Vil du gerne have adgang til avancerede Google Workspace-funktioner i din virksomhed?
Du kan sende beskeder under et videomøde til de andre deltagere i videomødet via en computer eller mobilenhed.
Bemærk!
- Hvis du deltager i et mødelokale via Google-hardware til mødelokaler, kan du se beskederne, men ikke sende beskeder.
- Beskederne er synlige for alle i opkaldet.
- Med undtagelse af fastgjorte beskeder kan du kun se de chatbeskeder, der sendes, mens du deltager i et videomøde.
- Beskeder, der er sendt, før du deltager i mødet, vises ikke, og alle beskeder forsvinder, når du forlader mødet.
- Fastgjorte beskeder er ikke tilgængelige på mobilenheder. Hvis du deltager i et møde på din mobilenhed, vises de fastgjorte beskeder ikke.
- Hvis du bruger Meet med voiceoversoftware, modtager du en lydnotifikation, når en chatbesked sendes, men beskederne læses ikke op. Åbn chatpanelet for at høre beskeden.
- Vigtigt! Når møder optages, gemmes logfiler med chatsamtalerne også.
- Workspace-organisationer med adgang til administratorfunktioner kan aktivere eller deaktivere denne funktion for hele organisationen.
Få flere oplysninger om Google Meet-indstillinger for administratorer.
Send en chatbesked under et videomøde
- Deltag i et Meet-videomøde.
- Klik på Chat
nederst til højre.
- Skriv en besked.
- Klik på Send
.
Fastgør en chatbesked under et videomøde
Vigtigt!
- Hvis du deltager i et møde med din computer: Du kan finde fastgjorte beskeder i chatten. Dette omfatter fastgjorte beskeder, der er oprettet, før du deltager i mødet.
- Hvis du deltager i et møde med din mobilenhed: De fastgjorte beskeder vises ikke.
- Du kan fastgøre og frigøre dine egne beskeder. Værter kan frigøre alle beskeder.
Sådan fastgør du en chatbesked:
- Hold markøren over en chatbesked.
- Klik på Fastgør
øverst til højre.
Bloker muligheden for, at deltagere kan sende chatbeskeder i et videomøde
Vigtigt! Hvis du vil bruge denne funktion, skal du aktivere Værtsadministration.
Værter kan blokere deltagernes mulighed for at sende chatbeskeder. Deltagerne kan stadig læse beskederne.
Hvis du deaktiverer chatbeskeder i faste møder eller møder, der anvender samme mødekode, gemmes indstillingen for det næste planlagte møde. Hvis du deaktiverer chatbeskeder i et enkeltstående møde, et navngivet møde eller et møde, der starter med det samme, aktiveres indstillingen for chatbeskeder, når mødet er slut.
Aktivér eller deaktiver chatbeskeder.
- Deltag i et Meet-videomøde.
- Klik på Værtsfunktioner
nederst til højre.
- Slå Send chatbeskeder til eller fra i det sidepanel, der åbnes.
Tip! Hvis du ikke kan aktivere eller deaktivere indstillingen, skal du muligvis deaktivere en Chrome-udvidelse til Meet. Se, hvordan du installerer og administrerer udvidelser.