Administrer din kanalbranding

Brand din kanals identitet ved at opdatere dit profilbillede, dit kanalbanner og dit videovandmærke.

Skift dit profilbillede

Dit profilbillede er det billede, der vises til seerne på dine videoer og din kanal på YouTube. Hvis du ændrer dit profilbillede, ændres billedet på din Google-konto på alle Google-tjenester.
  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Tilpasning og så Branding i menuen til venstre.
  3. Klik på Upload, og vælg et billede. Juster størrelsen på dit billede, og klik på UDFØR.
  4. Klik på UDGIV. Det kan tage et par minutter, før dit profilbillede er opdateret på YouTube.

Retningslinjer for profilbilleder

Dit profilbillede skal følge vores retningslinjer for fællesskabet og opfylde følgende kriterier:

  • JPG-, GIF-, BMP- eller PNG-fil (ingen animerede GIF-filer)
  • Billede med 800 x 800 px (anbefalet)
  • Kvadratisk eller rundt billede, der vises med 98 x 98 px

Skift dit bannerbillede

Dit bannerbillede vises som baggrund øverst på din YouTube-side.
  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Tilpasning og så Branding i menuen til venstre.
  3. Klik på Upload, og vælg et billede. Du kan foretage ændringer ved at vælge en forhåndsvisning, ændre beskæringen og klikke på UDFØR.
  4. Klik på UDGIV.

Bemærk! Dit bannerbillede ser forskelligt ud på computere, mobilenheder og tv-skærme — større billeder kan blive beskåret.

Retningslinjer for bannerbilleder

Dit bannerbillede skal opfylde følgende kriterier:

  • Mindstemål for upload: 2048 x 1152 px med et billedformat på 16:9.
  • Sikkert område for tekster og logoer ved mindstemålet: 1235 x 338 px. Større billeder kan blive beskåret ved forskellige visninger og på forskellige enheder.
  • Filstørrelse: 6 MB eller mindre.

Sådan vælges en anden billedstørrelse

Du kan bruge et billedredigeringsprogram på din computer eller en onlinetjeneste til at ændre størrelsen på billederne. Du kan f.eks. bruge Billedfremviser på en Apple-computer eller Microsoft Billeder på en Windows-computer.

Tilføj dit videovandmærke

Du kan opfordre seerne til at abonnere på din kanal ved at føje et videovandmærke til din video. Når du tilføjer et videovandmærke, kan seerne abonnere direkte på din kanal, når de bruger YouTube på en computer.
  1. Log ind på YouTube Studio.
  2. Vælg Tilpasning og så Branding i menuen til venstre.
  3. Klik på UPLOAD, og vælg et billede. Juster størrelsen på dit billede, og klik på UDFØR.
  4. Vælg din visningstid:
    • I slutningen af videoen: Videovandmærket vises i de sidste 15 sekunder af videoen.
    • Tilpasset starttidspunkt: Videovandmærket bliver vist på et tidspunkt, du vælger.
    • Hele videoen: Videovandmærket vises under hele videoen.
  5. Klik på UDGIV.

Bemærk! Videovandmærker er ikke tilgængelige på videoer, der er angivet som lavet til børn. Hvis du tidligere har tilføjet et videovandmærke, men din video nu er angivet som lavet til børn, kan seerne ikke se vandmærket.

Retningslinjer for videovandmærker

Dit videovandmærke skal opfylde følgende kriterier:

  • Minimum 150 x 150 pixels.
  • Firkantet billede, der fylder mindre end 1 MB.

Tilgængelighed

Kanalens vandmærke er tilgængeligt i liggende format på computere og mobilenheder (ikke klikbart på mobil). Kanalvandmærker vises ikke på tilpassede knapløse afspillere på YouTube eller i Adobe Flash.

Metrics for videovandmærker

Du kan se metrics i rapporten Abonnementskilde i YouTube Analytics.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?