AdSense til YouTube

Vi introducerer en ny beta med betalingsoplysninger på fanen Tjen penge i YouTube Studio-mobilappen. Med denne beta kan kvalificerede youtubere nemmere få indblik i, hvordan deres indtjening omsættes til betalinger. Med denne betaversion kan du se:
  • din status for næste betaling
  • din betalingshistorik for de seneste 12 måneder, bl.a. dato, udbetalt beløb og en betalingsoversigt
Få flere oplysninger i vores forumindlæg.

Som følge af den igangværende krig i Ukraine sætter vi midlertidigt visning af Google- og YouTube-annoncer på pause for brugere i Rusland. Få flere oplysninger.

AdSense til YouTube er Googles program, hvorigennem youtubere i YouTubes partnerprogram modtager betaling. Hvis du vil begynde at modtage betaling på YouTube, skal du oprette en AdSense til YouTube-konto i YouTube Studio. På denne side kan du få flere oplysninger om, hvordan du bruger AdSense til YouTube som youtuber.

AdSense til youtubere

 

Abonner på YouTube Creators-kanalen for at få de seneste nyheder, opdateringer og tips.

 

Kom godt i gang med AdSense til YouTube

Husk, at du får udbetalt din YouTube-indtjening via din AdSense til YouTube-konto. Følg nedenstående vejledning for at komme i gang med AdSense til YouTube.

Opret en konto

Start med at oprette en AdSense til YouTube-konto i YouTube Studio, hvis du ikke allerede har en. Vi har lavet en detaljeret vejledning, der også behandler nogle typiske problemer med konfigurationen af AdSense til YouTube: 

Det er kun tilladt at have én AdSense- eller AdSense til YouTube-konto under det samme betalingsmodtagernavn i henhold til vilkårene og betingelserne for AdSense eller servicevilkårene for AdSense til YouTube, alt efter hvad der er relevant. Du skal derfor sørge for, at du ikke har dubletkonti, når du knytter en AdSense-konto til din YouTube-kanal. Hvis du kun vil ændre den AdSense- eller AdSense til YouTube-konto, der er knyttet til din kanal, skal du følge denne vejledning.

Verificer dine personlige oplysninger

Når du har oprettet din konto, skal du verificere dine personlige oplysninger. Når din indtjening har nået din YouTube-betalingskontos grænse for adresseverificering, sender vi en pinkode til din fysiske adresse. Du skal angive denne pinkode på din AdSense til YouTube-konto for at verificere din adresse, før du kan modtage betaling. Få flere oplysninger her:

Afhængigt af din lokation skal vi muligvis verificere din identitet ved hjælp af oplysninger som f.eks. dit navn, din adresse eller din fødselsdato. Hvis det er nødvendigt, vil du almindeligvis ikke blive bedt om at verificere din adresse, før du har verificeret din identitet. Få flere oplysninger om, hvordan du gør dette, her:

Angiv dine skatteoplysninger

Når du har angivet dine personlige oplysninger, skal du angive dine skatteoplysninger for at fortsætte. Google tilbageholder amerikansk skat af indtjening, du genererer fra seere i USA, så disse oplysninger er vigtige for at kunne beregne din korrekte sats for kildeskat. Få flere oplysninger om, hvordan du indsender dine skatteoplysninger, her:

Tilføj en betalingsform

Når dine oplysninger er blevet verificeret, skal du nå grænsen vedrørende valg af betalingsmetode for din YouTube-betalingskonto. Grænsen er det minimumsbeløb, som vi kan udbetale til dig. Når du har nået den beløbsgrænse på din YouTube-betalingskonto, bliver du bedt om at vælge en betalingsform. Se alle valgmuligheder samt en vejledning her:

Få udbetalt din indtjening

Din endelige YouTube-indtjening for hver måned føjes til saldoen på din YouTube-betalingskonto i AdSense til YouTube mellem den 7. og den 12. i den følgende måned. Når en indtjening er blevet tilføjet, kan du se betalingsoplysninger (som f.eks. gældende skattefradrag) på siden Transaktioner:

  1. Log ind på AdSense til YouTube.
  2. I venstre side skal du vælge Betalingsoplysninger under Betalinger.
  3. Klik på Se transaktioner i sektionen Transaktioner på siden.

Du modtager betaling senest den 21. eller den 26. i hver måned, hvis din saldo har nået betalingsgrænsen, og der ikke er nogen tilbageholdelser af betaling på din konto.

Eksempel: Hvis YouTube-betalingsgrænsen er 100 USD, og du har nået den grænse i juni, foretager vi udbetalingen den 26. juli (hvis ikke tidligere).

AdSense til YouTube- og YouTube-betalingskonto

YouTube har en dedikeret AdSense til YouTube-konto, som giver youtubere hurtig adgang til deres endelige YouTube-indtjening i AdSense til YouTube.

Udbetalinger for YouTube-indtjening har en separat betalingskonto. Det betyder, at YouTube- og AdSense-betalingskontiene har separate betalingsgrænser. Dette er vigtigt for dig, hvis du bruger AdSense til at modtage betaling for mere end bare YouTube, da det kan påvirke, hvornår du får udbetalt dine penge.

Oplysninger om din udbetalte YouTube-indtjening fra før 2022 og anden AdSense-indtjening vil fortsat være knyttet til din AdSense-betalingskonto. Enhver udestående YouTube-indtjening flyttes til YouTube-betalingskontoen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad nu, hvis jeg bruger AdSense til at modtage betaling fra andre tjenester end YouTube?

Hvis du er AdSense-udgiver og har andre typer indtjening ud over YouTube-indtjening, kan du administrere og se din YouTube-indtjening på den separate betalingskonto, der er tilgængelig på siden Betalinger.

Husk, at både YouTube- og AdSense-betalingskontoen skal nå deres respektive betalingsgrænser, for at du kan blive betalt. Dette kan påvirke, hvornår du får udbetalt dine penge.

Hvordan ser jeg min endelige YouTube-indtjening i AdSense?

Sådan finder du din YouTube-indtjening på dens egen betalingskonto:

  1. Log ind på din AdSense-konto.
  2. Klik på Betalinger og så Betalingsoplysninger.
  3. Klik på rullemenuen Betalingskonti.
  4. Vælg YouTube-betalingskonto.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
3034131871114247716
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false