Aktivering og administration af Super Tak

Super Tak (der tidligere blev kaldt Bifald) giver youtubere mulighed for at få indtægt og nå ud til seere, der gerne vil takke ekstra meget for indholdet.

Seere kan købe en sjov animation kaldet Super Tak på en video i langt format eller en Shorts-video. Engangsanimationen vises kun til køberen øverst på videoen i langt format eller Shorts-videoen. Som en ekstra bonus får køberne også mulighed for at slå en unik, farverig kommentar, der kan tilpasses, op i kommentarsektion. Super Tak findes til forskellige prispunkter, som seerne kan vælge mellem.

Få flere oplysninger om kvalifikation til Super Tak.

Super Tak

Abonner på YouTube Creators-kanalen for at få de seneste nyheder, opdateringer og tips.

Aktivér eller deaktiver Super Tak på din kanal

Aktivér Super Tak

Super Tak for Shorts-videoer 🎉

For at tjene penge på Super Tak skal du (og dit kanalnetværk) først acceptere appendikset om handelsprodukter (CPM, Commerce Product Module). Du kan få flere oplysninger om CPM i vores politikker for indtægtsgenerering på YouTubes handelsprodukter.

Hvis du vil bruge en computer til at aktivere Super Tak:

  1. Log ind på YouTube Studio på en computer.
  2. Klik på Tjen penge i menuen til venstre.
  3. Klik på fanen Supers. Denne fane vises kun, hvis din kanal er kvalificeret.
  4. Klik på Kom godt i gang, og følg vejledningen på skærmen.
  5. Hvis det er første gang, du bruger sektionen Supers, skal du følge vejledningen på skærmen for at underskrive appendikset om handelsprodukter (CPM, Commerce Product Module).
  6. Når du har fulgt vejledningen, vises "Super Tak" ud for en kontakt, du kan slå til eller fra.

Super Tak vises på alle tidligere og fremtidige Shorts-videoer og videoer i langt format, som er kvalificerede.

Hvis du vil bruge din mobilenhed til at aktivere Super Tak:

  1. Åbn YouTube Studio-mobilappen .
  2. Tryk på Tjen penge nederst på skærmen.
  3. Tryk på kortet Supers. Hvis du ikke kan se et Supers-kort, skal du trykke på Kom godt i gang i sektionen "Supers" og derefter Aktivér.
  4. Hvis det er første gang, du bruger sektionen Supers, skal du følge vejledningen på skærmen for at underskrive appendikset om handelsprodukter (CPM, Commerce Product Module).
  5. Når du har fulgt vejledningen, vises alle Supers-produkter på dine kvalificerede:
    • Livestreams og premierevideoer (Super Chat og Super Stickers)
    • Videoer i langt format og Shorts-videoer (Super Tak)
Bemærkninger:
  • Hvis dine rettigheder administreres af en tredjepart, skal du kontakte vedkommende, før du aktiverer Super Tak.
  • Hvis du vil deaktivere bestemte Supers, kan du bruge en computer til at logge ind på YouTube Studio. Gå til fanen Supers for at deaktivere de relevante Supers.

Deaktiver Super Tak

  1. Log ind på YouTube Studio på en computer.
  2. Vælg Tjen penge i menuen til venstre.
  3. Klik på fanen Supers.
  4. Slå kontakten ud for "Super Tak" fra.
  5. Markér afkrydsningsfeltet ud for "Jeg forstår konsekvenserne af denne handling" i pop op-vinduet.
  6. Klik på Deaktiver.

Når du slår kontakten fra, fjernes Super Tak-funktionen fra alle dine Shorts-videoer og videoer i langt format. Du kan stadig se historisk indtjening.

Aktivér Super Tak på dit netværk

Før en kanal i et netværk kan aktivere Super Tak, skal netværket tillade, at funktionen aktiveres:

  1. Brug en computer til at logge ind på YouTube Studio.
  2. Gå til Indstillinger.
  3. Klik på Aftaler, og acceptér appendikset for handelsprodukter.

Når det er blevet accepteret, kan de kvalificerede kanaler i dit netværk slå Super Tak til.

Super Tak-kommentarer

Når en seer køber Super Tak, får vedkommende mulighed for at skrive en farverig kommentar i kommentarsektionen til dine Shorts-videoer eller videoer i langt format.

Du kan se, hvem der har købt Super Tak, ved at bruge filteret "Fra Super Tak" i kommentarsektionen i YouTube Studio og i YouTube Studio-appen. Du kan gennemgå, besvare, give hjerter til og fjerne kommentarer på dit indhold. Hvis en køber sletter sin Super Tak-kommentar, vises den ikke i dine kommentarer.

Svar på en Super Tak-kommentar med en Shorts-video

Funktionen til kommentarmærkater hjælper dig med at anerkende og opbygge stærkere relationer til dine fans. Den gør nemlig, at du kan svare på en Super Tak-kommentar med en Shorts-video. Din fans kommentar vises i Shorts-videoen som en Super Tak-kommentar, og den pågældende fan får besked om, at du har svaret på vedkommendes kommentar. 

Du kan se, hvem der har købt Super Tak, med filteret "Fra Super Tak" i kommentarsektionen i YouTube Studio og i YouTube Studio-mobilappen . Når du har fundet den Super Tak, du vil besvare med en Shorts-video: 

  1. Åbn YouTube-mobilappen.
  2. Gå til afspilningssiden for din video eller Shorts-video med Super Tak-kommentaren. 
  3. Åbn feedet Kommentarer, og find den Super Tak-kommentar, du vil svare på.
  4. Under kommentaren skal du trykke på Svar og så Opret en Shorts-video .

Når du opretter Shorts-videoer, kan du trække Super Tak-kommentaren rundt for at ændre dens placering eller knibe fingrene sammen eller sprede dem på Super Tak-kommentaren for at ændre kommentarmærkatens størrelse. Få flere oplysninger om oprettelse af YouTube Shorts-videoer, og hvordan du forbedrer din Shorts-video med vores udvalg af kreative funktioner.

Indtægtsrapportering

I YouTube Analytics kan du se din indtægtsoversigt for Super Tak ved at vælge Indtægt og så kortet Sådan tjener du penge og så Supers.

Indtægtsandel

Youtubere får 70 % af indtægten fra Super Tak, der er anerkendt af Google. De 70 % beregnes efter fradrag af afgifter og gebyrer (inklusive App Store-gebyrer på iOS). Transaktionsomkostninger, inklusive betalingskortgebyrer, dækkes i øjeblikket af YouTube.

Du modtager indtægter fra Super Tak på samme måde, som du modtager annonceindtægter fra AdSense til YouTube.

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
17482124378491748101
true
Søg i Hjælp
true
true
true
true
true
59
false
false