Få et YouTube-familieabonnement, så du kan dele et betalt YouTube-medlemskab med op til fem andre medlemmer af din husstand.
Sådan fungerer familieabonnementet
- Et YouTube-familieabonnement giver dig mulighed for at dele et betalt YouTube-medlemskab med op til fem andre familiemedlemmer, som bor i samme husstand (på samme folkeregisteradresse).
- Som kontoindehaver eller familieadministrator opretter du en Google-familiegruppe. Du kan invitere familiemedlemmer til at blive en del af gruppen, så du kan dele dit YouTube Premium-, YouTube Music Premium- eller YouTube TV-medlemskab med dem.
- Som familiemedlem kan du bruge din egen Google-konto til at få adgang til det betalte YouTube-medlemskab. Dine præferencer for visning og lytning er dine helt egne – du vil fortsat kunne se din personlige samling, dine abonnementer og anbefalinger. Disse præferencer deles ikke med andre konti.
- Delingen af dit YouTube Premium-, YouTube Music Premium- eller YouTube TV-medlemskab som en del af en familiegruppe giver dig også mulighed for at dele andre Google-tjenester. Få flere oplysninger om familiegrupper på Google.
Bemærk! Familieabonnementer er i øjeblikket ikke tilgængelige i Hviderusland, Island, Israel, Slovenien, Sydkorea eller Venezuela.
Krav til familiegruppen
Krav til familieadministratoren
Som familieadministrator er du den eneste, som kan købe et YouTube-familieabonnement eller foretage medlemsskabsbeslutninger for familiegruppen. Du angiver husstandens adresse og kan invitere eller fjerne familiemedlemmer.
Du skal opfylde følgende krav for at dele dit YouTube-familieabonnement med din familiegruppe:
- Du skal være mindst 18 år (eller den fastsatte minimumsalder i dit geografiske område)
- Du skal have en Google-konto
- Du skal bo i et land, hvor YouTube Premium eller YouTube Music Premium er tilgængelige (Bemærk! Familieabonnementer er ikke tilgængelige i Sydkorea)
- Du må ikke være medlem af en anden familiegruppe
- Du må ikke tilmelde dig med en G Suite-konto
Krav til familiemedlemmer
Familieadministratoren kan invitere op til fem familiemedlemmer til at blive medlem af en familiegruppe.
Du skal opfylde følgende krav, hvis du vil deltage i en familiegruppe, som deler et YouTube-familieabonnement:
- Du skal have en Google-konto, der ikke er en G Suite-konto
- Du skal bo i samme husstand (på samme folkeregisteradresse) som familieadministratoren
- Du må ikke være medlem af en anden familiegruppe
Tip! Få flere oplysninger om, hvordan du opretter og administrerer dit YouTube-familieabonnement. Hvis du har brug for hjælp til dit familieabonnement, kan du også kontakte support når som helst.