Vejledning i konverteringssporing for Ad Grants og Kindful

Sådan sporer du transaktionsspecifikke konverteringer med indsamlingsværktøjer fra Kindful

Du kan måle, hvor meget Ad Grants bidrager til dine indsamlingstiltag, ved at spore de unikke værdier for hver konvertering, f.eks. engangsdonationer eller køb af billetter til events. Hvis du bruger Kindful til at behandle donationer på dit website, hjælper denne vejledning dig med at installere sporinger af transaktionsspecifikke konverteringsværdier for hver donation, du modtager. Dette værktøj hjælper dig med at få et mere præcist billede af, hvor mange donationer din Ad Grants-konto hjælper dig med at indsamle.

I sektionerne nedenfor viser vi dig, hvordan du sporer transaktionsspecifikke værdier på dit website og dine Kindful-formularsider.

Før du begynder

Du skal have følgende for at kunne konfigurere konverteringssporing for transaktionsspecifikke værdier på dit website og dine Kindful-donationssider:

  • En Ad Grants-konto: Har du ikke en endnu? Følg denne vejledning for at oprette en.
  • En Google Analytics-konto: Det er helt gratis, og hvis du ikke har en konto, kan du følge denne vejledning for at oprette en. Sørg for at fuldføre det sidste trin: Kopiér og indsæt din Analytics-kode som det første element i <HEAD> på alle de websider på dit website, som du vil spore. Gå til trin 3 for at få hjælp til Google Analytics og dine Kindful-donationssider.
  • En Kindful-konto. Klik her for at planlægge en demonstration. Hvis du allerede har en Kindful-konto, er du velkommen til at gå i gang. Du kan til enhver tid kontakte et teammedlem, hvis du har brug for hjælp.

I denne artikel fortsætter vi direkte til konfigurationsvejledningen. Hvis du vil have flere oplysninger om, hvordan konverteringssporing fungerer, og hvorfor det er en fordel at bruge det, kan du gå til Om konverteringssporing.


Trin 1: Knyt din Google Analytics-konto til din Google Ads-konto

Din Ad Grants-konto kan anvende oplysninger fra din Google Analytics-konto til at hjælpe med at forbedre dine annoncers effektivitet. Følg denne vejledning for at tilknytte din konto. Hvis du bruger AdWords Express, anvendes de ændringer, du foretager på din Google Ads-konto også på din AdWords Express-konto. Følg vejledningen her.


Trin 2: Føj din Google Analytics-konto til din Kindful-konto

Du kan bruge én Google Analytics-konto til at spore adfærd både på og mellem dit website og dine Kindful-sider.

I Kindful skal du tilføje Google Analytics-sporings-id'et på siden Settings (Indstillinger) > General Settings (Generelle indstillinger)


Trin 3: Aktivér Sporing af e-handel i Google Analytics

Du kan bruge funktionen Sporing af e-handel til at spore de donationer, du modtager på Kindful-donationssider. Først skal du aktivere funktionen på din Analytics-konto. Sådan gør du:

  • Klik på Indstillinger for e-handel i kolonnen VISNING.

  • Slå Aktivér e-handel TIL. Du behøver ikke at aktivere "Udvidet e-handel".

  • Klik på Næste trin.
  • Klik på Send.

Det kan tage op til 24 timer, før transaktioner vises i sektionen E-handel i Google Analytics.

Du kan få flere oplysninger om denne funktion her.


Trin 4: Føj din Kindful-webadresse til listen over henvisningsekskluderinger

Når din bidragyder går fra dit primære domæne (dinnonprofitorganisation.org) til din Kindful-side (https://UNDERDOMÆNE.kindful.com/...), registrerer Analytics det, som om at bidragyderen er blevet henvist til dit sekundære domæne af dit primære domæne, og Analytics tæller disse som separate besøg. Dette afspejler ikke nøjagtigt dine bidragyderes oplevelse, så vi anbefaler, at du opretter en ekskluderingsliste.

Følg vejledningen for at oprette en liste over henvisningsekskluderinger. Tilføj eventuelle underdomæner for donationer, særlige begivenheder eller merchandise.


Trin 5: Aktivér sporing på tværs af domæner i Google Analytics

Hvis du har indlejret dit Kindful-donationsplugin på siden på dit website, så bidragyderen bliver på dit website (dinnonprofitorganisation.org) under hele transaktionen, kan du gå videre til trin 7.

