Beskrivelse af kanalnetværk for youtubere

Et kanalnetværk (også kaldet "MCN" for "Multi-Channel Network" eller bare "netværk") er en tredjepartstjenesteudbyder, der har flere tilknyttede YouTube-kanaler, og som tilbyder tjenester inden for f.eks. publikumsudvikling, programlægning af indhold, samarbejde mellem youtubere, administration af digitale rettigheder, indtægtsgenerering og/eller salg. 

Alle kanaler, der er del af et kanalnetværk, skal også gennemgås, og de skal overholde YouTubes politikker for indtægtsgenerering.

Tilknyttede kanaler og Ejede og drevne kanaler

Kanalnetværk kan have to forskellige typer kanaler i deres YouTube-netværk:

  • Tilknyttede kanaler administreres i et vist omfang af deres kanalnetværk og hører ind under en tilknyttet indholdsejer.
  • Ejede og drevne kanaler ejes og drives af partneren. Det betyder, at partneren har opnået de eksklusive rettigheder til kanalens YouTube-indhold og aktivt driver kanalen (f.eks. ved at uploade videoer) til daglig. Hvis partneren ikke har varige, verdensomspændende rettigheder til at drive og eje kanalens uploadede indhold, er det partnerens ansvar at anvende passende funktioner til at administrere det tilgængelige indhold på platformen.

YouTube skelner mellem disse to typer kanaler for at gøre det gennemskueligt og fair, hvilke politikker og kanalfunktioner der gælder.

Kanalnetværk og andre tredjepartstjenesteudbydere er ikke støttet af YouTube eller Google, men du kan se en oversigt over YouTube-certificerede tjenesteudbydere i Serviceindeks for youtubere.

Er du interesseret i at blive kanalnetværkspartner? Udfyld vores Enterprise Intake-formular, så kontakter vi dig.

Vigtige aspekter ved at samarbejde med kanalnetværk

At deltage i et kanalnetværk er et vigtigt valg for alle youtubere. Inden du tilmelder dig, skal du sørge for at sætte dig ind i, hvilke tjenester og/eller resultater du betaler kanalnetværket for at levere. Du skal også sørge for, at du forstår, hvornår dine betalinger vil blive fordelt, og hvordan du er beskyttet, hvis dit kanalnetværk ikke betaler dig til tiden eller undlader at betale dig det, du har til gode. Nogle youtubere vælger at samarbejde med et kanalnetværk, men det er ikke nødvendigt for, at du får succes på YouTube.

YouTube-ressourcer til alle youtubere

Sørg for, at du ved, hvordan du får hjælp som youtuber, og at du bruger YouTubes supportmuligheder. De er tilgængelige for dig, uanset om du er tilmeldt et kanalnetværk eller ej.

YouTube for Creators er det bedste sted til at få flere oplysninger om programmer, værktøjer og kommende events, så du kan lave endnu bedre videoer. Du kan også få hjælp til at udvikle din kanal med fordelsprogrammet YouTube for Creators.

Indgåelse af en kontrakt med et kanalnetværk

Kontrakter med kanalnetværk er juridisk bindende, så det er vigtigt at vide, hvad du skriver under på. Det kan i visse tilfælde være en god idé at rådføre sig hos en advokat.

Før du tilmelder dig et kanalnetværk, skal du læse kontrakten igennem og som minimum forstå følgende punkter:

  • De gebyrer, som netværket opkræver
  • De specifikke tjenester og den support, som netværket tilbyder din kanal
  • Dine forpligtelser over for netværket
  • Kontraktens varighed
  • Hvordan du opsiger aftalen
Indtægter og udbetaling

Når du tilmelder dig et MCN, passerer alle dine indtægter igennem dit MCN's AdSense til YouTube-konto, og dit MCN vil have adgang til dine indtægtsdata fra YouTube Analytics.

Som angivet i servicevilkårene påvirkes din indtægtsandel fra YouTube ikke af din deltagelse i et kanalnetværk. Kanalnetværk tager typisk en procentdel af youtuberens omsætning, inden de udbetaler den.

Nogle MCN'er tilbyder ekstra muligheder for indtægt i form af f.eks. sponsorater fra brands eller dedikerede salgsteams, som kan være med til at øge din kanals samlede indtjening. Hvis et netværk tilbyder dig disse tjenester, bør du kontrollere, at de er angivet i din kontrakt.

Blokering og administration af annoncevisning

Tilknyttede youtubere kan styre, hvilke annoncer der vises, via den AdSense til YouTube-konto, der er knyttet til deres kanal. Vi anbefaler dog, at denne funktion kun benyttes i begrænset omfang. Få flere oplysninger om at tillade og blokere annoncer.

Strafklip og fjernelser

Et MCN kan muligvis hjælpe dig med at forstå eller løse et ophavsretskrav, et strafklip eller en fjernelse på din kanal, men et MCN kan ikke forhindre disse. Kanaler, der overtræder YouTubes retningslinjer for fællesskabet eller ophavsretspolitikker, f.eks. ved at uploade indhold, som de ikke ejer, får strafklip eller andre straffe, uanset om de er med i et kanalnetværk eller ej.

I Center for politik og sikkerhed og YouTubes center for ophavsret kan du få oplysninger om, hvordan du undgår strafklip og fjernelser på din kanal.

Fjern kanalnetværksadgang fra din kanal

Hvis du er en tilknyttet youtuber, og du mener, at din kontrakt med dit kanalnetværk tillader det, kan du anmode om at fjerne kanalnetværksadgangen fra din kanal.

Optimale løsninger for kanalnetværk

Alle kanalnetværk er ansvarlige for at skabe værdi for deres youtubere ved at følge YouTubes optimale løsninger, f.eks.:

  • Brug ikke et spamlignende, vildledende sprog for at få kanaler til at tilmelde sig et kanalnetværk.
  • Angiv tydeligt i kontrakten, hvilke tjenester og hvilken support kanalnetværket tilbyder.
  • Vær ærlig og gennemskuelig i forbindelse med de tjenester, som netværket tilbyder, og de kontraktmæssige forpligtelser.
  • Indled og afslut samarbejdet med kanaler i overensstemmelse med kanalnetværkets kontrakter.

Hvis et kanalnetværk ikke overholder disse optimale løsninger, kan det miste adgangen til kontofunktioner og indtægtsgenerering. Hvis du mener, at et kanalnetværk ikke overholder YouTubes politikker, kan du kontakte Youtuber-supportteamet.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Google-apps
Hovedmenu
4748973594508320923
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false