Du kan føje dine produktdata til Merchant Center på flere måder. Du kan vælge at bruge en kombination af metoder, der passer til dine behov som forhandler, og hvor du opbevarer dine produktoplysninger.
Denne vejledning kan hjælpe dig med at beslutte, hvilke uploadmetoder der fungerer bedst for dig.
Dine produktdatakilder administreres på fanen "Kilder", som du finder øverst til højre i Merchant Center under kontoens ikon for "Indstillinger".
På denne side kan du læse om følgende:
- Tilføj automatisk produkter fra din netbutik
- Knyt din e-handelsplatform til Google
- Tilføj produkter fra en fil
- Brug en Google Sheets-skabelon
- Tilføj produkter enkeltvist
- Om brug af API-metoden
- Næste trin
Tilføj automatisk produkter fra din netbutik
Sådan fungerer det
Du kan lade Google automatisk føje alle nye produkter, der føjes til din netbutik, til Merchant Center. Det kan du gøre ved at føje relevante oplysninger om dine produkter i et standardformat til din netbutik og gøre det muligt for Google at indsamle disse oplysninger.
Google finder automatisk dine produkter ud fra de seneste produktoplysninger i din netbutik og føjer oplysningerne til Merchant Center. Få flere oplysninger om, hvordan du giver Google tilladelse til at hente oplysninger fra dit website.
Hvis din Merchant Center-konto skal være kvalificeret til denne metode til at tilføje produkter, foreslår vi, at du føjer schema.org-opmærkning af strukturerede data til alle produktsider på dit website. Få flere oplysninger om opmærkning af strukturerede data for Merchant Center og automatisk tilføjede produkter.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Det er meget nemt at konfigurere. Vi skal bare bruge webadressen til den netbutik, som du har angivet i Merchant Center.
- Dine produktoplysninger i Merchant Center opdateres automatisk. Google tjekker din netbutik for eventuelle ændringer (f.eks. prisændringer eller fjernede produkter) og opdaterer derefter oplysningerne i Merchant Center.
Ting, du skal være opmærksom på
- Du kan redigere produktoplysninger manuelt i Merchant Center, når de er blevet tilføjet automatisk, eller du kan vælge at administrere de samme produkter ved hjælp af en anden uploadmetode.
- Når et produkt administreres via en ikke-automatisk metode, opdateres produktet ikke længere automatisk ved hjælp af crawlede data.
- Når produkter er blevet føjet til Merchant Center, bestemmer du, hvor de kan ses på Google.
- Denne metode er ikke kompatibel med annoncer for lokalt butikslager eller gratis lokale fortegnelser.
Bemærk! Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores produkter, og det omfatter eksperimentering med, hvordan automatisk tilføjede produkter administreres i Merchant Center. Derfor kan nogle sælgere muligvis få forskellige brugeroplevelser.
Knyt din e-handelsplatform til Google
Sådan fungerer det
Hvis du har en butik, der kører på en tredjepartsplatform (f.eks. Shopify), kan du knytte den til Google. Alle produktoplysningerne fra din butik (f.eks. billeder, priser og beskrivelser) opdateres automatisk i Merchant Center.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Den er nem at konfigurere. Vælg din e-handelsplatform, og følg vejledningen på skærmen for at knytte platformen til Merchant Center.
Ting, du skal være opmærksom på
- Når du har knyttet din e-handelsplatform til Merchant Center, anbefales det, at du administrerer dine produktdata med den platform. Produktdata opdateres automatisk (så det er ikke nødvendigt at have et separat datasæt til at bruge på Google).
Vejledning
- På din Merchant Center-konto skal du vælge din e-handelsplatform blandt dem, der er angivet. Du får derefter en vejledning, der specifikt gælder for den pågældende platformtype.
- Dine produkter føjes til Merchant Center, nogle minutter efter at du har udført trinnene i vejledningen.
Tilføj produkter fra en fil
Sådan fungerer det
I Merchant Center tilføjer du en fil, der indeholder alle dine produktoplysninger, f.eks. billeder, priser, beskrivelser m.m. Hver produktoplysning i din fil skal knyttes til vores liste over attributter.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Den giver dig mulighed for at bruge en fil, du allerede har, og tilbyder de samme metoder til automatisk opdatering, men med flere anvendelsesmuligheder.
