Opret en livestream på YouTube med en koder

Du kan streame på YouTube på tre måder: Ved at bruge et webcam, din mobilenhed eller en koder (streamingsoftware eller en hardwarekoder). Med en koder kan du:

  • Dele din skærm eller udsende dit gameplay
  • Bruge ekstern lyd- og videohardware
  • Administrere en avanceret produktion (f.eks. flere kameraer og mikrofoner)

Vejledningen nedenfor hjælper dig med at komme i gang med din første livestream.

1. Aktivér livestreaming

Aktivering af livestream for første gang kan tage op til 24 timer. Efter denne aktivering kan din stream gå live med det samme. Se, hvordan du kommer i gang med at livestreame.

2. Installer en koder

En koder konverterer din video til et digitalt format, der kan streames på YouTube. Nogle kodere er programmer på din computer, mens andre er separat hardware.

Se denne video for at få flere oplysninger om, hvorfor du skal bruge en koder, og hvordan de fungerer.

Livestreaming med koder: Grundlæggende om, hvordan du konfigurerer og bruger en koder

YouTube Live Verified-kodere

Her er en liste over kodere, som opfylder kriterierne for YouTube Live Verified. Ingen af disse produkter er fremstillet af YouTube. Sørg for at evaluere produkterne, så du kan afgøre, hvilken mulighed der giver mest mening for dig eller din virksomhed.

Softwarekodere

AWS Elemental MediaLive

AWS Elemental MediaLive er en professionel tjeneste til behandling af livevideo, som understøtter livestreaming i en kvalitet helt op til 4Kp60 HEVC.

Cinamaker Director Studio

(Mac og iOS)

En app, der kan det hele, lige fra videooptagelse med flere kameraer til redigering og livestreaming. Medtag op til 8 lokale iPhones, digitale kameraer og eksterne gæster via Zoom i HD. Tilføj overlejringer, grafik, lyd, video, skærme og visuelle effekter. Stream til YouTube, Zoom og RTMP. Spar tid ved at opbygge din videosamling med det integrerede redigeringsværktøj.

 

Elgato Game Capture Software
Windows og Mac

Optag og stream dit gameplay fra Xbox, PlayStation eller Wii U.

 

Gamecaster
Windows (en betalingsfri version er tilgængelig!)

Den nemmeste måde at streame og optage dine største gaming-øjeblikke med et klik på en knap. Perfekt til at dele dit gameplay.

 

Streamlabs Talk Studio

Den bedste app til livestreaming i professionel kvalitet via din browser. Du kan nemt invitere gæster. Den er spækket med funktioner og tilpasningsmuligheder, og du kan modtage donationer. Du skal ikke downloade noget for at bruge appen.

Open Broadcaster Software

Open source-software til videooptagelse og livestreaming uden beregning.

PRISM Live Studio

Windows

PRISM Live Studio er en streamingsoftware til Windows kendt for sin intuitive brugerflade og brugervenlighed. Streamere er vilde med denne software på grund af den stabile streamingkvalitet og de attraktive funktioner som f.eks. skønheds- og mærkateffekter, tegning, virtuelle baggrunde, virtuelt kamera og integration med PRISM-mobilapps. Alle funktionerne er uden beregning.

 

Restream

Det førende studie til udsendelse af livestreaming for youtubere og virksomheder. Stream live til mere end 30 platforme på samme tid via vores studie i skyen. Inviter gæster, tilføj overlejringer, afspil videoer, og gør din stream professionel – det er brugervenligt og uden beregning.

 

Stage TEN

Du kan nemt producere og distribuere livestreams i høj kvalitet. Du kan invitere gæster langvejs fra, trække og slippe medier og grafik, føje livehandel til dine streams, interagere med dine seere og tjene penge.

 

Streamlabs
Windows, iOS og Android

Streamlabs er den førende udsendelsessoftware til streamingkanaler. Den er omkostningsfri, open source og spækket med effektive funktioner, som kan være med til at få din kanal til at vokse, skabe interesse og generere indtægt.

