Underretninger om produktdata er mailnotifikationer, som du modtager, når der sker noget uventet med dine produktdata, f.eks. et markant fald i antallet af aktive varer for en bestemt gruppe produkter.
Denne artikel beskriver, hvordan underretninger om produktdata fungerer, og hvordan de udløses.
Fordele
Du kan gennemgå eventuelle problemer med dine produktdata i Merchant Center, men der kan være en betydelig forsinkelse mellem tidspunktet, hvor en fejl opstår, og tidspunktet, hvor du tjekker din konto. Underretninger om produktdata giver Google mulighed for at underrette dig via mail, så snart der registreres et problem med dine kvalificerede produkter.
Sådan fungerer det
Som standard udløses der en underretning, hvis der registreres et markant fald i antallet af aktive produkter for enhver kombination af målgruppeland og Google-platforme (f.eks. US + Shopping-annoncer). Mailen informerer om, hvad der er sket, og indeholder links til den relevante sektion i Merchant Center, så du straks kan tjekke dine produktdata.
Andre underretninger om produktdata, f.eks. produktbeskyttelse, kræver tilmelding og skal aktiveres, før du kan begynde at modtage notifikationer.
Du kan til- eller fravælge disse underretninger ved at ændre dine mailpræferencer. Se, hvordan du ændrer dine mailpræferencer i Merchant Center.
Tilgængelighed
Underretninger om produktdata er tilgængelige for følgende destinationer uanset typen af produktdatakilde:
- Shopping-annoncer
- Annoncer for lokalt butikslager
- Displayannoncer