Kom godt i gang med Shopping-kampagner og din Google Ads-konto

Shopping-annoncer er annoncer, der indeholder omfattende produktoplysninger, f.eks. produktbillede, pris og sælgernavn, og bruger dataattributter fra de produktoplysninger, du indsender i dit Merchant Center-datafeed. Vi viser din annonce for dem, der søger efter de typer produkter, du annoncerer for, da der er større sandsynlighed for, at disse personer er parate til at foretage de ønskede handlinger. Du kan tilpasse annoncens indhold og angive et budget og en pris, som du har det godt med, og du kan nemt måle effekten af din annonce med de avancerede værktøjer til rapportering og måling af effektivitet.

Hvis du vil have dine produkter vist til kunderne, skal du oprette kampagner til dine Shopping-annoncer i Google Ads. Shopping-kampagner giver dig mulighed for at administrere og optimere de Shopping-annoncer, du bruger til at promovere dine produkter online. Shopping-kampagner er en nem og fleksibel metode til at organisere dit Merchant Center-varelager, og du kan nemt oprette tilpassede kampagner. Derefter kan du bruge de effektive rapporterings- og benchmarkingværktøjer til at overvåge og optimere dine kampagners effektivitet.

Dine produktdata er en integreret del af den metode, du bruger til at oprette og administrere dine Shopping-kampagner. Hvis du gør alle dine produktdata tilgængelige til dine Shopping-kampagner, kan du nemt gennemse og organisere dit varelager og træffe velovervejede beslutninger med hensyn til din annonceringsstrategi. I Shopping-kampagner bruges der produktgrupper til at vælge, hvilke produkter der skal bydes på i en konkret kampagne. Du kan underinddele dit lager i tilpassede produktgrupper via produktattributter efter eget valg (category [kategori], product type [produkttype], brand [brand], condition [stand], item ID [vare-id], tilpassede etiketter) og med den ønskede granularitet. Produkterne i de produktgrupper, du ikke underinddeler, bliver i produktgruppen "Alt andet". Herefter angiver du bud for hver produktgruppe ud fra dine kampagnemål.

Som sælger kan du nemt oprette en grundlæggende Shopping-kampagne direkte fra Merchant Center. Du skal enten oprette en ny Google Ads-konto eller bruge en eksisterende konto. Herefter skal du indtaste nogle grundlæggende kampagneoplysninger som f.eks. bud og budget. I denne type kampagne placeres alle dine produkter i produktgruppen "Alt andet". Når du har oprettet kampagnen i Merchant Center, kan du bruge de detailhandelsspecifikke værktøjer i Google Ads til at administrere din kampagne og foretage yderligere underinddeling af dine produkter. Få flere oplysninger om, hvordan Shopping-kampagner fungerer.

Bemærk! Hvis du har aktiveret annoncer for lokalt butikslager, indeholder den Shopping-kampagne, du har angivet som standard, en lokal kampagne. Få flere oplysninger om, hvordan du bruger Shopping-kampagner til at promovere lokalt lager.

Google Ads-indstillinger og kontolinkning

Du skal bruge en Google Ads-konto, der er linket til din Merchant Center-konto, for at kunne konfigurere din Shopping-kampagne. Dermed kan de produktdata, du indsender via din Merchant Center-konto, bruges i din Shopping-kampagne. Brug en af følgende fremgangsmåder:

  • A. Opret en ny Google Ads-konto
  • B. Brug din eksisterende Google Ads-konto, som du har administrativ adgang til
  • C. Brug andre Google Ads-konti, der er linket til din Merchant Center-konto
  • D. Link en anden Google Ads-konto til din Merchant Center-konto

 

Få flere oplysninger om Google Ads-kontoadgang.

A. Opret en ny Google Ads-konto

Hvis du ikke har en Google Ads-konto, vises indstillingen "Opret konto" på fanen Google Ads i Merchant Center. Klik på denne knap for at begynde at oprette din Google Ads-konto og Shopping-kampagne.

Du skal angive følgende for at oprette din nye konto:

  • Tidszone: Definerer den tidszone, som din rapportering er baseret på.
  • Valuta: Den valuta, du angiver bud og budgetter i.

 

Begge disse muligheder er udfyldt på forhånd ud fra din geografiske placering, men det står dig frit for at vælge en anden mulighed på rullemenuerne. Bemærk! Disse indstillinger kan ikke redigeres senere.

B. Brug en eksisterende Google Ads-konto, som du har administrativ adgang til

Hvis du allerede har administrativ adgang til en Google Ads-konto, der vises under det samme login-id som din Merchant Center-konto, kan du bruge denne Google Ads-konto til konfigurationen af din Shopping-kampagne. Klik på knappen "Opret Shopping-kampagne" for at starte processen.

Bemærk! Du skal som minimum have administrativ adgang til den Google Ads-konto, du vil bruge til at oprette en Shopping-kampagne fra i Merchant Center. Hvis du har accepteret en invitation til disse adgangsniveauer i en Google Ads-konto, men du endnu ikke er blevet tildelt adgang, skal du kontakte din Google Ads-kontoadministrator. Få flere oplysninger om Google Ads-kontoadgang.

C. Brug en anden Google Ads-konto, der er linket til din Merchant Center-konto

Der kan være en eller flere Google Ads-konti, der ejes af andre brugere, f.eks. kolleger i din organisation, som er linket til din Merchant Center-konto. Selvom du ikke har adgang til disse Google Ads-konti, kan du vælge den specifikke konto, du vil bruge til din Shopping-kampagne, fra listen og kontakte ejeren af kontoen. Kontoejeren kan enten give dig adgang til Google Ads-kontoen, eller ejeren kan selv logge ind på Merchant Center og oprette en Shopping-kampagne.

Du kan også ændre status for linkning til en af disse Google Ads-konti ved at vælge en af følgende fremgangsmåder:

  • "Aktivér" lader en linket Google Ads-konto få adgang til din Merchant Center-konto
  • "Deaktiver" deaktiverer linkningen mellem Google Ads-kontoen og din Merchant Center-konto
  • "Fjern" fjerner linkningen mellem en Google Ads-konto og din Merchant Center-konto permanent

 

D. Link en anden Google Ads-konto til din Merchant Center-konto

Hvis der er en Google Ads-konto, som du gerne vil linke til din Merchant Center-konto for at kunne oprette din Shopping-kampagne (det kan f.eks. være et reklamebureau, der administrerer dine annoncekampagner), kan du klikke på "Link en anden konto", angive kunde-id'et til Google Ads for kontoen og gemme. Ejeren af den linkede Google Ads-konto kan derefter logge ind på Google Ads og oprette kampagner direkte i Google Ads.

Var disse oplysninger nyttige?
Hvordan kan vi forbedre siden?