 

Wirecast
Windows og Mac

Brugervenlig og prisbelønnet software til livestreaming og produktion. Tilføj kameraer, live screenshots, titler, grafik og meget mere med blot ét enkelt klik på en knap. Stream direkte til YouTube eller en RTMP-destination. Fungerer med YouTube API, så du kan administrere, oprette og planlægge eller streame din livekanal uden at forlade programmet.

 

XSplit Broadcaster
Windows (en betalingsfri version er tilgængelig!)

Revolutionerende program til at mixe lyd og video, som gør dig i stand til at lave professionelle liveudsendelser og videooptagelser.

 

StreamYard

StreamYard er det mest populære onlineprogram til livestreaming og podcasts i verden. Interview gæster, brug livechat på skærmen, brug branding i dine udsendelser og meget mere. Det hele foregår i din browser. Du behøver ikke at downloade noget. Kom godt i gang, helt gratis.

 

Nimble Streamer

Nimble Streamer er en softwaremedieserver, der skaber omkostningseffektive netværk til streaming og indholdslevering. Netværksegenskaberne omfatter RTMP, SRT, NDI, Dante, WebRTC, Icecast, HLS, DASH og meget mere samt tilføjelsen Transcoder til transformation af indhold. Playout, indsættelse af annoncer, betalingsmur og andre funktioner gør det nemmere at generere indtægt for indhold.

Hardwarekodere

AirServer
Windows og Mac

Spejl din mobilenhed eller computer til YouTube.

 

AWS Elemental Live

AWS Elemental Live er en lokal videokoder, der behandler livevideo til at blive transmitteret eller streamet på enhver enhed.

 

 

Elgato

Elgato er en af verdens førende udbydere af audiovisuel teknologi til indholdsskabere på alle videodelingsplatforme og skaberen af Stream Deck, som er en programmerbar USB-controller med over 200 plugins, der er klar til at bruge, og mulighed for at knytte tastaturgenveje til taster eller knapper, som du kan bruge til at producere din livestream.

 

 

Epiphan Pearl 2

Med Pearl-2 får du flere funktioner i samme enhed. Den fungerer som videoswitcher, optageenhed, streamingenhed, splitter og skaleringsenhed. Denne software har seks videoindgange og fire XLR-indgange til professionel lyd, 4K-streaming og -optagelse, NDI-understøttelse, chroma keying og meget mere. Pearl-2 leverer de professionelle funktioner og den processorkraft, der skal til for at klare selv de mest krævende livestreams.

 

Direkt Link

Intinor udvikler produkter til at sende video i høj kvalitet over internettet. Vores produkter er nemme at bruge, mobile, robuste og pålidelige. Koderen bliver brugt af tv-selskaber og er den foretrukne løsning til mange store e-sportsbegivenheder. Fremstillet i Sverige.

 

LiveU Solo

Førende plug-and-play videokoder, der tilbyder trådløs livestreaming med ét tryk direkte fra kamera/switcher til YouTube og andre onlinedestinationer. Stabil streaming, uanset hvor du befinder dig, ved hjælp af den samme LRT™-bonding-teknologi, som bruges af store tv-selskaber.

 

Nvidia

Grafikprocessorer fra NVIDIA indeholder en hardwarebaseret koder (NVENC), der leverer en fuldt accelereret hardwarebaseret videokodning. Det giver mulighed for livestreaming i højere kvalitet og bedre ydeevne ved gaming uden at gøre brug af CPU'en.

 

 

SlingStudio

Branchens første bærbare, trådløse sendeplatform til flere kameraer ad gangen. Hold øje med, optag, skift, rediger og stream livevideo i HD-kvalitet trådløst til YouTube.

 

 

Teradek VidiU Go

Stream på farten i transmissionskvalitet fra alle kameraer, switchere eller videokilder. Vidiu Go er kompakt, bærbar og understøtter alle 1080p60 SDI- og HDMI-arbejdsgange til den mest kvalitetsbevidste bruger.

