Android
Hvis du vil aktivere disse funktioner for iOS, skal du indsamle annoncør-id'et (IDFA, Identifier for Advertisers). Du aktiverer indsamling af IDFA ved at knytte bibliotekerne libAdIdAccess.a
og AdSupport.framework
til din app og angive allowIDFACollection
til YES i alle de sporingsværktøjer, der skal indsamle IDFA. Eksempel:
// Antager, at et sporingsværktøj allerede er initialiseret med et ejendoms-id.
// getDefaultTracker returnerer nul.
id tracker = [[GAI sharedInstance] defaultTracker];
// Aktivér indsamling af IDFA.
tracker.allowIDFACollection = YES; // angiv denne værdi til "NO" for at deaktivere displayfunktioner
Følg denne vejledning for at redigere Analytics-tagget, hvis du bruger Google Tag Manager.