Kvalifikation til Creator Music
For at være kvalificeret til at bruge Creator Music skal youtubere enten være med i YouTubes partnerprogram eller have fået besked af Google om, at de er kvalificerede. Youtubere skal også overholde alle gældende YouTube-politikker, herunder, men ikke begrænset til:
- Politikker for indtægtsgenerering på kanaler
- Politik vedrørende youtubernes ansvar
- Retningslinjer for fællesskabet
- Ophavsret
Creator Music er i øjeblikket ikke tilgængeligt for:
- Virksomheder eller youtubere, der primært producerer indhold, som udgives kommercielt i biografer, på tv og/eller via over-the-top-streamingtjenester.
- Kommercielle brands, hvis YouTube-kanaler er dedikeret til promovering af sådanne brands, varer og/eller tjenester.
Google forbeholder sig retten til at ændre kriterierne for kvalifikation til Creator Music efter eget skøn.
Begrænsninger for Creator Music
De nedenfor angivne begrænsninger beskriver, hvordan Creator Music-numre kan bruges i YouTube-videoer. Disse begrænsninger gælder for alle numre, der er tilgængelige til licensering eller indtægtsdeling via Creator Music. De enkelte numre har deres egne oplysninger om brug, der angives af nummerets rettighedshavere.
Youtubere skal sørge for, at numre, der licenseres via Creator Music, ikke bruges i videoer med indhold fra følgende begrænsede kategorier:
Youtubere har ikke tilladelse til at bruge numre fra Creator Music, der kan købes licens til, i en video, hvor youtuberen er blevet betalt af et brand eller en tjeneste for at skabe indhold, der primært er dedikeret til at anbefale eller promovere det pågældende brand eller den pågældende tjeneste.
Eksempler på begrænsninger i forbindelse med kommerciel brug
Youtubere, der køber licens til numre fra Creator Music, skal følge disse begrænsninger vedrørende brug:
- Du må ikke grundlæggende ændre musikken (remix er f.eks. ikke tilladt).
- Du må ikke oprette nye sangtekster eller oversætte sangtekster til andre sprog.
- Du må ikke bruge et kunstner- eller sangskrivernavn eller lignende til andet end at identificere musikken og kunstneren eller sangskriveren.
- Du må ikke oprette en statisk video, en video med sangtekster eller en karaokevideo ud fra musikken.
- Du må ikke bruge downloadet musik på enheder, der kun er beregnet til brug eller afspilning af lyd.
- Du må ikke bruge musikken på en måde, der er nedsættende eller sætter kunstneren, pladeselskabet eller sangskriveren i et negativt lys.
Eksempler på begrænsninger vedrørende brug
Tilladt: Youtuber A køber en licens til et nummer og bruger det som en del af introduktionen til videoen uden at redigere den oprindelige sang.
Ikke tilladt: Youtuber B køber en licens til en sang og bruger redigeringssoftware fra tredjeparter til at lave et remix af sangen og tilføje et nyt vers.