 

 

Blackmagic Web Presenter 4K

Den ultimative HD- og Ultra HD-streamingløsning med en professionel hardwarestreamingprocessor til streaming i op til 2160p60 direkte til YouTube.

 

Mobilkodere


AirServer
Windows og Mac

Spejl din mobilenhed til YouTube.

PRISM Live Studio

iOS, Android

PRISM Live Studio er en af de mest populære mobilapps, der er optimeret til IRL- og gaming-streaming. Den er meget populær blandt streamere på grund af den stabile streamingkvalitet og attraktive funktioner som f.eks. dekorations- og skønhedseffekter, kildeoverlejring og greenscreen. Alle funktionerne er uden beregning.

 

Streamlabs
Windows, iOS og Android

Bygget på OBS og kombinerer Streamlabs-underretninger, genveje, funktioner til drikkepenge, ansigtsmasker og tusindvis af temaer og overlejringer uden beregning.

 

 

Wirecast Go
iOS

Kan downloades fra iOS App Store uden beregning. Gør det nemt at producere professionelle liveudsendelser på din iPhone og streame dem til YouTube. Skift billede, tilføj fotos, grafik og meget mere på op til tre lag ad gangen for at gøre mobilproduktion mere effektiv. Læs YouTube-kommentarer, chat i realtid, og interager med dit publikum. Planlæg, opret og administrer dine YouTube-livestreams direkte i appen. Opgrader fra den omkostningsfrie version for at streame til RTMP-destinationer.

 

 

Larix Broadcaster

iOS, Android

Larix Broadcaster er en mobilapp til iOS og Android, der kan bruges til optagelse og streaming af liveindhold via protokoller som f.eks. SRT, RTMP, NDI, WebRTC, Zixi og mange flere. Brugerne kan udnytte deres mobilkameraers fulde potentiale til at bidrage med indhold med web- og tekstoverlejringer, grafik, dynamisk kameramanipulation, avancerede lydindstillinger og andre forbedringer til at lave alle former for IRL-streams.

3. Tilslut dit hardware

Hvis du bruger hardware såsom et webcam, en mikrofon eller et headset, skal du tilslutte det og sørge for, at det er konfigureret med din koder.

Afhængigt af din stream kan du bruge forskelligt hardware. Her er nogle typiske eksempler:

Gaming og afslappede livestreams
Mange streamere bruger en ekstern mikrofon, et webcam og høretelefoner. Gamere kan også bruge andre værktøjer, f.eks. en green screen.

Forkert konfiguration af koderen kan forårsage tekniske problemer med din hardware under streaming.

Professionelle livestreams
Avancerede streamproduktioner kan omfatte flere mikrofoner og kameraer, mixere og hardwarekodere.

4. Tilslut din koder, og gå live

Angiv YouTube Live-serverens webadresse og streamnøgle i din koder for at starte streamen. Hvis du har lyd- og videohardware, skal du konfigurere det med din koder. Din koder kaldes også bare for din streamingsoftware.

Vi præsenterer Kontrolrum for live-events – til livestreaming

Start livestreaming nu

Opret først en stream

  1. Gå til YouTube Studio.
  2. Øverst til højre skal du klikke på OPRET og så live for at åbne Kontrolrum for live-events.
  3. Klik på fanen Stream.
  4. Hvis det er din første livestream: Rediger din stream, og klik på Opret stream.
    Hvis du har livestreamet før: Dine tidligere streamindstillinger bliver indlæst, inklusive din streamnøgle, hvilket betyder, at du ikke behøver at opdatere din koder.
    • For brugere af YouTube på 13-17 år er adgangsindstillingen angivet til privat som standard. Hvis du er 18 år eller derover, er din adgangsindstilling angivet til offentlig som standard. Alle brugere kan ændre denne indstilling for at gøre deres livestreams offentlige, private eller skjulte.
  5. Hvis du deltager i YouTubes partnerprogram, kan du tjene penge på din livestream. Få flere oplysninger.

