Find og løs problemer med en mislykket eller afvist betaling for et køb

Hvis du vil købe noget på YouTube og oplever, at din betaling bliver afvist eller ikke kan gennemføres, skal du finde problemet nedenfor og følge den foreslåede vejledning. Hvis du leder efter hjælp til en afvist debitering for din månedlige medlemsbetaling, kan du få flere oplysninger om fejlfinding af fakturerings- eller adgangsproblemer.

Løs problemer med betalingskort

Her kan du se nogle af de almindelige fejlmeddelelser, som du kan få i forbindelse med betalingskort:

  • "Kortet blev afvist"
  • "Ret disse kortoplysninger, eller prøv at bruge et andet kort"
  • "Kortet er udløbet"
  • "Verificer dine kortoplysninger, og prøv igen"

Hvis du ser en af disse eller lignende fejlmeddelelser, kan du prøve følgende:

Sørg for, at dine kortoplysninger er opdaterede.

Betalinger mislykkes ofte på grund af et udløbet kreditkort eller en forkert faktureringsadresse. Du kan se, hvilke betalingsmetoder du har gemt i Google Pay, og hvornår de udløber. Du kan også klikke på "Rediger" på en betalingsmetode for at tjekke, om dit postnummer stemmer overens med din faktureringsadresse.

Hvis en betalingsmetode er udløbet, skal du følge denne vejledning for at fjerne den og derefter tilføje en ny betalingsmetode. Når du har tilføjet en ny betalingsmetode og opdateret dit postnummer, skal du prøve at gennemføre dit køb igen.

Indsend alle nødvendige oplysninger

Hvis du ser en fejlmeddelelse, hvor der anmodes om, at du indsender yderligere oplysninger til Google, skal du følge instruktionerne for at indsende oplysningerne. Du skal muligvis bekræfte din identitet på Google Pay, før du kan foretage køb via din Google-konto.

Du kan også tjekke Google Pay når som helst for advarsler eller anmodninger om at løse kontoproblemer.

Tjek, at du har penge nok til at gennemføre købet

Nogle gange afvises en transaktion, fordi der ikke er penge nok. Tjek, at der er nok penge på din konto til at gennemføre købet.

Bemærk! Når du tilmelder dig en gratis prøveperiode, ser du muligvis en midlertidig beløbsreservation på din konto. Formålet med denne beløbsreservation er at sikre, at din betalingsmetode er gyldig, og den fjernes automatisk af din bank og refunderes efter kort tid. Din tilmelding kan dog mislykkes, hvis du ikke har dækning for det beløb, der reserveres, på din konto. Du kan få flere oplysninger om midlertidige beløbsreservationer her.

Kontakt din bank eller kortudsteder

Dit kort kan have særlige begrænsninger, der resulterer i, at din betaling ikke kan gennemføres. Kontakt banken eller virksomheden, der udstedte dit kort, for at spørge til transaktionen og årsagen til afvisningen.

Hvis befinder dig uden for USA, skal du også sikre dig, at dit kort og din bank understøtter internationale transaktioner. Afhængigt af dit land skal du muligvis også kontakte din bank for at godkende, at dit kort bliver brugt til onlinetransaktioner.

Prøv at betale med en anden betalingsmetode 

  • Hvis den første betalingsmetode, du prøvede, ikke virkede, kan du prøve en anden metode. Gå tilbage til købsskærmen, og vælg eller tilføj en anden betalingsmetode.

  • Hvis du ser en nedtonet betalingsmetode, når du foretager et køb på YouTube, kan den pågældende betalingsmetode ikke anvendes til købet. Brug en anden betalingsmetode til at gennemføre dit køb.

Tip! Hvis du stadig har problemer med at betale for køb på YouTube med din betalingsmetode, kan du overveje at bruge en Google Play-saldo (hvis denne funktion er tilgængelig i dit land). Her kan du se, hvilke lande Google Play-saldo er tilgængelig i.

Først skal du sætte penge på din Google Play-saldo, og derefter skal du vælge "Google Play-saldo" som din betalingsmetode. Du kan også læse mere om, hvordan du indløser din Google Play-saldo.

Problemer vedrørende andre betalingsformer (f.eks. fakturering via mobiludbyder)

Se vores tips til at løse problemer med betaling via mobilregningen eller en anden understøttet betalingsmetode.

Fakturering via mobiludbyder (betaling via mobilregningen)

Læs vores artikel om fejlfinding af faktureringsproblemer i forbindelse med betaling via mobilregningen.

Andre betalingsmetoder

Når du bruger visse betalingsmetoder, kan du få følgende meddelelse: "Din betaling blev afvist på grund af et problem med din konto".
Du ser muligvis denne meddelelse, fordi:
  • Vi har opdaget en mistænkelig transaktion på din betalingsprofil.
  • Vi har brug for lidt flere oplysninger for at beskytte din konto mod svindel.
  • Vi har brug for flere oplysninger for at overholde EU-lovgivningen (kun kunder fra EU-medlemslande).

Tjek Google Pay for eventuelle advarsler eller anmodninger om at løse kontoproblemer. For eksempel skal du muligvis verificere din identitet i Google Pay, før du kan foretage køb via din Google-konto. Hvis der hverken er aktive advarsler eller anmodninger, skal du sørge for, at dit navn, din adresse og dine betalingsoplysninger er opdaterede.

Næste trin

Når du har opdateret dine betalingsoplysninger, skal du prøve at gennemføre købet igen. Vi forsøger ikke automatisk at debitere dig igen.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
6090211741757697180
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false