[GA4] Konfigurer måling på tværs af domæner

Denne artikel henvender sig til websiteejere, som har behov for samlet måling for mere end ét domæne, f.eks. for et kundewebsite og et separat domæne for indkøbskurven. Denne artikel vedrører Google Analytics 4-ejendomme. Hvis du bruger Universal Analytics, skal du i stedet læse denne artikel.

Måling på tværs af domæner gør det muligt at foretage korrekt tilskrivning af en enkelt brugers aktivitet på flere forskellige domæner. Udgående klik, som normalt aktiverer en hændelse via forbedret måling, ignoreres, hvis det udgående link fører brugeren videre til et domæne, du har angivet som værende omfattet af måling på tværs af domæner.

Videooversigt

 

Cookies og måling på tværs af domæner

I Analytics bruges der førstepartscookies til at angive et id for hver unik bruger og session for et website.

  • Uden måling på tværs af domæner gemmes der en ny cookie med et nyt id for hvert domæne, en bruger besøger. I Analytics tælles disse nye cookies med nyt id som separate brugere med separate sessioner.
  • Med måling på tværs af domæner overføres der et id fra ét website til et andet via en webadresseparameter, som er identificeret ved nøglen _gl, f.eks. https://www.example.com/?_gl=1*abcde5*.

Hvis du også har en Universal Analytics-ejendom

Du har konfigureret måling på tværs af domæner via kode (enten i kildekoden via analytics.js eller gtag.js eller via Google Tag Manager) for din Universal Analytics-ejendom. Det kan du gøre for din Google Analytics 4-ejendom via siden Administrator. Følg nedenstående vejledning for at tilføje de samme domæner som dem, du har identificeret i koden til dine Universal Analytics-sider.

Hvis du allerede har en konfiguration af Google-tagget til din Universal Analytics-ejendom, anvendes konfigurationen også på din Google Analytics 4-ejendom. Alle domæner, du har angivet i koden eller via siden Administrator, anvendes på din Google Analytics 4-ejendom. Vi anbefaler dog, at du kun foretager konfiguration via siden Administrator.

Konfigurer måling på tværs af domæner via siden Administrator

Du skal have rollen Redaktør for at kunne konfigurere måling på tværs af domæner.

Tjek dit tag (f.eks. Google-tagget på hver af dine HTML-sider) for hvert domæne, som du vil inkludere i din måling på tværs af domæner. Der skal bruges samme tag-id (dvs. det samme id af typen "G-") fra samme webdatastrøm til tagget på alle sider.

  1. Under Administrator skal du klikke på Datastrømme i kolonnen Ejendom.
  2. Klik på Web, og klik derefter på en webdatastrøm.
  3. Klik på Konfigurer tagindstillinger i oplysningerne om webstrømmen (nederst).
  4. I sektionen Indstillinger skal du klikke på Konfigurer dine domæner.
  5. Under Inkluder domæner, der matcher mindst en af følgende betingelser:
    • Vælg en matchtype.
    • Angiv id'et for det domæne, der skal matches (f.eks. example.com), under Domæne.
    • Klik på Tilføj betingelse for at tilføje det næste domæne. Tilføj alle de domæner, der skal medtages i måling på tværs af domæner.
    Betingelser bedømmes ved hjælp af ELLER-logik.
  6. Klik på Gem.

Manuel konfiguration

Den anbefalede fremgangsmåde er at konfigurere måling på tværs af domæner via Analytics-grænsefladen. Der kan dog være tilfælde, hvor det er nødvendigt at implementere en tilpasset løsning via målingskoden. I sådanne tilfælde kan du foretage konfiguration manuelt ved at bruge kommandoerne "get" og "set" i gtag.js API for at bibeholde id'er på tværs af domæner. Få flere oplysninger om manuel konfiguration af måling på tværs af domæner.

Eksempel

Hvis du vil hente et kunde-id på kildedomænet, kan du bruge metoden get:

  
gtag('get', 'TAG_ID', 'client_id', (client_id) => {
  // Store the client ID in a variable.
});
gtag('get', 'TAG_ID', 'session_id', (session_id) => {
  // Store the session ID in a variable.
});

  

Når du har hentet kunde- og sessions-id'erne, skal du føje dem til det link, der peger på destinationsdomænet:

<a href="https://example.com/?clientId=XXXXX&sessionId=YYYYY">example.com</a>

 

Gå til destinationssiden, læs id'erne fra webadressen, og angiv dem med config-kommandoen:


gtag('config','TAG_ID', {
'client_id': getClientIdFromUrl(),
'session_id': getSessionIdFromUrl()
});
  

Tjek, at måling på tværs af domæner fungerer efter hensigten

  1. Gå til dit website, og åbn en side, som indeholder et link eller en formular, der peger på et domæne, du har konfigureret til måling på tværs af domæner.
  2. Klik på linket eller indsend formularen for at gå til destinationsdomænet.
  3. Tjek, at webadressen på destinationsdomænet indeholder linkparameteren _gl, f.eks. https://www.example.com/?_gl=1*abcde5*.

Fejlfinding

Hvis du ikke kan bekræfte, at parameteren _gl er med i webadressen for destinationsdomænet, ved at følge ovenstående fremgangsmåde, skal du dobbelttjekke, at det domæne, du har konfigureret på grænsefladen, matcher det domæne, dit website peger på.

Det kan også være, at dit website er konfigureret på en måde, der forhindrer, at måling på tværs af domæner kan fungere efter hensigten. Få en erfaren webudvikler til at hjælp dig med at undersøge, om dit website er berørt af nedenstående problemer.

Webadresseomdirigeringer

Hvis destinationssiden omdirigerer eller ikke understøtter vilkårlige forespørgselsparametre, kan parameteren _gl blive fjernet fra webadressen, selvom den er blevet tilføjet af Analytics på den forrige side. Dette sker normalt så hurtigt, at det ikke kan ses med det blotte øje. Du kan kontrollere, om dit website er berørt af dette problem, ved at tjekke de netværksanmodninger, der blev foretaget via den tidligere side, ved hjælp af værktøjer til Chrome-udviklere. Du kan løse dette problem ved at konfigurere dit website, så parameteren _gl bibeholdes i omdirigeringer.

Konflikter med andre scripts

Måling på tværs af domæner fungerer på den måde, at der oprettes en hændelsesfunktion på dokumentetnoden for en side. Når en bruger klikker på et link, føjes klikhændelsen til dokumentnoden, og parameteren _gl føjes til webadressen for linket. Denne proces fungerer ikke, som den skal, i følgende scenarier:

  • Når navigationen aktiveres af JavaScript i stedet for som en direkte respons på en brugerhandling.
  • Når konkurrerende scripts på siden stopper overførslen af hændelsen, inden den når dokumentnoden, f.eks. når der bruges Event.stopPropagation().
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?
false
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
Søg i Hjælp
true
69256
false
false