Hvis brugeroplevelsesflowet på dit website omfatter mere end ét domæne (hvis det f.eks. går fra eksempel-produkter.dk til eksempel-kasse.dk), bør du konfigurere dine Universal Analytics-tags på en sådan måde, at disse besøg måles som ét besøg. Uden denne funktionalitet behandles den samme bruger som to separate besøgende af Google Analytics, så det antal brugere, der vises i dine rapporter, bliver for højt. Det sker også, selvom der bruges samme Tag Manager-container og Analytics-konto til de to domæner.
Sådan konfigurerer du et Universal Analytics-tag i Tag Manager til måling af brugerinteraktioner på tværs af domæner:
- Åbn variablen for Google Analytics-indstillinger eller Universal Analytics-tagget i Tag Manager med henblik på redigering.
- Find variablen Google Analytics-indstillinger ved at klikke på Variabler og derefter på den relevante variabel på listen.
- Find Universal Analytics-tagget ved at klikke på Tags og derefter vælge det relevante tag på listen.
- Gå til Flere indstillinger > Sporing på tværs af domæner.
Bemærk! Den foretrukne metode er at foretage ændringer af variablen for Google Analytics-indstillinger, så ændringerne anvendes på flere tags. I Universal Analytics-tags skal du klikke på Aktivér tilsidesættelse af indstillinger i dette tag for at få vist muligheden Flere indstillinger.
- Indtast en kommasepareret liste over domæner i feltet Link domæner automatisk.
- Hvis du vil modtage indkommende links fra andre domæner, skal du navigere til Flere indstillinger > Felter, der skal angives og tilføje et felt med feltnavnet allowLinker og værdien true.
- Gem ændringerne, og offentliggør containeren.