Videoeksempler

Videoeksempler giver seerne 3 sekunders eksempelvisning af din video, før de ser den. De giver en bedre browseroplevelse og kan engagere seerne ved at hjælpe dem med at finde indhold, som de gerne vil se.

Når en seer holder markøren over en videos miniaturebillede, ser vedkommende 3 sekunders eksempelvisning. Når eksemplet er afspillet, vises videoens miniaturebillede.

Kvalificering og visningskriterier

Seerne kan se videoeksempler på startsiden, søgeresultatsiden, afspilningssiden, fanen Abonnementer og fanen Hot lige nu på udvalgte browsere på computer (version 32 af Chrome eller nyere og version 19 af Opera eller nyere). Videoeksempler er i øjeblikket ikke tilgængelige på mobilenheder. 

Videoeksempler er tilgængelige for de fleste videoer, der er længere end 30 sekunder. De aktiveres automatisk for kvalificerede videoer, men føjes ikke nødvendigvis til alle videoer, der er længere end 30 sekunder.

Vi bruger flere kriterier (bl.a. videoemne og -indhold) til at afgøre, hvilke videoer der kan få eksempelvisninger. Hvis du ikke ser en eksempelvisning for en video inden for to dage, er videoen ikke kvalificeret på nuværende tidspunkt.

Brug videoeksempler

Videoeksempler aktiveres automatisk for kvalificerede brugere og videoer – du skal ikke foretage dig noget for at få dem. Vores system vælger automatisk et klip fra videoens første halvdel.

Selvom en video har en eksempelvisning, skal du stadig tilpasse dine videominiaturer. Miniaturebilleder ses, når videoeksemplet ikke er aktivt, f.eks. på en side eller en enhed, der ikke understøtter eksempelvisninger.

Var denne artikel nyttig?
Hvordan kan vi forbedre siden?