Få flere oplysninger om, hvordan du fortsætter med at indsamle metrics i AdMob.
I denne artikel får du en oversigt over kortet Brugermetrics, som giver dig indsigt i den samlede brugeradfærd i en valgt app. Dataene kan leveres fra flere forskellige kilder. Linjegrafen ud for hver metric giver dig et øjebliksbillede af, hvordan værdien har ændret sig over tid.
Du finder kortet Brugermetrics i dine betjeningspaneler med appoversigt.
Metrics på dette kort
- Sessioner/AU: Det gennemsnitlige antal sessioner pr. aktiv bruger. Der tælles en session, når appen er i forgrunden på enheden. Sessionen afsluttes, når appen flyttes til baggrunden, eller hvis brugeren ikke er aktiv i 30 minutter.
- Gns. sessionsvarighed: Det samlede engagement inden for det valgte datointerval divideret med antallet af sessioner.
- Annonceeksponering pr. session: Den samlede annonceeksponeringstid inden for det valgte datointerval divideret med det samlede engagement inden for det valgte datointerval.
- Aktive brugere (AU, active users): Antallet af unikke brugere, der har åbnet appen. Aktive brugere kaldes nogle gange DAU (Daily active users, daglige aktive brugere), når de samles efter dato.
- Overordnet ARPU: Gennemsnitlig omsætning pr. bruger (ARPU, average revenue per user). De estimerede omsætningsdata omfatter omsætning fra køb i appen, e-handel, abonnementer og annoncer.
Bemærk! Hvis du vil sende hændelser af typen ecommerce_purchase, skal du installere Firebase-SDK'et til Google Analytics.
Hvis du vil sende hændelser af typen in_app_purchase i Android, skal du linke din app til Firebase og knytte din app til Play. For iOS-brugere bliver hændelser af typen in_app_purchase sendt automatisk.
- Overordnet ARPPU: Gennemsnitlig omsætning pr. betalende bruger (ARPPU, average revenue per paying user) er den samlede købsomsætning pr. aktiv bruger, der er registreret en købshændelse for. De estimerede omsætningsdata omfatter omsætning fra køb i appen, e-handel, abonnementer og annoncer.
Bemærk! Hvis du vil sende hændelser af typen ecommerce_purchase, skal du installere Firebase-SDK'et til Google Analytics.
Hvis du vil sende hændelser af typen in_app_purchase i Android, skal du linke din app til Firebase og knytte din app til Play. For iOS-brugere bliver hændelser af typen in_app_purchase sendt automatisk.
- Fastholdelse: Procentdelen af brugere, der installerede den valgte app ved begyndelsen af datointervallet og stadig brugte appen ved afslutningen af datointervallet.
Fejlfinding af brugermetrics
Hvis der kun vises nuller på kortet Brugermetrics:
- Sørg for, at du bruger Firebase SDK til Google Analytics (Android, iOS), og knyt din app til Firebase.
- Sørg for, at du har implementeret din app korrekt i henhold til vejledningen til at komme godt i gang på Google Developers (Android, iOS).
- Hvis du har valgt at tilknytte et eksisterende projekt og oprette en ny app, mister du historiske data om brugermetrics for den pågældende app. Få flere oplysninger om, hvordan du knytter dine apps til Firebase.