- Den giver detaljerede produktdata. Din fil kan f.eks. være en kombination af data fra forskellige kilder. Få flere oplysninger om, hvordan du opretter en produktfil til Merchant Center.
Ting, du skal være opmærksom på
- Formateringen af din fil er meget vigtig. Forkert formaterede eller manglende data kan give fejl på din konto. Få flere oplysninger om, hvordan du opretter en produktfil til Merchant Center.
- Du kan vælge at foretage en engangsupload af en fil fra din computer eller at hoste din fil fra en webadresse, der synkroniseres med Merchant Center hver 24. time. Eventuelle opdateringer, du foretager i filen, afspejles i Merchant Center.
Vejledning
- Opret din fil i overenstemmelse med Merchant Centers krav og specifikationer.
- Vælg, om du vil uploade filen eller hoste den fra en webadresse. Følg vejledningen på skærmen for den metode, du vælger.
- Hvis du vælger at hoste filen fra en webadresse, henter Google filen fra din webadresse hver 24. time (du kan til enhver tid uploade en ny fil).
Brug en Google Sheets-skabelon
Sådan fungerer det
Hvis du leder efter en skabelon til at hjælpe dig med at dele produktoplysninger, kan du bruge denne valgmulighed. Med denne metode kan du løbende opdatere et regneark med alle dine produktdata. Hvis du foretager ændringer af oplysningerne i regnearket, afspejles det automatisk i Merchant Center.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Den giver dig en skabelon til dine data.
- Den opdaterer automatisk.
Ting, du skal være opmærksom på
- Regnearket skal følge skabelonen for at fungere korrekt.
Vejledning
- Vælg "Brug en Google Sheets-skabelon", og åbn regnearksskabelonen.
- Udfyld regnearket med dine produktoplysninger, og følg vejledningen i skabelonen.
- Når du har udfyldt skabelonen, skal du vælge "Tilføj produkter fra regneark" i Merchant Center. Dataene i regnearket bruges til at tilføje produkter i Merchant Center.
- Dit regneark synkroniseres med Merchant Center hver 24. time.
Tilføj produkter enkeltvist
Sådan fungerer det
Du opretter dine produktdata ved at indtaste oplysninger for hvert af dine produkter manuelt i Merchant Center.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Det er nemt at oprette og redigere produkter, og du kan få produkter vist meget hurtigt.
- Du kan tilføje et enkelt eller blot nogle få produkter.
Ting, du skal være opmærksom på
- Tilbud udløber ikke.
- Du kan bruge denne metode sammen med andre metoder (f.eks. til at føje yderligere produkter til dem, som Google kunne hente fra dit website).
Vejledning
- Når du har valgt denne metode, skal du udfylde alle oplysninger om hvert produkt direkte i Merchant Center.
- Efter du har tilføjet dine produkter, kan du altid redigere, slette eller tilføje flere.
- Hvis du vil tilføje flere lignende produkter på denne måde, skal du bruge muligheden "Gem, og tilføj et til", når du gemmer. Produktdataene kopieres til en ny formular, hvor du kan redigere og gemme et nyt, lignende produkt.
Om brug af API-metoden
Sådan fungerer det
Content API for Shopping gør det muligt for apps at interagere direkte med Merchant Center-platformen, hvilket øger effektiviteten markant ved administration af store eller komplekse Merchant Center-konti.
Hvad er fordelene ved denne metode?
- Content API for Shopping kan bruges til at administrere din Merchant Center-konfiguration, fungere som inputkilde for dine produktdata og levere rapportering.
- Hvis du planlægger at uploade et stort antal feeds eller foretage hyppige ændringer i dine produktdata, anbefaler vi på det kraftigste, at du bruger Content API til at uploade dem direkte.
Næste trin
Når du har uploadet dine produkter til Merchant Center, kan du opdatere oplysningerne om produktet, bl.a. angive tilgængeligheden i dine onlinebutikker og fysiske butikker ved hjælp af fanen "Salgskanaler". Få flere oplysninger om at vise dine produkter på Google.