Derefter skal du forbinde din stream til din koder og så gå live

  1. Hvis du i koderens streamindstillinger kan se muligheden for at streame på YouTube, skal du vælge den. Hvis ikke, skal du kopiere streamens webadresse fra YouTube og sætte den ind i koderens streamserverindstillinger. Den kan hedde RTMP-server.
  2. Kopiér streamnøglen fra YouTube, og sæt den ind i koderens streamindstillinger, hvor der står Stream Key [Streamnøgle].
  3. Konfigurer din koder, og start så streamen med din koder. Der bliver oprettet en afspilningsside til din stream, og du er nu live på YouTube. Der bliver sendt notifikationer, og din stream vises i dine abonnenters feeds.
  4. Stop med at sende indhold fra din koder for at afslutte streamen. Alle streams under 12 timer arkiveres automatisk. Du kan finde tidligere, aktuelle og kommende streams via fanen Live på dit YouTube Studio-kontrolpanel. Få flere oplysninger.

Planlæg en livestream

Planlægning af en stream giver dig mulighed for at promovere din stream. Seerne kan få påmindelser om kommende streams, du kan dele webadressen på de sociale medier m.m.

Planlæg en stream

  1. Gå til YouTube Studio.
  2. Øverst til højre skal du klikke på OPRET og så Gå live for at åbne Kontrolrum for live-events.
  3. Klik på fanen Administrer.
  4. Klik på Planlæg stream.
  5. Du kan genbruge indstillingerne fra en tidligere stream og klikke på Genbrug indstillinger, eller du kan oprette en stream ved at klikke på Opret ny.
    • For brugere af YouTube på 13-17 år er adgangsindstillingen angivet til privat som standard. Hvis du er 18 år eller derover, er din adgangsindstilling angivet til offentlig som standard. Alle brugere kan ændre denne indstilling for at gøre deres livestreams offentlige, private eller skjulte.
  6. Hvis du deltager i YouTubes partnerprogram, kan du tjene penge på din livestream. Få flere oplysninger.

Tip! Gør dine seere spændte på at se din kommende livestream ved at vise dem en trailer. Få flere oplysninger.

Når det er tid til at starte din stream…

Forbind din stream til din koder, og gå så live

  1. Hvis du i koderens streamindstillinger kan se muligheden for at streame på YouTube, skal du vælge den. Hvis ikke, skal du kopiere streamens webadresse fra YouTube og sætte den ind i koderens streamserverindstillinger. Den kan hedde RTMP-server.
  2. Kopiér streamnøglen fra YouTube, og sæt den ind i koderens streamindstillinger, hvor der står Stream Key [Streamnøgle].
  3. Konfigurer din koder, og start streamen.
  4. I Kontrolrum for Live-events skal du vente på, at forhåndsvisningen af streamen bliver vist, og derefter klikke på Gå live.
  5. Du afslutter streamen ved at klikke på Afslut stream og stoppe med at sende indhold fra din koder. Alle streams under 12 timer arkiveres automatisk. Du kan få adgang til tidligere, aktuelle og kommende streams på fanen Live på YouTube Studio-kontrolpanelet. Få flere oplysninger

Brug Kontrolpanel for live-events

Når du livestreamer, kan du bruge en kompakt version af Kontrolrum for live-events (kontrolpanelet for live-events) for at minimere det visningsområde, du har brug for til din stream. Kontrolpanelet for live-events viser dig vigtige oplysninger fra Kontrolrum for live-events, f.eks. visninger og chatindtægter, på et mindre skærmområde.

Sådan aktiverer du kontrolpanelet for live-events:

  1. Gå til kontrolpanelet for streaming i Kontrolrum for live-events.
  2. Klik på Åbn kontrolpanel Pop ud nederst til venstre.

Luk vinduet for at lukke kontrolpanelet for live-events.

Bemærk! Du kan kun bruge kontrolpanelet for live-events, når du livestreamer med en koder eller et webcam.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
18196661921383073153
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false