Miljøfunktionen i Google Tag Manager er ideel til organisationer, hvor man gerne vil have en forhåndsvisning af containerændringer i et testmiljø, inden ændringerne offentliggøres. Denne funktion er nyttig til organisationer, hvor der bruges miljøer med flere niveauer i udviklingsprocessen (f.eks. "udvikling", "afprøvning" og "produktion").
Konfigurationsoversigt
Fremgangsmåden til konfiguration af miljøer i Tag Manager består overordnet set af tre trin:
- Definer dine miljøer.
- Installer det relevante containerkodestykke til hvert miljø på de respektive websites.
- Offentliggør containeren i det ønskede miljø.
Du kan konfigurere alle de miljøer, der er behov for, og du kan offentliggøre en hvilken som helst version af din container i et hvilket som helst af de miljøer, du har defineret.
Tip! En alternativ måde at bruge miljøer på er at bruge funktionen til forhåndsvisning af et miljø. Del forhåndsvisningslinket til den version af miljøet, du vil have en forhåndsvisning af. Hvis du vælger denne metode, behøver du ikke installere og implementere et særligt miljøkodestykke.
Definer miljøer
Første trin består i at definere miljøer. Find ud af, hvilket navn hvert miljø skal have, og hvad formålet med miljøet er. Dette er typisk allerede fastlagt af udviklingsteamet eller organisationen. Her er en ofte benyttet metode:
- Dev: Denne server er den, du og dit team bruger til den daglige websiteudvikling.
- QA: En server, der bruges til kvalitetssikringstest. Politikken kan defineres således, at alle ændringer skal behandles via denne server og testes, inden de overføres til miljøet "Live".
- Live: Den server, der hoster den aktive version af dit website, dvs. den version, brugerne får vist.
Når du har defineret miljøerne, kan du konfigurere dem i Tag Manager:
- Klik på Administrator.
- Klik på Miljøer i menuen Container.
- Klik på Nyt. Feltet Opret nyt miljø vises.
- Navngiv miljøet under Navn.
- Valgfrit: Angiv Beskrivelse og Destinationswebadresse.
- Valgfrit: Markér Aktivér fejlretning som standard, hvis der altid skal bruges forhåndsvisningstilstand i miljøet.
- Klik på Opret.
- Du bliver bedt om at offentliggøre miljøet. Klik på Offentliggør nu for at offentliggøre miljøet. Via menuen Version har du mulighed for at ændre, hvilken version af containeren der skal offentliggøres i miljøet. Det nye miljø burde nu blive vist på listen Tilpassede miljøer.
Installer containerkodestykker
Næste trin består i at installere containerkodestykkerne. Denne proces svarer til at installere et almindeligt containerkodestykke fra Tag Manager, bortset fra at du skal gøre dette på alle servere, der har defineret et tilsvarende miljø i Tag Manager. Du er muligvis nødt til at få en udvikler eller systemadministrator til at hjælpe dig med at fuldføre dette trin.
- Find posten for det miljø, du vil installere, på listen Tilpassede miljøer.
- Klik på menuen Handlinger for den pågældende post.
- Vælg Hent kodestykke.
- Kopiér kodestykket, og installer det, så det vises i koden for målmiljøet.
- Gem og offentliggør websitets kodeændringer.
Når du har defineret tilpassede miljøer, tilføjes der en menu via dialogboksen Offentliggør, så du kan definere, hvilken server ændringerne skal offentliggøres på.
- Klik på Offentliggør øverst til højre i Tag Manager.
- Vælg, hvor du vil offentliggøre dine ændringer, i menuen Miljø.
- Klik på Offentliggør.
Funktionen Miljøer er beregnet til brug i miljøer, der ikke er produktionsmiljøer. For at opnå størst mulig effektivitet bør du installere det almindelige Tag Manager-containerkodestykke på live-/produktionswebsites.
Angiv versioner
Når det tilpassede miljø er defineret, kan du vælge det til en hvilken som helst version af din container:
- Find posten for det miljø, du vil installere, på listen Tilpassede miljøer.
- Klik på menuen Handlinger.
- Vælg Offentliggør i....
- Brug menuen Version til at vælge den ønskede containerversion til det aktuelle miljø.
- Klik på Offentliggør nu.
Del forhåndsvisninger
Du kan dele forhåndsvisninger af et hvilket som helst miljø med andre, så de kan teste det:
- Find posten for det miljø, du vil dele en forhåndsvisning af, på listen Miljøer.
- Klik på menuen Handlinger.
- Vælg Del forhåndsvisning.
- Kopiér forhåndsvisningslinket, og send det til en kollega.
Rediger miljøer
Sådan redigerer du et miljø:
- Find posten for det miljø, du vil redigere, på listen Tilpassede miljøer.
- Klik på menuen Handlinger.
- Vælg Rediger indstillinger.
- Foretag de ønskede ændringer i Navn, Beskrivelse og Standardwebadresse. Markér eller fjern markeringen i afkrydsningsfeltet Aktivér fejlfinding som standard efter behov.
- Klik på Gem.
Tilbagekald godkendelseskode
Hvis du har sendt forhåndsvisningslinks ud, men gerne vil gøre den aktuelle forhåndsvisning ugyldig, kan du gøre det via menuen Handlinger:
- Find posten for det miljø, du vil installere, på listen Tilpassede miljøer.
- Klik på menuen Handlinger.
- Vælg Nulstil link.
- En bekræftelse vises. Klik på Nulstil og link igen for at annullere den gamle kode og oprette en ny.
Bemærk! Dette annullerer også eventuelle containerkodestykker, der er installeret. Det betyder, at når et miljø har fået tilbagetrukket sin godkendelseskode, skal der installeres et opdateret containerkodestykke på miljøets server.
Versioner
Når du har defineret miljøer, kommer listen Versioner til at indeholde kolonnen Miljøer, hvor du kan se, hvilket miljø den aktuelle version er offentliggjort i.