- din status for næste betaling
- din betalingshistorik for de seneste 12 måneder, bl.a. dato, udbetalt beløb og en betalingsoversigt
Spekulerer du på, hvornår du modtager din AdSense-betaling? Vil du gerne vide, om du modtager betaling i denne måned eller først i næste måned? Denne vejledning beskriver vores betalingsproces.
Hvornår bliver jeg betalt i AdSense?Hvornår du modtager din første betaling
Følg nedenstående vejledning for at gøre din konto klar til din første AdSense-betaling.
1. Angiv dine skatteoplysninger
Afhængigt af dit land kan vi være pålagt at indhente skattemæssige oplysninger. Få flere oplysninger om, hvordan du sender dine skatteoplysninger til Google.
2. Bekræft dine personlige oplysninger
Det er vigtigt, at du bekræfter det navn og den adresse, der bruges i forbindelse med betaling, da vi skal bruge disse oplysninger til at verificere din identitet og sende dig en pinkode. Hvis du har behov for at rette oplysningerne, kan du følge denne vejledning for at ændre det navn og/eller den adresse, der bruges i forbindelse med betaling.
Få din identitet verificeret
Hvis du vil fortsætte med at vise annoncer og modtage betalinger via AdSense, skal du fuldføre processen til identitetsverificering. Formålet med dette er at bekræfte, at dine kontooplysninger er korrekte, og beskytte dig mod svindel.
Verificering af din adresse
Når din indtjening når verificeringsgrænsen, sender vi en pinkode til den betalingsadresse, der er registreret på din AdSense-konto. Du skal indtaste denne pinkode på din AdSense-konto, før vi kan udstede betalinger til dig. Din pinkode sendes med almindelig post, og det kan tage op til 2-3 uger, før du modtager den. Få flere oplysninger om pinkoder i oversigten over adressebekræftelse med pinkode.
3. Vælg din betalingsform
Når din indtjening når grænsen for valg af betalingsmetode, kan du vælge din betalingsform. Hvilke betalingsformer der er tilgængelige for dig, afhænger af din betalingsadresse. Det kan f.eks. være elektronisk pengeoverførsel, bankoverførsel og lignende. Se, hvordan du konfigurerer din betalingsform.
4. Tjen nok til at nå betalingsgrænsen
Hvis din nuværende saldo når betalingsgrænsen ved månedens slutning, starter en behandlingsperiode på 21 dage. Når behandlingsperioden slutter, udsteder vi en betaling til dig. Få flere oplysninger om betalingsforløb.
Lad os f.eks. sige, at betalingsgrænsen for din konto er 600 kroner. Hvis din nuværende saldo når 600 kroner i løbet af januar, og du har udført alle ovenstående trin, sender vi dig en betaling i slutningen af februar.
Hvis din nuværende saldo endnu ikke har nået betalingsgrænsen, overføres din endelige indtjening til næste måned, og saldoen tilskrives med ny indtjening, indtil betalingsgrænsen er nået.