Få hurtigere søgeresultater

Når du starter en søgning på Google, kan du finde oplysninger hurtigere ved hjælp af søgeforslag. Søgeforslag er mulige søgetermer, der er relateret til det, du søger efter, og som andre allerede har søgt efter.

Deaktiver populære søgninger

Hvis du ikke vil se populære søgninger, kan du ændre dine indstillinger.

Bemærk! Du kan ikke deaktivere søgeforslag. Søgeforslag er indbygget i Google Søgning for at gøre det hurtigere og nemmere for dig at finde oplysninger. Du behøver dog ikke at klikke på et forslag fra søgningen.

Deaktiver personlige forslag og anbefalinger

Hvis du er logget ind på din Google-konto, når du søger på Google, får du muligvis også tilpassede forslag og anbefalinger.  Hvis du ikke vil have det, skal du deaktivere Web- og appaktivitet. Se, hvordan du deaktiverer Web- og appaktivitet.

  1. Åbn Google-appen Google Søgning.
  2. Nederst til højre skal du trykke på Mere 더보기 og derefter Indstillinger og derefter Generelt.
  3. Deaktiver Autofuldførelse med populære søgninger.

Sådan fungerer autofuldførelse

Google viser søgeforslag baseret på faktorer såsom popularitet eller lighed. Når du vælger et forslag, foretager du en søgning med den valgte term.

Søgeforslagenes oprindelse

  • De søgetermer, du selv skriver.
  • Relevante søgninger, du tidligere har foretaget (hvis du er logget ind på din Google-konto og har aktiveret Web- og appaktivitet).
  • Det, som andre personer søger efter, herunder populære søgninger. Populære søgninger er populære emner i dit område, der ændrer sig i løbet af dagen og ikke er relateret til din søgehistorik. Gå til Google Trends for at få aktuelle populære søgninger.

Søgeforslag er ikke svaret på din søgning. De er heller ikke udtalelser fra andre brugere eller Google om dine søgetermer.

Sådan genereres søgeforslag

Søgeforslag genereres matematisk af en algoritme uden menneskelig indgriben. Algoritmen er:

  • Baseret på flere faktorer, bl.a. hvor ofte andre brugere har søgt efter en term.
  • Designet til at vise udvalget af oplysninger på nettet. Du kan få forslag, der er relateret til mange populære emner.
Forklaringer på, at du muligvis ikke får vist nogen søgeforslag

Hvis der ikke vises forslag til en søgeterm, har algoritmen muligvis registreret, at:

  • Søgetermen ikke er populær.
  • Søgetermen er for ny. Der kan gå et par dage eller uger, før du kan se forslag.
  • En nedsættende eller følsom term blev knyttet til et navn, og en regel blev anvendt.
  • Søgetermen er i strid med Googles politikker. Få flere oplysninger om politikker for autofuldførelse.

Rapportér et forslag

Vi gør vores bedste for at undgå upassende forslag, men det sker, at der opstår fejl. Hvis du mener, at et forslag er i strid med en af politikkerne for autofuldførelse, kan du rapportere det på følgende måde:

  1. Klik på Rapportér upassende forslag i søgefeltet under forslaget.
  2. Giv din feedback, og klik på Send.

Vi analyserer din feedback, men vi fjerner ikke automatisk rapporterede forslag.

Jeg mener, at forslaget er i strid med loven

Hvis du vil anmode om at få fjernet indhold, som du mener er ulovligt, skal du udfylde denne formular.