For at kunne registrere de besøg, der begynder på dit primære domæne (dinnonprofitorganisation.org) og slutter på din Kindful-donationsside (https://UNDERDOMÆNE.kindful.com/...), skal du hjælpe Google Analytics med at forbinde to steder.

Påmindelse, hvis du ikke tidligere har gjort dette. I Kindful skal du tilføje Google Analytics-sporings-id'et på siden Settings (Indstillinger) > General Settings (Generelle indstillinger)

Vi anbefaler, at du bruger Google Tag Manager til dette. Du kan finde en vejledning i, hvordan du konfigurerer sporing på tværs af domæner i Google Tag Manager, her.

Hvis du bruger Analytics.js, skal du følge vejledningen her. Vær opmærksom på, at det ikke er nødvendigt at oprette rapporteringsvisninger og filtre. 

Du kan bekræfte, at dette er konfigureret korrekt, ved at klikke på et link på dit website, der linker til en Kindful-donationsside. Når du klikker på linket, skulle du nu kunne se en ekstra webadresseparameter, der ser nogenlunde sådan her ud:

&_ga=2.201369361.1847218802.1573680817-977570014.1573241361 (men med andre tal)


Trin 6: Aktivér konverteringssporing på din Ad Grants-konto

Vær opmærksom på, at det kan tage 24-48 timer efter aktivering af Sporing af e-handel i Analytics, før dine transaktioner kan importeres til din Ad Grants-konto.

Aktivér konverteringssporing i Google Ads ved at følge disse trin:

  • Klik på værktøjsikonet   øverst til højre, og vælg Konverteringer (under Måling)
  • Klik på knappen  øverst til venstre for at tilføje en ny konvertering
  • Vælg Importér

  • Vælg alternativknappen "Google Analytics", og fortsæt
  • Hvis du har aktiveret Sporing af e-handel korrekt i Analytics, vises der en konvertering med navnet "Transaktioner". Vælg den og eventuelle andre konverteringer, du har konfigureret på Analytics-kontoen for din nonprofitorganisation

  • Vælg Importér, og fortsæt
  • Klik på Udfør

Du kan nu se, hvilke annoncer, søgeord og kampagner der fører til donationer samt den donationsværdi, der er tilskrevet hver enkelt donation. Hvis du vil navngive og tilpasse indstillingerne for dine transaktionskonverteringer yderligere, skal du følge vejledningen her.


Trin 7 (valgfrit): Byd over grænsen for manuel budgivning på 2 USD ved at aktivere "Maksimér antal konverteringer"

Tillykke! Du har gjort et godt stykke arbejde, og nu kan du drage fordel af det ved at lade Google Ads finde flere potentielle bidragydere. Det kan du gøre ved at aktivere budstrategien Maksimér antal konverteringer.  Maksimumbuddet er for de fleste af dine kampagner 2,00 USD for manuelle typer af budgivning og de fleste typer af automatisk budgivning med undtagelse af de konverteringsbaserede budstrategier Maksimér antal konverteringer og mål-CPA eller mål-ROAS Nu hvor du har aktiveret konverteringssporing, kan du aktivere konverteringsbaserede budstrategier, hvilket hæver loftet for dit maksimumbud. Dette kan gøres ved at aktivere en budstrategi for Maksimér antal konverteringer

Sådan gør du:

  • Gå til sektionen "Kampagner" i Google Ads i menuen til venstre (under "Anbefalinger" og over "Annoncegrupper")
  • Vælg én eller flere kampagner, der har til formål at generere donationer, i datavisningen.
  • Klik på linket Rediger i sektionen "Skift budstrategi" i redigeringspanelet.
  • Vælg "Maksimér antal konverteringer".
  • Klik på Anvend. 

Har du stadig spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte os via denne anmodningsformular for at få hjælp, eller du kan ringe til telefonnummeret nederst til venstre på din Kindful-administratorkonto for at tale direkte med et teammedlem. 

Var disse oplysninger nyttige?

Hvordan kan vi forbedre siden?
Søgning
Ryd søgning
Luk søgning
Hovedmenu
2177165571954914418
true
Søg i Hjælp
true
true
true
false
false