Du kan finde tips til din søgning på Google ved at gå til sektionen "Din søgning og dette resultat" i panelet "Om dette resultat". Denne sektion viser dig nogle af forbindelserne mellem din søgning og resultaterne.
Find søgeoplysninger om et resultat
- Start en søgning på Google.
- Vælg Mere efter webadressen for et søgeresultat.
- Rul ned til "Din søgning og dette resultat" i panelet Om dette resultat.
Søgeoplysninger og tips, du kan støde på
Sektionen "Din søgning og dette resultat" i panelet "Om dette resultat" kan vise en eller flere af følgende forbindelser mellem din søgning, dine søgeindstillinger og et resultat.
Søgetermer og relaterede termer
Søgetermer eller søgeord er nogle af de vigtigste faktorer, som Google Søgning bruger til at finde nyttige resultater.
Google Søgning forsøger generelt at finde indhold, der matcher alle ordene i din søgning. Nogle gange indeholder de mest relevante resultater dog ikke eksakte match for alle dine søgetermer.
Forestil dig f.eks., at du vil søge efter et citat, men ikke kan huske de nøjagtige ord. Søgeresultater, der matcher dine lignende termer nøjagtigt, er mindre nyttige end resultater med det rigtige citat. Derfor inkluderer Google Søgning muligvis resultater, som kun indeholder nogle af de termer, du har indtastet.
I andre tilfælde indeholder et meget relevant resultat muligvis ikke dine nøjagtige termer, men det har relaterede termer. En søgning på joggingsko
kan f.eks. vise resultater, der ikke indeholder "jogging", men som har det relaterede ord "løbesko".
Sektionen "Din søgning og dette resultat" fremhæver, hvordan søgetermer bruges, med meddelelser som følgende:
- Disse søgetermer vises i dette resultat.
- Termer, der er relateret til din søgning, vises i dette resultat.
- Dette resultat indeholder billeder, der er relateret til dine søgetermer.
Relevante links
Google Søgning tjekker, hvordan indhold linker til andet indhold på nettet, så vi kan finde relevante søgeresultater. Udover ordmatch på siden bruger Søgning også teksten i de links, der henviser til en side. Mange kalder f.eks. The Keyword for "Google-bloggen". Hvis du søger efter Google-bloggen
, vises The Keyword som det øverste resultat, fordi det er sådan, andre websites beskriver siden, når de linker til den.
Hvis din søgning og resultatet er forbundet på grund af weblinks, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat":
- Andre websites med dine søgetermer linker til dette resultat.
Websites
Google Søgning søger efter søgetermer, der er relateret til bestemte websites, for at finde den side, der er relevant for din søgning.
Hvis dine søgetermer bruges til at finde bestemte websites, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat":
- Websitet <domæne.dk> matcher en eller flere af dine søgetermer.
site:youtube.com
. Du kan også ekskludere et website fra resultaterne ved at tilføje et minustegn, f.eks. -site:youtube.com
. Find ud af, hvordan du justerer dine websøgninger.Lokation: By eller delstat
Nogle søgninger kræver lokale oplysninger eller resultater for at være nyttige. Google Søgning bruger din lokation, hvis du deler den, eller estimerer dit nærområde for at finde resultater, der er relevante for det område, du befinder dig i. Få flere oplysninger om din lokation og Google Søgning.
Hvis resultaterne er relevante for en by eller delstat, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat":
- Dette resultat er relevant for søgninger i nærheden af <lokation>.
Tip! Hvis du vil have resultater fra en bestemt lokation, skal du føje stednavne til din søgning, f.eks. bilforhandlere i København
i stedet for bilforhandlere
.
Land/område og sprog
Normalt matcher nyttige resultater dit sprog og dit område i søgeindstillingerne. Nogle gange kan Søgning dog identificere nyttige resultater på andre sprog eller fra andre områder. Her er et par eksempler:
- Hvis dit sprog er indstillet til engelsk, men du søger på kinesisk, er de mest relevante resultater muligvis skrevet på kinesisk.
- Hvis du befinder dig i USA, og du søger efter
nyheder i Indien
, er de mest relevante resultater muligvis indhold fra Indien.
Sektionen "Din søgning og dette resultat" fremhæver sproget og området for et resultat:
- Dette resultat er på <sprog>.
- Dette resultat virker relevant, selvom det ikke er på <sprog>.
- Dette resultat virker relevant for søgninger i <område>.
- Dette resultat virker relevant for søgninger i mange områder, bl.a. <område>.
- Dette resultat virker relevant for denne søgning, også selvom det typisk vises for søgninger uden for <område>.
Tip! Prøv Avanceret søgning for at finde resultater på andre sprog. Du kan også ændre sprog og region i Søgeindstillinger. Se, hvordan du ændrer sprog og finder resultater for et andet land.
Udgivelsesdato
Når du søger efter et emne, der er populært eller har nye oplysninger, bruger Google Søgning muligvis en udgivelsesdato for at give dig de mest relevante og senest opdaterede eller udgivne resultater.
Hvis et resultat er blevet udgivet for nylig, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat":
- Dette resultat blev udgivet for nylig.
Indholdstype
Nogle søgninger kan forbedres med billeder, videoer, kort eller andre typer indhold.
Hvis en indholdstype kan være nyttig for resultatet, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat". Det kan f.eks. være:
- Videoer kan være nyttige for din søgning.
- Lokale oplysninger som f.eks. et kort og kontaktoplysninger kan være nyttige for denne søgning.
- Jobannoncer med bl.a. jobtitel og lokation kan være nyttige for din søgning.
Eksplicitte resultater
Google Søgning giver de mest relevante resultater for din søgning. Hvis du har deaktiveret Beskyttet søgning, kan resultaterne omfatte eksplicit indhold.
Hvis et resultat muligvis er eksplicit, bliver det fremhævet i sektionen "Din søgning og dette resultat":
- Beskyttet søgning er deaktiveret, så der vises muligvis eksplicitte resultater.
Derfor kan forbindelsen mellem søgningen og resultatet virke uklar
Det kan ske, at meddelelsen i sektionen "Din søgning og dette resultat" ikke virker korrekt. Det kan skyldes følgende:
- Websider ændres ofte. Forbindelser mellem søgningen og resultatet er baseret på Google Søgnings sidste besøg på websiden med indholdet, og siden er muligvis blevet ændret efter dette besøg.
- Søgning kunne ikke præcist fastslå sproget på websiden. Dette problem opstår særligt, hvis websiden anvender flere sprog.
- Et relateret ord er i virkeligheden ikke relateret i den kontekst, som vedrører din specifikke søgning.
Giv feedback vedrørende "Om dette resultat"
Du kan fortælle os, hvad der er nyttigt, eller rapportere et problem. Dette hjælper os med at forbedre Google Søgning for alle.
Vælg Send feedback om disse oplysninger nederst i panelet "Om dette resultat".