Sikkerhedstips og -værktøjer til teenagere

Teenagere er en vigtig del af YouTube-fællesskabet. Hvis du er teenager, kan du bruge de forskellige værktøjer og tips nedenfor til at få en sikker oplevelse på YouTube. Du skal opfylde alderskravene i dit land eller din region for at oprette en Google-konto.

Hvis du er lærer eller forælder, skal du bruge vores forældreressourcer og ressourcer for undervisere. Hvis du vil vide mere om sikkerhed på internettet, kan du læse Googles råd om onlinesikkerhed.

  • Du skal vide, hvilken type indhold du må filme. Når du optager videoer af dine venner, klassekammerater eller andre mindreårige, skal du huske, at videoerne aldrig må være seksuelt orienterede, voldelige eller farlige.
  • Husk "bedstemorreglen".  Er din video af noget, du gerne vil have, at dine bedsteforældre, forældre eller fremtidige arbejdsgiver skal se? Hvis ikke, er det nok ikke en god idé at slå den op. Når en video er blevet lagt online, vil du aldrig kunne vide, hvem der kan se den. Hvis den bliver kopieret eller genopslået, kan du ikke fjerne hver eneste udgave.
  • Undgå farlige eller ubehagelige situationer. Lad være med at slå noget op, bare fordi en anden har bedt dig om det. Tal med en voksen, som du stoler på, før du forsøger at mødes med en onlineven i virkeligheden.
  • Brug YouTubes privatlivsfunktioner YouTube har funktioner, der kan hjælpe dig med at begrænse, hvem der kan se de videoer, du slår op. Beskyt dit privatliv ved at indstille personlige videoer til at være "private" eller "skjulte". Du kan bruge Privatliv og Sikkerhedscenter til at administrere din oplevelse på websitet.
Du kan rapportere chikane, trusler, personefterligning eller mobning ved at følge vejledningen til at rapportere kanalen her. Hvis du ser en video med upassende indhold, kan du rapportere den.
Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?