Annoncekampagner kan hjælpe dig med at øge salget ved at nå ud til kunder fra flere steder på Google. Når du opretter en kampagne i Google Merchant Center, annonceres der for dine produkter på tværs af Google Ads-kanaler som f.eks. YouTube, Søgning og Discover.
Dine annoncer kan vise detaljerede produktoplysninger som f.eks. billeder, priser og butiksnavne. De oprettes ved hjælp af dataattributter, der bygger på produktoplysningerne i dit Merchant Center-feed. Annoncerne vises til personer, der søger på produkter af den type, du annoncerer for.
Sådan fungerer det
- Vi bruger dine eksisterende Merchant Center-produktdata til at beslutte, hvordan og hvor dine annoncer skal vises.
- De produktdata, du sender via Merchant Center, indeholder oplysninger om de produkter, du sælger. Vi bruger disse oplysninger, når vi matcher en brugers søgning med dine annoncer, så vi sikrer, at de mest relevante produkter vises. Alle tilgængelige produkter i Merchant Center annonceres som standard i dine kampagner.
- Potentielle kunder vil opdage annoncer for dine produkter på Googles kanaler (f.eks. når de søger efter en video på YouTube). Ud fra oplysninger i dit feed kan kunderne f.eks. se et billede af produktet, titlen, prisen, butiksnavnet og andre vigtige oplysninger i annoncen.
- Kunderne klikker på dine annoncer for at få flere oplysninger om dine produkter, før de foretager et køb. Du betaler pr. klik.
Om Maksimal effektivitet
Alle kampagner, du opretter i Merchant Center, er kampagner af typen "Maksimal effektivitet". Maksimal effektivitet er en effektivitetsbaseret kampagnetype, der hjælper dig med at finde flere kunder og nå dine mål. Maksimal effektivitet gør dette ved at kigge på kampagneinput som f.eks. dit budget og produktfeed og optimerer derefter effektiviteten ud fra disse input.
Når du opretter en kampagne af typen "Maksimal effektivitet" i Merchant Center, skal du angive budget, kampagnenavn og land, hvor dine produkter er tilgængelige.
Hvis du vil have endnu mere kontrol over kampagnen (f.eks. indstillinger for budgivning), kan du bruge Google Ads til at redigere annoncen. Få flere oplysninger om de funktioner, der er tilgængelige til Maksimal effektivitet i Google Ads.
Kom godt i gang
Inden du kan oprette kampagner i Merchant Center, er der et par enkle trin, du skal følge.
Når du tilmelder dig Merchant Center, kan du vælge, at du vil køre betalte annoncer for dine produkter. Du kan også oprette annoncer, efter du har tilmeldt dig, ved at vælge "Vækst" i navigationsmenuen til venstre og derefter på "Administrer programmer" > "Shopping-annoncer".
Du kan til enhver tid genoptage konfigurationen. Når du starter konfigurationen, føjes annoncekampagner automatisk til din liste over afventende opgaver på oversigtssiden.
Konfigurer de nødvendige oplysninger i Merchant Center:
- Tilføj dine virksomhedsoplysninger.
- Udfyld dine skatteoplysninger (kun USA).
- Verificer og gør krav på dit website for at bekræfte, at det tilhører dig.
- Konfigurer dine forsendelsesindstillinger
- Tilføj et feed med alle dine produktoplysninger.
Knyt en Google Ads-konto til din Merchant Center-konto. En bruger med standardadgang eller administratoradgang til Google Ads-kontoen skal godkende tilknytningsanmodningen.
Når du er klar, kan du begynde at oprette kampagner i Merchant Center.
Konfigurer en betalingsmetode på Google Ads-kontoen for at betale for dine annoncer, når du begynder at køre kampagner.
Når du har oprettet en kampagne, kan du se effektivitetsdata eller redigere din kampagne ved at gå til "Marketing" > "Annoncekampagner".