Hvis websitet i Search Console ikke er selve din virksomhed, men det bare beskriver din virksomhed, kan du med fordel bruge Search Console på følgende måde:
Dagligt...
Tag det helt roligt – Når du har tilmeldt dig Search Console, modtager du en mail, hvis der opstår nogen usædvanlige hændelser på dit website. Usædvanlige hændelser omfatter tegn på, at dit website er blevet hacket, eller at Google oplevede problemer, da dit website blev crawlet eller indekseret. Vi sender dig også en mail, hvis vi opdager, at dit website overtræder nogen af Googles retningslinjer for søgekvalitet.
Månedligt...
Tjek dit kontrolpanel i Search Console ca. en gang om måneden. Oversigtssiden er den nemmeste måde at få et hurtigt overblik over dit websites tilstand på:
- Hold øje med, at der ikke sker en stigning i antallet af fejl på dit website.
- Kontrollér, at du ikke har nogen usædvanlige fald i antal klik. Bemærk, at det er normalt at opleve fald hen over weekenden eller fald eller stigninger i ferieperioder.
Når dit indhold ændres...
Tjek Search Console, når du foretager vigtige ændringer af dit website, så du kan holde øje med websitets adfærd i Google Søgning.
Tilføjelse af nyt indhold på dit website:
- Test, at Google kan få adgang til dine sider ved hjælp af værktøjet til undersøgelse af webadresser.
- Giv Google besked om, hvilke sider der skal crawles, ved at opdatere dit sitemap.
- Giv Google besked om, hvilke sider der ikke skal crawles ved hjælp af robots.txt eller noindex-tags.
- Et par uger efter du har tilføjet indhold, skal du tjekke, at antallet af indekserede sider på dit website er stigende.
Tilføjelse af nye ejendomme:
- Vi anbefaler, at du bruger et enkelt website, der tilpasser sig brugerne uanset enhed. Hvis du beslutter dig for at have et separat website til mobilbrugere, skal du dog sørge for at føje det til Search Console og tilføje <link rel=”alternate”>-tags for at knytte det til dit eksisterende website.
- Hvis det drejer sig om websites, der er målrettet mod et bestemt land eller sprog, skal du følge vores retningslinjer for internationale eller flersprogede websites.
Hvis du ændrer dit websites domænenavn:
- Brug værktøjet til adresseændring for at dirigere Google-søgningen til din nye placering.
Fjernelse af en side fra søgeresultaterne:
- Hvis du ikke har behov for at få fjernet en side fra Søgning med det samme, kan du bare fjerne (eller omdirigere) siden, hvorefter Google registrerer det og fjerner siden fra Søgning. Hvis du har brug for at få fjernet en side med det samme, skal du dog fjerne siden fra nettet og derefter bruge fjernelsesværktøjet.
- Hvis du vil blokere sider, så de ikke indekseres, kan du finde andre relevante trin til blokering af crawl og/eller indeksering her.