Download videoer, du har uploadet

Funktionen Gem som ny forsvinder snart: Funktionen Gem som ny, når du klipper eller slører din video, udfases efter den 17. marts 2021. Denne funktion er ikke blevet brugt ret meget, og vi fjerner den for at fokusere på andre værktøjer til youtubere. Du kan downloade din redigerede video og uploade den igen for at udgive dine ændringer.
Du kan ikke downloade andres YouTube-videoer. Du kan se videoer offline i YouTube-appen, hvis du har et YouTube Premium-medlemskab. Få flere oplysninger om, hvordan du gemmer videoer offline med YouTube Premium.

Download dine videoer

Du kan downloade MP4-filer af videoer, som du har uploadet til YouTube i enten 720p eller 360p, afhængigt af størrelsen på videoen. Du kan også bruge Google Takeout til at downloade alle de videoer, du har uploadet.

  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Indhold i panelet til venstre.
  3. Hold markøren over den video, som du vil downloade, og vælg Menu  og derefter  Download.
Hvis du har sløret eller klippet din video, kan du downloade den og uploade den igen for at udgive dine ændringer.

Se, hvordan du downloader dine videoer

Se den følgende video fra TeamYouTube-kanalen om, hvordan du downloader videoer, du har uploadet til YouTube.

 

Fejlfinding af problemer med download af dine videoer

Du kan ikke downloade dine videoer, hvis:

  • Din video er blevet fjernet fra YouTube.
  • Din video har fået et strafklip for at krænke ophavsretten eller for at overtræde retningslinjerne for fællesskabet.
  • Din video bruger et forudgodkendt lydspor.
  • Du allerede har downloadet din video fem gange i løbet af de seneste 24 timer. Du kan kun downloade en enkeltstående video op til fem gange om dagen. Når der er gået en dag, vil du igen kunne se muligheden for at downloade videoen.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?